Fotoreportage: Thopman laver en stribe.

Udveksling af tips om materialer, redskaber, teknikker, adresser mm.
Besvar
Brugeravatar
Thopman
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 6. jun 2005, 11:30
Geografisk sted: Herlev

Fotoreportage: Thopman laver en stribe.

Indlæg af Thopman »

Frank har spurgt om jeg ikke havde lyst til at vise hvordan en af mine striber bliver til.
Det er selvfølgelig altid svært at sige nej til den flinke mand...Så jeg hopper ud i det:


1. Her er mit tegnebord i privaten, som egentlig bare er en lyskasse som jeg har haft i ca. 15 års tid. Jeg bruger den ikke så meget længere af grunde jeg kommer tilbage til senere. Mange af striberne bliver tegnet på Gimle, som jeg så skanner ind på min egen PC'er i privaten.



Billede



2. Ved siden af tegnebordet har jeg mit skrivebord hvor jeg har min PC'er, min skanner og min uundværlige Wacom digitizer/tegneplade (Unskyld rodet! :oops: )



Billede
Billede



3. Her er hvad jeg bruger til selve tegningen:
Viskelæder, en Uni auto eraser som er god til at viske i små områder på tegningen, En 0,7 mm stift-blyant fra Rotring samt lyseblå Color Eno stifter fra Pilot.
Af tusch-penne bruger jeg for det meste Pentel Stylo JM10, som er trykfølsomme så man kan variere tykkelsen i stregen, samt en Paper Mate som er god til talebobler og udfyldning af sorte områder. Derudover bruger jeg lineal samt en vinkelmåler.
Papiret i dette eksempel er fra en almindelig skitseblok, men ellers bruger jeg for det meste Bleedproof Marker papir fra Letraset.



Billede


4. Når jeg har fået en ide til en stribe skynder jeg mig at lave en grov skitse. Der bliver kun lige tegnet og skrevet nok til at jeg selv kan tyde den på et senere tidspunkt.
Teksten ændrer sig som regel også mange gange under processen.
Jeg fik ikke lavet en skitse til den stribe jeg bruger som eksempel, da jeg lavede den med det samme som jeg fik ideen (Det hænder en sjælden gang imellem).
Men her ser i en grovskitse fra en ældre stribe (Som Berti burde nikke genkendende til :wink: ).


Billede


5. I striben skal jeg tegne en løvblæser. Jeg har en ide om hvo'n så'en en fætter ser ud, men for at få den til at ligne en rigtig en, må jeg gå på nettet. Jeg beslutter mig for at bruge dette foto som reference:


Billede


6. indtil for nylig har jeg brugt lysbord når jeg skulle rentegne og lavede derfor skitsen med en almindelig HB blyant.
Nu er jeg dog ved at finde mig til rette med at lave skitsen med en blå stiftblyant og så rentegne direkte ovenpå skitsen.
Det er en smagssag hvilken metode man bruger, da resultatet næsten bliver det samme.
jeg tegner striben i størrelsen: 25,6 x 8,7 på et A4 ark. Jeg nøjes med at markere hjørnerne og bekymrer mig ikke så meget om selve rammerne endnu.


Billede


7. Så begynder selve rentegningen. Jeg bekymrer mig ikke så meget hvis jeg laver lidt småfejl, da jeg retter striben til i Photoshop. Det samme gælder rammerne.
Jeg har endnu ikke helt styr på hvad han nøjagtigt skal sige på sidste billede, men jeg har skrevet et par stikord ned omkring løvblæseren. Jeg vil også kunne ændre taleboblen i Photoshop hvis det skulle blive nødvendigt.


Billede


8. Nu bliver striben skannet direkte ind i Photoshop. Jeg sætter resolution på 300 dpi og vælger Greyscale i Color mode. Det gør at alle de blå streger forsvinder.

9. UPS!!... Fordi jeg brugte noget lorte papir til at rentegne på, kom der en masse små tusch-klatter på tegningen. Dem fjerner jeg med Eraser-tool. Det kunne have været undgået hvis jeg havde brugt noget Bleedproof Marker papir.


Billede



10. I Levels kører jeg henholdsvis den sorte og den hvide slider mod midten, så tuschstregen bliver rigtig sort og alt gråt forsvinder.


Billede


11. Tegningen blev skannet lidt skævt, så jeg hiver en Guideline ned så jeg kan se hvor den skal være lige. Derefter går jeg i Image > Rotate Canvas > Arbitary og retter den til indtil den flugter med mine markeringer.


Billede


12. Nu skal jeg have lavet rammerne.

Først fører jeg Guidelines (De blå streger) til hvor rammerne skal være.


Billede


Med Marquee Tool (M) og ved at holde Shift nede markerer jeg rammerne.
Derefter vælger jeg Select > Inverse. Jeg vil fylde alt udenom rammerne med hvidt. Det gør jeg ved at vælge Edit > Fill og sørger for at farven er hvid.
Endnu engang vælger jeg Select > Inverse.
Rammerne laver jeg ved at vælge Edit > Stroke, vælge Width: 10 px (Eller hvor tyk man nu vil ha' den) og sort i Color.



Billede

13. Det er nu tid til at nusse med detaljerne. På det midterste billede skal der falde en masse blade. Jeg tegner 4-5 forskellige blade og bruger så Clone Stamp Tool (S) til at lave en masse kopier af dem.
Her burde jeg nok have lavet et nyt lag til bladene, men det var sent, jeg var træt og bla bla.
Ved hjælp af Brush- og Eraser Tool har jeg også ladet boblen med spørgsmålstegnet gå ud over rammen. Det er også nu jeg laver de sidste ændringer i ansigterne, tøjet og hvad man nu har lyst til.


Billede


14. Så er det tid til at fylde taleboblen...og det helst med noget sjovt!
Jeg laver et nyt layer, vælger Horizontal Type Tool (T) vælger en passende font jeg har fundet på nettet. Her kan jeg selvfølgelig variere størrelsen, tykkelsen, mellemrum mellem bogstaver o.s.v.



Billede


15. Nu mangler jeg bare at gemme striben. Først gemmer jeg den som alm. Photoshop fil i tilfælde af at jeg skal ind og lave ændringer senere hen.
Under Layers vælger jeg Flatten Image og gemmer den også som TIFF fil, som er det format avisen foretrækker.

Og sådan endte den så med at se ud:


Billede
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown

http://www.thopart.dk
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8311
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Indlæg af Berti Stravonsky »

Interessant. Altid spændende at følge de helt store kanoner.. :D
Brugeravatar
Jan Erik Hedberg
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2435
Tilmeldt: 8. okt 2005, 22:12
Geografisk sted: Back home in good ol' Hornbaek

Indlæg af Jan Erik Hedberg »

....først tog han Brønshøj - og så Thopmanhattan.

Altid imponerende at få et kig bag hele processen!

Hvor kan man købe tegnetalent - du har så rigeligt af det, at jeg gerne vil ha' halvdelen...

:wink:
med venlig hilsen Jan Erik
Brugeravatar
Thopman
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 6. jun 2005, 11:30
Geografisk sted: Herlev

Indlæg af Thopman »

Jan Erik Hedberg skrev:....først tog han Brønshøj - og så Thopmanhattan.

Altid imponerende at få et kig bag hele processen!

Hvor kan man købe tegnetalent - du har så rigeligt af det, at jeg gerne vil ha' halvdelen...

:wink:
Du må sgu købe lige så meget tegnetalent som du vil, Jan Erik, bare giv mig et ring.
...og tak for de fine ord. :D
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown

http://www.thopart.dk
Brugeravatar
Lopez
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1046
Tilmeldt: 1. dec 2004, 22:46
Geografisk sted: Amar
Kontakt:

Indlæg af Lopez »

Altid spændende at se "bag om kameraet".

Angående rammerne. Hvorfor tegner du dem ikke i hånden? Er det ikke svært at lade være med at tegne ud over rammerne, når de først kommer på senere?
Pedro Lopez - tegner og gringo

http://www.pedrolopez.dk
Brugeravatar
Lopez
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1046
Tilmeldt: 1. dec 2004, 22:46
Geografisk sted: Amar
Kontakt:

Indlæg af Lopez »

Har du også noget om farvelægning på et senere tidspunkt, eller er der ikke farver på dine striber (Farver og striber!)?
Pedro Lopez - tegner og gringo

http://www.pedrolopez.dk
Brugeravatar
Thopman
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 6. jun 2005, 11:30
Geografisk sted: Herlev

Indlæg af Thopman »

Lopez skrev:Altid spændende at se "bag om kameraet".

Angående rammerne. Hvorfor tegner du dem ikke i hånden? Er det ikke svært at lade være med at tegne ud over rammerne, når de først kommer på senere?
Det er ligemeget om du tegner ud over rammerne, da alt udenfor bliver fyldt med hvidt.
jeg er kun lige selv startet med at lave rammerne i Photoshop, og jeg synes det er en meget lettere proces end at sidde med lineal og vinkelmåler. Når du først har prøvet det et par gange ta'r det ingen tid.
Men det er nok lidt mere kompliceret hvis du skal lave en hel side.
Er der nogen der har erfaring med det?
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown

http://www.thopart.dk
Brugeravatar
Thopman
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 6. jun 2005, 11:30
Geografisk sted: Herlev

Indlæg af Thopman »

Lopez skrev:Har du også noget om farvelægning på et senere tidspunkt, eller er der ikke farver på dine striber (Farver og striber!)?
Nogen af dem laver jeg i farver. Jeg skal nok lave en tutorial omkring den del af processen i den nærmeste fremtid, muligvis med den samme stribe som eksempel.
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown

http://www.thopart.dk
Brugeravatar
Thopman
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 6. jun 2005, 11:30
Geografisk sted: Herlev

Indlæg af Thopman »

Eksemplet på en rentegning skal ligge mellem afsnit 7 & 8. Af en eller anden grund blev det ikke uploadet sammen med de andre eksempler.
Så vi prøver lige igen:

Billede
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown

http://www.thopart.dk
Besvar