Bogforum 2024: Hvad skal du se?

Debat om tegneseriefestivaler, tips om byttemarkeder, udsalg og gode tegneserietilbud mm.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum 2024: Hvad skal du se?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Også for Cobolt var det en strålende messe med masser af besøgende (ny publikumsrekord for messen) og virkelig god stemning både i Comics-hallen og Børnehallen.

Bestsellerne på messen var ikke overraskende de internationale stjerner Riad Sattoufs Fremtidens araber og Joanna Rubin Drangers Ihukom os til livet. Begge trak fulde huse til to sceneinterviews og skabte lange køer til signeringerne. På et tidspunkt var køen til Riad Sattouf så lang, at den spærrede for gennemgangen i Comics-hallen, hvilket medførte, at forbipasserende i sneglefart måtte passere bag om ham ind gennem Cobolts stand, hvilket jo egentlig var temmelig genialt, da de så kom i nærkontakt med udgivelserne. Signeringsbordet blev dog flyttet lidt tilbage, så folk bedre kunne komme forbi. Og til dem, der ikke nåede at hilse på ham: Han har lovet at komme til Danmark snarest igen.

Men også Cobolts danske stjerner som Jam Aden, Fred Tornager, Anne Mette Lorentzen, Cecilie Ravn og Heidi Nat Ravn, Thomas Bugge, Peter Adolphsen og Morten Voigt samt Sofie Riise Nors trak et interesseret og købedygtigt publikum til. Jam Adens workshop var fyldt ned tegneserieglade børn, og Lakserytteren var så venlig at komme forbi for at lave en anbefaling af Tyler Feders Kroppe er seje, en udgivelse fra Cobolts voksende række af tegneserier, der er bandlyst i USA.

Messetilbudene i Cobolts webshop satte også ny rekord, og endnu en gang var Benni Bødkers og John Kenn Mortensens Julebestiariet topscorer. Heldigvis havde Cobolt bestilt endnu et oplag af bestselleren, der ankom mandag morgen og dermed redder julen for alle, der foretrækker en uhyggelig frem for en hyggelig jul. Webshopkampagnen bestod næsten udelukkende af børnetegneserier og graphic novels, men hvis man savnede mere klassiske udgivelser, kommer nogle af dem med på Black Friday senere på måneden.

Tak til Bogforum for at sætte en tyk streg under tegneserier på Bogforum, til Mads Bluhm og hans medarbejdere for at få Comics-hallen til at summe af streger og bobler, til Faraos Cigarer for at lægge en solid bund under hallen, og til alle jer, der kom forbi og hilste på.
Vedhæftede filer
20241103_115901913_iOS.jpg
20241103_115901913_iOS.jpg (166.11 KiB) Vist 5953 gange
20241102_155709004_iOS-kopi.jpg
20241102_155709004_iOS-kopi.jpg (165.59 KiB) Vist 5953 gange
20241102_154739456_iOS-kopi.jpg
20241102_154739456_iOS-kopi.jpg (178.25 KiB) Vist 5953 gange
20241102_124421508_iOS-kopi.jpg
20241102_124421508_iOS-kopi.jpg (157.42 KiB) Vist 5953 gange
20241102_111607527_iOS-kopi.jpg
20241102_111607527_iOS-kopi.jpg (151.37 KiB) Vist 5953 gange
20241102_101748881_iOS-kopi.jpg
20241102_101748881_iOS-kopi.jpg (119.87 KiB) Vist 5953 gange
20241101_173233415_iOS-kopi.jpg
20241101_173233415_iOS-kopi.jpg (81.47 KiB) Vist 5953 gange
20241101_135139602_iOS-kopi.jpg
20241101_135139602_iOS-kopi.jpg (177.16 KiB) Vist 5953 gange
20241101_112033812_iOS-kopi.jpg
20241101_112033812_iOS-kopi.jpg (180.05 KiB) Vist 5953 gange
20241101_100950115_iOS.jpg
Besvar