Moon Knight: Vanvid i familien

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4711
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Moon Knight: Vanvid i familien

Indlæg af Robin »

Moon Knight: Vanvid i familien

MOON KNIGHT COVER.jpg
MOON KNIGHT COVER.jpg (41.89 KiB) Vist 725 gange


I denne måneds Marvel bunke finder vi Moon Knight, som tidligere har huseret på det danske marked først i 1980 i Supertempo nr. 10 og også i 1982 - januar nummeret. Det må have været en succes, for senere i 1981 fik Moon Knight sit eget blad, han skulle dog dele det med Conan i Super Marvel. Der kom 25 hæfter med sidste nummer i -83, så det er 40 år siden Måneridderens sølverne kappe har blafret i en dansk udgivelse. I den forbindelse kunne det måske have været meget rart for nogle læsere med en Profilside, som har været fast inventar i de øvrige Marveludgivelser, men det er man gået bort fra i de seneste 3 bind.


Moon Knight så nattens lys i Marvel bladet Werewolf by Night #32 - 1975, som li-ige har kunnet købes i en facsimile udgave. Her er han på jagt efter titelfiguren, og jagten fortsætter såmænd i #33 som også fås i facsimile udgave. Han dukkede også op i Marvel Preview # 21 vol. 1 (Marvel Magazine - s/h satsning) før solotitlen ramte hylderne senere i 1980.


Moon Knight bliver af mange, især i begyndelsen af hans karriere, anset som Marvels svar på Batman. Der er da også lighedspunkter og selvfølgelig også forskelle. En af de helt store er, at Moon Knight har flere identiteter, mener mange. Me-en Batman benytter sig også af og til af en anden identitet end millionærplayboyen Bruce Wayne. Han færdes hjemmevant i underverdenen som ”Matches” Malone i perioder. Moon Knight har flere identiteter, taxachaufføren Jake Lockley, Marc Spector og, surprise, millionærplayboyen Steven Grant. Men selvom Batman ”SPOILER” i de seneste amerikanske udgivelser har haft ”mentale problemer” mht. en ”over Batman” ved navn Zur-en-arh, som Batman selv har skabt, en art ”Failsafe”, så fører Moon Knight mht. personlighedsspaltning klart på point. I de første Moon Knight historier, udgivet i bl. a. de ovenfornævnte Super Marvel blade, er han knap så ”splittet” som i nærværende bind, der indeholder Moon Knight nr. 188 – 193 med forsider. Før dette ”run” går det altså 187 blade forud, De kom dog ikke i én lang stime. Numrene før dette er således vol. 8, og hér kom 14 numre af Jeff Lemire, herefter var der nogle måneders pause, og så gik Marvel med nærværende fortælling tilbage til en ”oprindelig” nummerering i alle deres titler, de kaldte den Legacy, dermed er dette bind, som skrevet, de nævnte seks numre egentlig vol. 9.

”En ny dag gryer - og med den kommer en fjende, hvis lige Marc Spector aldrig før har mødt! Moon Knight har altid beskyttet i ly af skyggerne, men denne fjende ønsker at blænde op med lys og ild. Gør dig klar til at møde Moon Knights største nemesis! Mens Sun Kings vej bringer ham tættere og tættere på Moon Knight, har Marc andre problemer: en mand kendt som Truth driver folk til selvmord! Det er godt, at Marc har kontrol over sine mange personligheder (har han?) for tingene står kun til at blive værre, når Sun King og Bushman rammer ham, hvor det gør mest ondt, og Jake Lockleys mørke hemmelighed afsløres! Et spændende drama i det okkultes tegn venter dig”. Således beskriver forlaget det. Og det er bestemt et drama, der er spænding, og der er okkulte kræfter på spil. Det der springer mest i øjnene eller rettere de to ting der gør det, er at vi virkelig kommer ind i hovedet på en meget splittet person. Det har ofte berørt mig, at Moon Knight er meget syg, og det er vel egentlig af det gode, at fiktion kan dette. Det har jeg det så lidt svært med, da det måske ikke er så fedt med underholdning på baggrund af eller baseret på en person, der er syg. Overfor dette kunne man indvende, at alle, der ifører sig en forklædning, og som selvtægtsmand/kvinde udøver vold på gader og stræder i retfærdighedens navn, har psykiske problemer. Det er nok at sætte sagen på spidsen, for det er jo ”bare” fiktion, men det berører mig i Moon Knight; ikke så meget i andre superhelteserier, på nær lige det nylige forløb i førnævnte amerikanske Batman hæfter. Den anden ”ting” er, at det er en dyster og mørk historie, men den er lyst farvelagt og tegnet med en skarp streg. Det hjalp mig til ikke at gå helt i sort over f. eks. dr. Emmets skæbne.

Når det så er sagt er det en fængende historie, man får sympati med ”de gode” og det modsatte med ”de onde”. Historien tager sin begyndelse i det amerikanske ”sundhedsvæsen” eller mangel på samme (vi er på vej derhen). Vi bliver introduceret til Dr. Emmet og hendes patient, senere i historien kendt som Sun King (skurk 1), som hun virkelig prøver at forstå og sætte sig ind i (og det skulle hun nok ikke have gjort). Hurtigt tager handlingen fart i retning af det mere dystre og okkulte med solguden Ra inde over. Ra som er far til Konshu, den gud som Moon Knight stødte på i Pyramiden for længe, længe siden. Konshu, Jake Lockley, Steven Grant og Marc Spector færdes alle hjemmevant i vor hovedpersons hoved, og ind imellem er deres disputter li-idt langtrukne, men de er nødvendige for både at få handlingen videre og for at forstå heltens, i hvilken form han end indtager, ageren, men som sagt, li-idt langtrukkent af og til. Sådan er figurens præmis. Det er dystre sager, sørgeligt også, men farvelægningen og den klare streg, selv på det mørke hav, er med til at kaste lys over fortællingen. Medvirkende til dette er også den humoristiske dialog Moon Knights personligheder i mellem. Bushman (skurk 2) samt Truth (skurk 3) bidrager også hertil. Det hele bliver yderligere krydret med Marlene, som var/er kæreste med nogle af Moon Knights personligheder og…, men det vil være at afsløre for meget, trods alt!

Det er en lidt atypisk superhelte historie, det er det Marvel kan. Det kan vi nok trænge til, den er fint spundet og klart tegnet af Jacen Burrows, som har arbejdet sammen med Alan Moore om Providence og tegnet en del andre serier for bl. a. Marvel. Der er en del blodsprøjt og voldsomme slåskampe, og som det af og til er tilfældet er der ikke gjort så meget ud af baggrunde, dog i scenerne på havet er der flotte skumsprøjt. Farvelægningen er lys, som tidligere nævnt og papirkvaliteten er den kendte blanke. Det er godt oversat med mundret dialog, og hele molevitten udløser 5 solide citronmåner til Måneridderen.


ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


Tekst: Max Bemis
Tegnere: Jacen Burrows
Rentegner: Guillermo Ortego
Farvelægning: Mat Lopex
Oversat af Thomas Berger
Udstyr: HC, 144 sider
Forlag: Forlaget Fahrenheit/Faraos
Pris:198,- kr.
ISBN139788771762570
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar