Art Bubble 50 år med festivaler i Danmark

Debat om tegneseriefestivaler, tips om byttemarkeder, udsalg og gode tegneserietilbud mm.
Besvar
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Art Bubble 50 år med festivaler i Danmark

Indlæg af Jakobsen »

Art Bubble fejrer 50 år med tegneseriefestivaler i Danmark

Den danske tegneseriefestival byder verdenskendte gæster velkommen
til Danmark og lancerer et tegneseriemagasin med fokus på mediets
potentiale for læseglæde, læselyst og indlæring.


I efteråret 2023 er det lige nøjagtigt 50 år siden den første danske tegneseriefestival nogensinde blev afholdt.
15.-17. september fejrer vi 50-året i de spektakulære omgivelser på DOKK1 i Aarhus, der hele weekenden vil
være fyldt med tegneserier og kendte tegnere fra ind- og udland.
Internationale og danske stjernegæster

Blandt de internationale gæster er ægteparret Kazu og Amy Kibuishi, hvis respektive værker Amulet og The
Rema Chronicles har begejstret læsere verden over, Tony Valente - Radiant - om den unge troldmand Seth og
hans eventyr, Budjette Tan fra Filippinerne, hvis serie Trese er blevet til anime på NetFlix, den prisvindende
franske tegner og forfatter Laurent Astier - Giften, tyskeren Flix - Splint i Berlin og Humboldtdyret og
Disneytegnerne Wilma van den Bosch og Paolo Mottura. Endelig Simon van Liemt kend for Allan Falk.

Blandt de danske gæster er at finde Thierry Capezzone og Gert Hvidbjerg Jensen, der kommer med
nyudgivelsen Folkvards Saga - en historie der vil ændre danskernes opfattelse af sin egen historie. Derudover
vil du kunne møde toppen af det danske tegneseriemiljø, som Johan F. Krarup og Mårdøn Smet, Palle Schmidt,
Sussi Bech og Frank Madsen, samt nye og spændende unge tegneserieskabere og en lang række danske forlag.
Se www.art-bubble.dk for den komplette liste og mere information om de enkelte gæster og standholdere.
50 år med tegneseriefestivaler

De sidste 50 år er der sket rigtig meget indenfor mediet – ting som i dag har fået tag i skolerne og
undervisningen og vi har set mange undersøgelser om læselyst, der peger på, at tegneserier har en gavnlig
effekt på læselysten og læseglæden. “Det er en helt naturlig vej for Art Bubble samtidig at være med til at
formidle mediet til et bredt publikum,” siger festivaldirektør og stifter Lars Jakobsen. “Vi bør få mere fokus
på undervisning og formidling ved hjælp af tegneserier eller billedfortælling og det vil vi gøre mere af på og
udenfor festivalen.”
Det sætter Art Bubble med lancering af Art Bubble Magasin for tegneserier fokus på. Magasinet ser på hvad
tegneserier kan og hvordan de kan bidrage til børns læring og læselyst og inviterer til en bredere og mere
nuanceret diskurs om tegneseriemediet i Danmark og hvordan tegneserier kan blive en større del af familien
Danmarks dagligdag.
Tegneseriens voksende popularitet i Danmark kan vi også mærke på besøgstallene på Art Bubble, der nu har
eksisteret i over 10 år med international deltagelse og efterhånden har udviklet sig til den mest besøgte
danske tegneseriefestival. Vi vil gerne have at publikum kan deltage gratis og at der er noget for enhver – både
store og små.

Festivalen skydes i gang med overrækkelsen af Hanne Hansen-prisen d. 15. september kl. 18 og i løbet af
weekenden kan man møde de mange deltagende tegneserieskabere, deltage i workshops, høre gæsterne
snakke om deres værker, bladre i nye som gamle tegneserier og med garanti finde en spændende titel, man
bare må tage hjem og læse.
Art Bubble - bliv klogere på tegneserier. 15.-17. september på DOKK1, Aarhus.
www.art-bubble.dk
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Art Bubble 50 år med festivaler i Danmark

Indlæg af Frank Madsen »

Jakobsen skrev: 27. aug 2023, 22:03Art Bubble fejrer 50 år med tegneseriefestivaler i Danmark
Og Sussi fejrer sit 45 års jubilæum som professionel tegneserieskaber sammesteds. :-) Og det er 40 år siden, jeg blev momsregistreret.

I hvert fald er Sussi, Eudor mm. taktfast tilstede, når det går løs i Aarhus næste weekend, og vi har alle vores nye (og gamle) bøger og tegneserier med + en stak originaltegninger.

AB-sussi.jpg
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Besvar