Side 2 af 2

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 14. mar 2020, 22:04
af D@niel
Carsten Søndergaard skrev:De tre P1-programmer (om Asterix, Blueberry og Corto Maltese) er virkelig sjovt klippet og underholdende, nærmest en bevidsthedsstrøm ind i de tre serier. Meget moderne og ikke lige, hvad måske havde ventet af Kulturen på P1, men virkelig vellykket.

Overskriften på Asterix-indslaget er spørgsmålet "Skal alle læse Asterix?" Panelet er enige om at svare ja. Søren Vinterberg dog med det forbehold, at hvis man er pige og mellem 8 og 14 år og søger efter en identitet, så bør man måske nok læse noget andet. Ha ha. (Men det kommer med det nye album, Vergingetorix' datter, hvor den handlekraftige teenagepige Adrenaline er hovedperson.)

Udsendelsen fra Romerriget er også fin, og Knud Romer ville også gerne have lavet en udsendelse om Tintin, men Radio24syvs lukning satte desværre foreløbig en stopper for planerne. Jeg havde ellers tænkt mig at spørge ham om, om han virkelig, virkelig troede, at han fik hageskår, hvis han så meget som kiggede i de Tintin- og Asterix- og Lucky Luke-album, han så længselsfuldt efter på sin barndoms bibliotek. (Som man kan læse i "Den der blinker er bange for døden). Det må blive en anden gang.
Jeg skulle lige vænne mig til klipningen i P1, men helt enig, det er faktisk ret godt lavet.

Knud Romer havde en ganske bemærkelsesværdig opvækst. Jeg har ikke læst "Den der blinker...", men det tror jeg, at jeg vil gøre. Jeg har hørt flere hundrede RomerRiget, og der fortæller han ofte om sit ejendommelige liv.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 14. mar 2020, 22:25
af D@niel
Anbefaler ny podcast (findes vist kun på Podimo) om Valhalla og nordisk mytologi af Lauge Hendriksen og Jim Lyngvild. De gennemgår et album i hvert afsnit, og der er foreløbigt kommet ét afsnit, der handler om Ulven er løs. De taler primært om albummet, men kommer også omkring mytologien. Hav albummet ved hånden for de gennemgår det i detaljer, og der er også interview med Peter Madsen.

Lyngvild fortæller, at han lod sig inspirere af Madsens tegninger, da han byggede sin gudehov på Ravnsborg.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 15. mar 2020, 00:52
af Carsten Søndergaard
D@niel skrev:Jeg har ikke læst "Den der blinker...", men det tror jeg, at jeg vil gøre. Jeg har hørt flere hundrede RomerRiget, og der fortæller han ofte om sit ejendommelige liv.
"Den der blinker er bange for døden" handler i stort omfang om hans usædvanlige barndom og opvækst i Nykøbing Falster. Hans seneste bog, "Kort over Paradis", handler om hans (mislykkede) studietid på Københavns Universitet og hans (vellykkede) vej ind i og ud af reklamebranchen, foruden om verdenssamfundet som sådan. Også den indeholder referencer til tegneserier. Begge bøger er sublim samtidskultur, og hvis man jævnligt har hørt ham tale i radioen eller på tv, er der den store fordel ved at læse dem, at man faktisk for sit indre øre hører ham selv fortælle dem med hans karakteristiske stemme, for han skriver ligesom han taler. Bøgerne bør læses i rækkefølge med "Den der blinker først", så giver "Kort over Paradis" mere mening.

Stort interview med ham i det nye nummer af Euroman, der blandt andet handler om hans aktuelle udfordringer, da han er ved at blive blind.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 14. nov 2020, 23:29
af D@niel
Halfdan Piskets nye tegneserie Døden i Kulturen på P1 den 20. oktober. Første indslag, starter ca. ved 00:01:20

https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa- ... 2020-10-20

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 14. nov 2020, 23:57
af Carsten Søndergaard
Klog på sprog på P1 om oversættelse af tegneserier. Med Niels Søndergaard, Søren Vinterberg, François-Eric Grodin, Jokum Rohde og Henrik Lorentzen. Trods værten Adrian Hughes' ustoppelige ordstrøm endte det med at blive en ganske fin og underholdende udsendelse.
https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-spro ... 2020-10-23

Troldspejlet podcast på P1 med ti minutters skamros af det nye Lucky Luke-album "En ulden affære". Det er (næsten) lige så underholdende at høre Jakob Stegelmann og Ida Rud causere sig gennem albummet som at læse det.
Indslaget starter 46:50.
https://www.dr.dk/radio/p1/troldspejlet ... odcast-17/

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 15. nov 2020, 00:12
af Carsten Søndergaard
Her kan man i Bogfestival på DR2 se Karoline Stjernfelt fortælle om "I morgen bliver bedre" bind 2, der udkommer 26. november (232 sider!). Selv om Nynne Bjerre Christensen er seriøs fangirl, stiller hun gode spørgsmål til Karoline.
Starter 17:00
https://www.dr.dk/drtv/se/bogfestival-l ... dr2_221513

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 12. jan 2021, 19:43
af Berti Stravonsky
D@niel skrev:Jeg hiver lige denne tråd frem, da Peter Lund Madsen igen har haft tegneserier på programmet. Denne gang om Tintin og med Søren Vinterberg og Anders Østergaard i studiet. Sikkert ingen store overraskelser for rotterne herinde, men jeg synes bestemt, det er værd at bruge en lille time på

http://www.dr.dk/p1/hjernekassen-pa-p1/ ... 015-09-28/
Jeg faldt lige over denne lille sag, og jo. Underholdende at lytte til. Ikke meget nyt under solen, og så noterede jeg mig, hvor lidt værten fyldte. Han lod, i modsætning til fx brormand Anders Lund og Adrian Hughes, som desværre begge har alt for meget air-tid på P1, gæsterne komme til orde.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 5. feb 2021, 23:59
af D@niel
Jeps, Peter Lund Madsen giver altid folk taletid. Der er mange gode udsendelser i hans bagkatalog.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 8. feb 2021, 00:56
af Carsten Søndergaard
Jeg undrer mig lidt over, at denne tråd dukker op i menuen "Nye indlæg", når det sidste indlæg er fra 2004. I øvrigt sammen med flere andre tråde, hvor sidste indlæg er fra 2004 eller 2005. Og var tråden i øvrigt ikke meget længere siden da?

Uanset hvad giver det anledning til at pege på weekendens udgave af Troldspejlet & Co, hvor Hjernekassens Peter Lund Madsen både forklarer, hvad det vil sige at samle på noget - og hvorfor man bliver bange af at se horrorfilm - samt at han selv har samlet på Tintin-figurer, men endte med at give op. En på alle måder seværdig udsendelse, som også er på besøg i en horror-butik i Tølløse!

https://www.dr.dk/drtv/se/troldspejlet- ... sen_235541

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 8. feb 2021, 03:22
af Mesterius
Carsten Søndergaard skrev: 8. feb 2021, 00:56 Jeg undrer mig lidt over, at denne tråd dukker op i menuen "Nye indlæg", når det sidste indlæg er fra 2004. I øvrigt sammen med flere andre tråde, hvor sidste indlæg er fra 2004 eller 2005. Og var tråden i øvrigt ikke meget længere siden da?

Uanset hvad giver det anledning til at pege på weekendens udgave af Troldspejlet & Co, hvor Hjernekassens Peter Lund Madsen både forklarer, hvad det vil sige at samle på noget - og hvorfor man bliver bange af at se horrorfilm - samt at han selv har samlet på Tintin-figurer, men endte med at give op. En på alle måder seværdig udsendelse, som også er på besøg i en horror-butik i Tølløse!

https://www.dr.dk/drtv/se/troldspejlet- ... sen_235541
Forrige innlegg på min skjerm er fra 6. februar 2021.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 8. feb 2021, 23:46
af Carsten Søndergaard
Mesterius skrev: 8. feb 2021, 03:22Forrige innlegg på min skjerm er fra 6. februar 2021.
Hm. Det er det dér med, at der er byttet om på venstre og højre i forummet i forhold til tidligere. Jeg forveksler brugernes tilmeldingsdatoer med datoerne for de enkelte indlæg. Det er meget forvirrende :shock:

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 8. feb 2021, 23:53
af Mesterius
Carsten Søndergaard skrev: 8. feb 2021, 23:46
Mesterius skrev: 8. feb 2021, 03:22Forrige innlegg på min skjerm er fra 6. februar 2021.
Hm. Det er det dér med, at der er byttet om på venstre og højre i forummet i forhold til tidligere. Jeg forveksler brugernes tilmeldingsdatoer med datoerne for de enkelte indlæg. Det er meget forvirrende :shock:
Haha, da forstår jeg! Jeg håper ennå at de får byttet tilbake på dette med tiden, for det ER litt masete å måtte se så langt til høyre for å (visuelt) orientere seg om hvem som har skrevet hva.

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 9. feb 2021, 01:11
af Frank Madsen
I mellemtiden ER der mere tegneseriesnak på vej i Hjernekassen på P1:
Untitled-1.jpg
Hjernekassen-lydstudiet.jpg

Re: Tegneserier i 'Hjernekassen' på P1

: 16. feb 2021, 00:57
af Frank Madsen
Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen var på besøg i P1s Hjernekassen i dag for at tale om Ørsted-tegneserien. Det gjorde de så godt, at vi brugte resten af dagen på at ekspederere bestillinger på tegneserien. Så nu skal vi snart til at overveje et 5. oplag af den populære biografi om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd.

Programmet genudsendes lørdag 00:05 og søndag 14:03. Det kan desuden podcastes fra DRs hjemmeside:

https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen ... -c-oersted