Problemet med New York 2015 er, at 4 dages adgangsbillet er udsolgt for længe siden, så man skal købe 4 enkelt billetter (hvis alle dage stadigvæk kan fås - har ikke kontrolleret), hvilket gør at man skal vente i en lang kø hver dag for at få sin adgangsbillet vekslet til et adgangskilt.
Baltimore derimod har jeg aldrig oplevet at være udsolgt, selvom messen har vokset en del de sidste 4-5 år. Deres gæsteliste er også altid ganske imponerende (og jeg er på mange messer og bliver sjældent imponeret).
Ud over det har Baltimore messen også haft Harvey Awards de sidste mange år, hvilket kan sammenlignes med film industriens Golden Globe. Et rigtigt fint arrangement. Se mere her:
http://www.harveyawards.org/
Ud over det ligger Geppi's tegneseriemuseum lige ved siden af messe centret og er også et besøg værd. Har selv været forbi 2 gange. De rotere hvad de udstiller, men de gange jeg har været forbi har jeg bl.a. set en Prince Valiant original (de er store!), samt 9.2/9.4 eks. af Action Comics#1 og Detective Comics#27. Ikke noget man ser hver dag. Se mere her:
http://www.geppismuseum.com/Home/7/1/52 ... leID=69010
Men det vigtigste er selvfølgelig alle de gæster som kommer på Baltimore messen. Se alle dem som er annonceret indtil videre her:
http://baltimorecomiccon.com/guests/
Men New York er selvfølgelig New York, og der kan Baltimore som by ikke følge med, men på tegneseriesiden kan de nu godt give storebror konkurrence.
Skulle der være andre end Karl-Erik som er parat til at tage springet og booke en tur skal jeg gerne hjælpe så meget som muligt.
Mvh.
Henrik Andreasen