Anmeldelse: Ole Comoll - "Udsondringer"

[GoogaMooga]

Ole Comoll er manden med de mange stilarter, og her i den morsomme antologi "Udsondringer" byder han på stramt komponerede sider af 2 x 3 smalle billeder i en blød, nervøst svabret pensel-streg, der yder både pus og tusch fuld, filpens-tastisk retfærdighed, og det i et sprog, der er både kvalmende kærligt, ironisk overbærende, og simpelthen bare godt skrevet: "Og lossemanden og prinsessen levede savlende (og forgældede) sammen til deres dages ende på losseøen i savlesøen." Vi kommer hele vejen rundt og det er ganske betryggende ulækkert på sikker afstand, ja, både det hvide, det gule, det røde, modermælk, bræk, ørevoks, sved, pus, og sandelig også en hel bæk af savl giver læseren en oplevelse ud over det sædvanlige og samtidig en fornyet tiltro til menneskeheden, da Comoll allernådigst har skånet os for det noget mere fortærskede tema "lort". The best years of our hives, indeed! (5/6)