X-MEN: Gud elsker, mennesket dræber

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4712
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

X-MEN: Gud elsker, mennesket dræber

Indlæg af Robin »

X-MEN: Gud elsker, mennesket dræber


X-MEN CLAREMONT.jpg
X-MEN CLAREMONT.jpg (40.52 KiB) Vist 240 gange


Denne X-men udgivelse har været udgivet tidligere på det danske marked i soft cover albumformat af Interpresse tilbage i 1986, Nu foreligger historien i hardcover i striben af Marvelklassikere fra Fahrenheit/Faraos med en nytegnet (i 2003) såkaldt ”rammehistorie”, som ikke var med i den tidligere udgivelse fra 1982 og en hel del ekstramateriale, mere om dette sidste senere. Der er ingen tvivl om at denne udgiveles er en klassikker og en grundlæggende historie i X-men universet, ja, hele Marvel universet, selvom den efter sigende i begyndelsen ikke skulle have været det. Forlaget udtrykker det således på bagsiden:
”Mutanterne fra X-Men og Magneto, magnetismens mester, har været bitre fjender i årevis. Nu må de stå side ved side mod en ny fjende, som truer ikke blot mutanter, men hele menneskeheden ... i Guds navn. Præsten William Stryker og medlemmerne af hans Korstog er parate til at udrense Jorden uanset hvor meget blod, de får på hænderne, og de får hjælp fra en uventet kant! "Gud elsker, mennesket dræber" er en af tegneserielegenden Chris Claremonts stærkeste X-Men-historier, og var med til at danne grundlag for biograffilmen X2. Denne udgave indeholder en nytegnet rammehistorie og masser af ekstramateriale.”

Igen, denne fortælling er en uomgængelig klassikker, som forlaget også selv påpeger det. Chris Claremont er i mine øjne en af de stærkeste fortællere indenfor genren, og han har samarbejdet med nogle af de mest garvede tegnere bl. a. John Byrne og Frank Miller. Her er det Brent Anderson, som også tegner Astro City skrevet af Kurt Busiek, en serie, fra Image senere Vertigo og Wildstorm, der ikke er oversat til dansk, men af mange læses på originalsproget. Den kan klart anbefales. Nå, videre!

Foreliggende fortælling handler dybest set om minoriteter og det omkringliggende samfunds behandling af disse, forskelsbehandling af anderledes udseende eller tænkende mennesker. Vi er jo tilbage i 1982, så X men består af Professor X, Kitty Pryde, Colossus, Cyclops, Storm, Wolverine og Nightcrawler, og jeg har læst et sted muligvis på Wikipedia, at historien placeres mellem Uncanny X men nr. 167 og nr. 168 p. gr. a. det faktum, at da Cyclops er med i historien, samt at han forlader gruppen i nr. 168, så er det hér den foregår. Måske, jeg kan bestemt huske forkert! Mange vil formodentlig have læst den i den tidligere udgave fra Interpresse eller på originalsproget, men budskabet står stadig. Der er ikke sket så farligt meget, selv om det nogle gange kan syntes således. En veritabel pastor ”svovl og brand”, Stryker, vil udrydde mutanter, under dække af at han er Herrens tjener og en TV prædikant, et amerikansk fænomen, som vi endnu har til gode at stifte bekendtskab med i Danmark i hvert fald i SÅ massiv grad, som det ses i Guds eget land. X-men slår sig sammen med Magneto, for at gå op i mod ham, selv om der selvfølgelig opstår gnidninger dem i mellem.

Der er fine tegninger og kampscener, og ekstramaterialet er interessant og oplysende. Bogen er udstyret med den dejlige gummiagtige indbinding, og det er der sikkert også nogen, der ikke bryder sig om, jeg gør. Der er fin farvelægning på mat papir. Udover interviews og artikler er der også forsider af bl. a. Bill Sienkiewicz, Adam Hughes og Salvador Larroca samt seks sider i sort/hvid, som Neal Adans har tegnet, da han oprindeligt var tiltænkt at skulle have tegnet serien. Nu blev det Brent Anderson, af mange betragtet som en ”Adams klon” i den forstand, at nogle mener, han efterligner Adams. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men hans stil passer rigtig godt til fortællingen, og han har udviklet sig til en tegner i egen ret – se bl. a. førnævnte Astro City.

Det er en dyster, omend nødvendig fortælling, og denne nye udgivelse af Marvelklassikkeren eller Milepælen udløser 6 stjerner.


ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


Skrevet af Chris Claremont
Tegnet af Brent Anderson
Farvelagt af Steve Oliff
Oversat af Paw Krogsbæk Mathiasen
HC, 112 sider i farver
Forlag: Fahrenheit/Faraos
Pris: 188,-kr.
ISBN: ISBN139788771762884
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar