Eudor er med på dette års Robot & Science Festival i Odense, der afholdes i Kongens Have 23.-25. maj.
Se plan og program for festivalen her.
Festivalen tiltrak 15.000 besøgende i 2024, der oplevede den nyeste teknologi og innovative projekter indenfor teknologi, robotter og videnskab, præsenteret af virksomheder, startups og universitetsfolk.
På festivalen kan du møde fire af Eudors navne indenfor videnskabstegneserier: Sussi Bech, Ingo Milton, Frank Madsen og Niels Roland (kun lørdag). Ingo og Sussi holder oplæg om tegneserierne "Ørsted" og "Inge Lehmann" lørdag, og alle dage kan du møde dem i Eudors stand i Meta Maker-teltet, hvor du kan Eudors tegneserier til messepriser og med en personlig signatur.
På festivalen kan du også møde tegneren Henriette Westh, der står bag tegneserien Dortheas overlevelser.
Udover robot & science aktiviteter vil der også være en bred vifte af kulturaktiviteter, der tilsammen gør festivalen appellerernde til et bredt, folkeligt publikum, så endnu flere borgere møder branchen. I Kongens Have vil der således være en stor scene med diverse musikindslag, forskellige udstillinger og atmosfære rundt omkring på pladsen, internationalt gadeteater, biodiversitetsaktiviteter, streetfood marked osv.
Og når du alligevel er i Odense, så besøg også det nærliggende Danmarks Jernbanemuseum, hvor Sussi og Frank har tegnet børneuniverset Koblingerne om de seks lokomotiver, der bor i remisen på museet.
Robot & Science Festival 2025
Kongens Have
5000 Odense C
Mød EUDOR på Robot & Science Festival i Odense 23.-25. maj!
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8693
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8693
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: Mød EUDOR på Robot & Science Festival i Odense 23.-25. maj!
Robot & Science festivalen er overstået, og det var en virkelig fed oplevelse. Der var stor interesse for vores science-tegneserier, og selv om regnen lagde en dæmper på besøgstallet især fredag og i mindre grad søndag, så skinnede solen om lørdagen og vi fik solgt en masse bøger, så vi kom derfra med et lille overskud.
Sussi fik 3D-printet en lille Nofret-figur, som kunstneren Frank Fenriz produerede ud fra en scannet 2D-tegning fra et af Nofret-samlebindene. Frank er ikke ny i tegneseriesammenhæng, idet han har siddet på tegnestue med Niels Roland i 1980'erne og var inspirationen til figuren "Frank" i Rolands debutalbum "Atelieret". Men nu er han billedhugger på Fyn og meget optaget af de digitale muligheder.
Henriette Westh holdt tegneserieworkshop for børn, og Sussi, Ingo Milton og Niels Roland gennemførte lørdag et 45 minutters sceneforedrag om "Inge Lehmann", "Ørsted" og "Niels Roland". Også udendørs var der fokus på Eudors science-tegneserier med en firefløjet outdoor-udstilling, som arrangørerne havde printet ud og hængt op.

- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7528
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Mød EUDOR på Robot & Science Festival i Odense 23.-25. maj!
Det ser godt ud, og velbesøgt. Jeg hørte også fra en person, der ses på billederne, at vedkommende som mekanisk pilfinger havde haft en fest med det 
Det er skønt med tegneseriefestivaler, men mindst lige så vigtigt, at tegneserier indgår som et helt naturligt element i tematiske festivaler.
Til september er Cobolt på Fantasyfestival i Esbjerg, sammen med mange andre, fx Afart, Fantask m.m.fl., hvor der også plejer at være omkring 15.000 besøgende.