Eks Libris uge 2, Biker Bjarne bytter julegaver:
Finn Sysholm opnåede i øvrigt en sjælden ære i denne uge: Boghandlernes hæderspris, De Gyldne Laurbær, nævnte ham i favoritfeltet til årets pris, hvor boghandlerne hædrer deres yndlingsforfatter. Det bliver spændende, om det endelig skal lykkes ham at vinde en pris:
- gyldnelaurbær.jpg (144.77 KiB) Vist 4995 gange
Og så er vi ellers godt i gang med redigeringen af 6. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, "Nofret – Samlede historier IV". Det kommer til at indeholde album 10-12 i Nofret-serien: "Kiya", "Bagholdet i Tempelsøen" og det totalt udsolgte "Nilens fange".
Bind 6 bliver på 192 sider og indeholder over 30 siders ekstramateriale, bl.a. den fire sider lange tegneserie, "Egyptiske eventyr", som Sussi i 2012 blev bedt om at lave som føljeton til Atlantis Rejsers inflight magasin. Historien blev afbrudt, da efterdønningerne af det arabiske forår satte selskabets rejser til Egypten midlertidigt i bero.
I "Nofret – Samlede historier", der udkommer til april, kan man for første gang læse historien om læsepræsten Ubaoners rastløse hustru og hendes uheldige elskers skæbne i sin helhed.
Sussi Bechs Samlede Værker bliver på i alt 7 bind, der samler Sussi Bechs produktion af tegneseriealbum fra debuten med "Zainab" i 1985 til "Nofret" bind 12 i 2011. Alle tegneseriealbum af Sussi Bech vil fremover blive udgivet i samme format og udstyr.
Følg arbejdet på vores blog –
www.eudor.dk/blog
Og skulle du få lyst til en tur til Egypten:
https://atlantisrejser.dk