Hvis jeg var Egmont...

Brugeravatar
Poul Petersen
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 30
Tilmeldt: 3. jul 2004, 22:09

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Poul Petersen »

GoogaMooga skrev:Jeg mødte aldrig Johnny Heinmann, men jeg fik engang besøg af Hans Stavnsager, og han var meget idealistisk omkring forlaget, de ville kun udgive ting, de brændte for.

Bøger om Hermann, Giraud Moebius, Danske Tegneseriers Historie, og Tegneseriernes Historie, alle af Anders Hjorth-Jørgensen. Desuden udgav de en bog om voksen tegneserier af Bent Værge og som sagt også bladet Danske Tegneserier før det på Centerpresse. Jeg ved godt, at Johnny og Hans havde til hensigt at kunne leve af foretagendet, og de hyrede også Carsten Poulsen. Men hvis de virkelig havde villet score kassen dengang i 80'erne, havde de udgivet udenlandske succés'er i stedet, men nu valgte de at udgive danske ting af idealistiske grunde.
Hans Stavnsager lagde navn til; det var Johnny Heinmann der drev forlaget. Selvfølgelig var Johnny tegneserieinteresseret, ellers havde han ikke startet et tegneserieforlag, men hans blik var rettet mod bundlinjen, og det lagde han ikke skjul på. Der var sandelig ingen idealistiske grunde til at han udgav Danske Tegneserier - det var fordi han regnede med at kunne score kassen på det.

(Jeg husker et udsagn han kom med på et møde, om at det heldigvis snart ville være muligt for udgiverne selv at lave tegneserier ud fra Letraset-ark, så man kunne spare tegnerne væk! :lol: )
"I swear a comic has to be the most time-consumingly costly hobby ever. Crack is probably cheaper and with more benefits." - Amber Williams
Henrik Rehr
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 3531
Tilmeldt: 16. nov 2003, 03:03
Geografisk sted: ny york

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Henrik Rehr »

Poul Petersen skrev:Hans Stavnsager lagde navn til; det var Johnny Heinmann der drev forlaget.
Det er ikke helt rigtigt. Johnny startede Danske Tegneserier sammen med Thomas og Morten (jeg kan ikke længere huske deres efternavne). Efter et stykke tid forsvandt de to (Thomas var manager på McDonalds en overgang) og Johnny kørte solo indtil Hans Stavnsager dukkede op (vistnok efter et par numre af Danske Tegneserier allerede var udkommet). Da Danske Tegneserier (og Centerpresse) lukkede, startede Johnny og Hans Forlaget Stavnsager (som Hans ganske rigtigt lagde navn til). Stavnsager udgav aldrig bladet Danske Tegneserier, men derimod bøger om tegneserier (bla. af Anders Hjort-Jørgensen, som åbenbart aldrig blev betalt).

(I øvrigt tak for sidst, Poul, ski'ehygli'.)
Nå, jeg tegner videre.
heinmann
Indlæg: 1
Tilmeldt: 15. okt 2010, 15:25

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af heinmann »

Det er 30 år siden jeg som 15-16 årig planlagde udgivelsen af ”danske tegneserier”. Det første nummer, der primært var produceret af Henrik Rehr, udkom i 20.000 eksemplarer og blev udsolgt. Et 10 minutters indslag i primetime TV kick-startede det pæne salg, som de følgende fire numre desværre aldrig kom i nærheden af. Baggrunden for udgivelsen var en kærlighed til tegneserien og en undren over, at der ikke fandtes sådan et hæfte på markedet. Selvfølgelig var der også et håb om en dag at kunne gøre det til et levebrød. Mit fokus på ”bundlinjen” undskylder jeg ikke. Jeg havde lånt pengene til opstarten af min farfar, som var almindelig folkepensionist og jeg stod med ansvaret for at få økonomien til at hænge sammen.

Hans og jeg mødte bibliotekar Ole Hansen, som ligeledes var en stor tegneseriefan. Ole var en fantastisk ressource og en mentor for os, med et godt netværk og stor erfaring i bogudgivelse. Den første bog skrev Hans og jeg sammen under pseudonymet ”Poul Skov”. Den var ligeledes illustreret af Henrik Rehr og titlen var ironisk nok ”Slut”. Derefter gik det slag i slag. Over de næste fire år blev det til cirka 150 udgivelser og de første år gik det godt. Med Oles indsigt i bibliotekernes behov og huller i faglitteraturen, fandt vi dygtige forfattere, der kunne levere det efterspurgte. Det var et godt eksistensgrundlag, som gjorde det muligt også at udgive titler der ikke var penge i, men som vi af andre årsager fandt væsentlige. Det gik stærkt og jeg tabte desværre overblikket; Der blev sat for mange urentable projekter i gang og da salget for alvor svigtede, var det for sent at rette det op. Proces tiden på en bog var cirka 6 måneder.

I den sidste tid var jeg ikke var på lønningslisten, da ledelsen - i et forsøg på at vende udviklingen - skulle overdrages til Harris. Han ydede, som de øvrige medarbejdere, en stor indsats langt ud over hvad der kan forventes, men desværre forgæves.

Efter konkursen fik alle medarbejdere (dog ikke undertegnede) heldigvis løn i deres respektive opsigelsesperioder (fra Lønmodtagernes Garantifond).

Såkaldt ”simple kreditorer” måtte afvente opgørelsen af boet som det desværre er praksis i den slags sager.

Da jeg personligt havde kautioneret for kassekreditten stod jeg som 20-21 årig med en gæld på cirka 3 millioner. Men det var ikke det værste. Det værste var følelsen af at have svigtet medarbejdere og samarbejdspartnere, der stolede på én.

De følgende 12-14 år levede jeg ”på en sten” og dobbelt-jobbede for at få gælden afviklet. Det mål nåede jeg for små 10 år siden. I dag er jeg som medejer involveret i fem forskellige virksomheder, der samlet beskæftiger omkring 50 medarbejdere.

Når jeg er i Odense i dag for at besøge familie, lægger jeg ofte vejen forbi Niels Steensensvej nummer 6 i Bolbro, hvor ”Danske tegneserier” og ”Forlaget Stavnsager” havde til huse i en tidligere slagterbutik. Man kan stadig ane konturerne ”Kød og pålæg” på facaden. Jeg husker mange gode oplevelser med kreative og dygtige personligheder, men også en nagende bekymring og et tungt ansvar, der hvilede på mine unge skuldre. Var der ting jeg ville gøre om nu 25-30 år efter? Helt bestemt! Men som Kierkegaard siger ”Livet leves forlæns og forstås baglæns”. Og jeg kan desværre ikke gøre det skete om.

Jeg mener man bør være forsigtig med at dømme om andre menneskers karakter og motiver, særligt når man ikke har andet end en halv vind at løbe med. At hænge navngivne personer ud i et offentligt forum, mens man selv gemmer sig bag et anonymt brugernavn er lusket, og siger mest om afsenderens egen moral eller mangel på samme.

I øvrigt er det i klar strid med retningslinjerne for dette forum at fremsætte sådanne udokumenterede og fornærmende beskyldninger, hvilket jeg for en ordens skyld vil gøre administratoren opmærksom på.
Brugeravatar
Jørgen Høgh
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 821
Tilmeldt: 8. jul 2008, 21:46
Geografisk sted: Rens

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Jørgen Høgh »

Jeg har bestemt ingen ønsker om at være anonym.
Mit navn er: Jørgen Høgh
Adressen : Pebersmarkvej 38
6372 Bylderup Bov
Telefon : 23247616
E-mail : jorgenvrhogh@hotmail.com

Mit indlæg skyldtes, at jeg i sin tid i det hedengangne Kulørte Sider havde læst om, hvorledes Heinmann var blevet fornærmet over at blive beskyldt for, at have planket titelen "Danske Tegneserier" fra forlaget Balder & Brage. Såvidt jeg kunne se, havde der været tale om en spøgefuldhed, som Heinmann havde taget meget alvorligt.
På mig virkede det dengang - og idag - som lidt af en overreaktion, som kun kunne bidrage til uvenskab i et miljø, der i forvejen var så lille, at man istedet for burde kunne samarbejde om det, alle i det miljø holdt af: Tegneserier. Jeg syntes - og synes - at truslen om sagsanlæg var lidt latterlig. Når jeg ser på miljøet idag - nu, som dengang, befinder jeg mig i periferien - ser jeg stadig, at der er stor fjendskab mellem enkeltpersoner. Jeg finder det aldeles tåbeligt, da vi alle, uanset hvilke retninger indenfor tegneserien, vi bekender os til, jo dybest set elsker tegneserier.
Til Heinmann: Nu kender du både mit navn og min adresse, mit tlf.-nummer og min e-mail adresse, så hvis du har lyst til en diskussion om tegneserier, kærligheden til tegneserier, idealisme versus bundlinje, frihed under ansvar, og mit syn på den enkeltes pligt til at svare enhver sit, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er et meget åbent menneske og bestemt ikke fordømmende, og jeg har en tro på, at ingen mennesker resten af deres liv skal bøde for ungdommens fejltagelser, hvis de helt, eller delvist, har angret disse!
Brugeravatar
Peter Becher Damkjær
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4363
Tilmeldt: 4. jan 2004, 16:52
Geografisk sted: Svendborg

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Peter Becher Damkjær »

Umiddelbart er mit gæt, at det er Tegnemus' posteringer, der har fået Heinmann til tasterne mere end det er dit indspark, Jørgen, og fair nok med det.
Men kunne Heinmann, sådan for helhedsbilledets skyld, fortælle, om der - UDOVER den giftige tone - er faktuelle fejl i Tegnemus' indlæg ifht. påstanden om, at forfattere og tegnere kunne kigge forgæves i postkassen efter deres honorarer i 10.000 kroners klassen?
There's always one who drinks too much but far more drink too little.
Brugeravatar
Christian Aarestrup
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5393
Tilmeldt: 4. apr 2005, 20:30
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Christian Aarestrup »

Har vi nogen retningslinjer for, hvad man må poste herinde - altså ud over, hvad administratorerne helt uden linje eller konsekvens vælger at slå ned på? I så fald vil jeg som administrator da gerne gøres opmærksom herpå...

Og så vil jeg helt uden for emne og sammenhæng lige huske at ønske Jørgen tillykke med de 46 år - hip-hip!
CAa

Life is what happens to you while you're hoping for something else
Brugeravatar
Svend Amstrup Jeppesen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1764
Tilmeldt: 4. dec 2006, 08:32
Geografisk sted: Hinnerup. DK

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Svend Amstrup Jeppesen »

Er det ikke først den 22.?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Christian Aarestrup skrev:Har vi nogen retningslinjer for, hvad man må poste herinde - altså ud over, hvad administratorerne helt uden linje eller konsekvens vælger at slå ned på? I så fald vil jeg som administrator da gerne gøres opmærksom herpå...
Det var da et interessant spørgsmål.

Uanset retningslinjer giver forummet vel netop mulighed for at poste et partsindlæg, oven i købet velskrevet. Som det anonyme brugernavn "heinmann" lige har gjort. Replik, duplik, det er vel forummets natur.

Jeg er i øvrigt klar til at tilgive både Ole Sohn, De Røde Lejesvende, Lene Espersen, Claus Hjort Frederiksen og Johnny Heinmann, hvis de har brug for det. Det ved man jo ikke, om de har. Tilgivelse betyder ikke, at man giver noget. Det betyder, at man mentalt ikke længere holder fast på en tung byrde. Ved at transformere hårde følelser til medfølelse, kan anspændtheden reduceres. Man kan ligefrem udvikle evnen til at ønske noget godt for sin modpart, hvilket er gavnligt både for en selv og andre. Vore egne ubehagelige følelser sårer os selv mere end andre mennesker.
Brugeravatar
Jørgen Høgh
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 821
Tilmeldt: 8. jul 2008, 21:46
Geografisk sted: Rens

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Jørgen Høgh »

Til Christian: Tusind tak skal du have!
Til Svend : Jo, det er først den 22., men jeg tog forskud på glæderne i søndags med kæresten og hendes børn, da de ikke kunne komme på dagen.
Til Carsten : Meget, meget kloge og rigtige ord. Bortset fra at Hjort Frederiksen kan jeg ikke tilgive. Det er ikke i hans egenskab af finansminister, han har begået sin brøde...men som beskæftigelsesminister var han lidt af en slyngel.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Frank Madsen »

Øhhh. Her skulle stå noget Frank har sagt. Menøøø ... Det er jeg kommet til at slette. Det kommer der af at poste fra en mobil. Tsktsk.

Sorry.
Dan.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hvis jeg var Egmont...

Indlæg af Frank Madsen »

Fummelfingrede Dan skrev:Øhhh. Her skulle stå noget Frank har sagt. Menøøø ... Det er jeg kommet til at slette. Det kommer der af at poste fra en mobil. Tsktsk.

Sorry.
Dan.
Få dig en iPhone4, mand, så slipper du for bøvl.
heinmann skrev:Det er 30 år siden jeg som 15-16 årig planlagde udgivelsen af ”danske tegneserier”. Det første nummer, der primært var produceret af Henrik Rehr, udkom i 20.000 eksemplarer og blev udsolgt. Et 10 minutters indslag i primetime TV kick-startede det pæne salg, som de følgende fire numre desværre aldrig kom i nærheden af. Baggrunden for udgivelsen var en kærlighed til tegneserien og en undren over, at der ikke fandtes sådan et hæfte på markedet. Selvfølgelig var der også et håb om en dag at kunne gøre det til et levebrød. Mit fokus på ”bundlinjen” undskylder jeg ikke. Jeg havde lånt pengene til opstarten af min farfar, som var almindelig folkepensionist og jeg stod med ansvaret for at få økonomien til at hænge sammen.

Hans og jeg mødte bibliotekar Ole Hansen, som ligeledes var en stor tegneseriefan. Ole var en fantastisk ressource og en mentor for os, med et godt netværk og stor erfaring i bogudgivelse. Den første bog skrev Hans og jeg sammen under pseudonymet ”Poul Skov”. Den var ligeledes illustreret af Henrik Rehr og titlen var ironisk nok ”Slut”. Derefter gik det slag i slag. Over de næste fire år blev det til cirka 150 udgivelser og de første år gik det godt. Med Oles indsigt i bibliotekernes behov og huller i faglitteraturen, fandt vi dygtige forfattere, der kunne levere det efterspurgte. Det var et godt eksistensgrundlag, som gjorde det muligt også at udgive titler der ikke var penge i, men som vi af andre årsager fandt væsentlige. Det gik stærkt og jeg tabte desværre overblikket; Der blev sat for mange urentable projekter i gang og da salget for alvor svigtede, var det for sent at rette det op. Proces tiden på en bog var cirka 6 måneder.

I den sidste tid var jeg ikke var på lønningslisten, da ledelsen - i et forsøg på at vende udviklingen - skulle overdrages til Harris. Han ydede, som de øvrige medarbejdere, en stor indsats langt ud over hvad der kan forventes, men desværre forgæves.

Efter konkursen fik alle medarbejdere (dog ikke undertegnede) heldigvis løn i deres respektive opsigelsesperioder (fra Lønmodtagernes Garantifond).

Såkaldt ”simple kreditorer” måtte afvente opgørelsen af boet som det desværre er praksis i den slags sager.

Da jeg personligt havde kautioneret for kassekreditten stod jeg som 20-21 årig med en gæld på cirka 3 millioner. Men det var ikke det værste. Det værste var følelsen af at have svigtet medarbejdere og samarbejdspartnere, der stolede på én.

De følgende 12-14 år levede jeg ”på en sten” og dobbelt-jobbede for at få gælden afviklet. Det mål nåede jeg for små 10 år siden. I dag er jeg som medejer involveret i fem forskellige virksomheder, der samlet beskæftiger omkring 50 medarbejdere.

Når jeg er i Odense i dag for at besøge familie, lægger jeg ofte vejen forbi Niels Steensensvej nummer 6 i Bolbro, hvor ”Danske tegneserier” og ”Forlaget Stavnsager” havde til huse i en tidligere slagterbutik. Man kan stadig ane konturerne ”Kød og pålæg” på facaden. Jeg husker mange gode oplevelser med kreative og dygtige personligheder, men også en nagende bekymring og et tungt ansvar, der hvilede på mine unge skuldre. Var der ting jeg ville gøre om nu 25-30 år efter? Helt bestemt! Men som Kierkegaard siger ”Livet leves forlæns og forstås baglæns”. Og jeg kan desværre ikke gøre det skete om.

Jeg mener man bør være forsigtig med at dømme om andre menneskers karakter og motiver, særligt når man ikke har andet end en halv vind at løbe med. At hænge navngivne personer ud i et offentligt forum, mens man selv gemmer sig bag et anonymt brugernavn er lusket, og siger mest om afsenderens egen moral eller mangel på samme.

I øvrigt er det i klar strid med retningslinjerne for dette forum at fremsætte sådanne udokumenterede og fornærmende beskyldninger, hvilket jeg for en ordens skyld vil gøre administratoren opmærksom på.
Her er nogenlunde, hvad jeg skrev:

Hvis nogen har skrevet usandheder i deres indlæg i denne tråd, skal jeg gerne hjælpe med at identificere dem, da alle deltagerne i denne tråd er kendt af redaktionen. De fleste har dog postet under deres fulde navn, og flere oplysninger til identifikation kan ofte findes ved at klikke på brugerens profil, så anonymiteten burde ikke være et reelt problem. Tegnemus er identisk med Anders Hjort-Jørgensen, tegneseriemuseet. Så skulle det være på plads.

Vedr. retningslinierne for forumopførsel, så fremgår de af den tekst, man accepterer, når man tilmelder sig forummet. Her er den i sin aktuelle formulering:

"Seriejournalens Forum er Danmarks største mødested for tegneserieinteresserede. Vi modtager dagligt 1-200 debatindlæg og håber også, at du vil deltage i debatten. Har du spørgsmål om en tegneserie, så post en besked i forummet, hvorefter du som regel vil få svar fra en af brugerne i løbet af kort tid. Du er også meget velkommen til at skrive om tegneserier, du har læst, eller rejse en debat på et område, du synes trænger til det. Hvis du savner diskussioner af de tegneserier, der interesserer dig, så sæt selv debatten i gang. Forummet er ikke bedre end de brugere, der åbner munden. Og husk: Vi prøver at holde en saglig men munter tone, hvor der er plads til alle. Der er også plads til social småsnak, men hold venligst denne i de såkaldte sociale fora!

Når du tilmelder dig "SERIEJOURNALEN" (i det føgende "vi", "os", "vores", "SERIEJOURNALEN", "http://www.seriejournalen.dk/debat"), indvilliger du i at være retsgyldigt bundet af de føgende betingelser. Vær venlig ikke at tilmelde dig og/eller bruge "SERIEJOURNALEN", hvis du ikke indvilliger i at være retsgyldigt bundet af alle de føgende betingelser. Vi kan ændre disse til enhver tid, og vi vil gøre vort yderste for at informere dig, alligevel vil det være fornuftigt, at du selv gennemgår disse betingelser regelmæssigt, da din fortsatte brug af "SERIEJOURNALEN" efter ændringer af betingelserne betyder, at du indvilliger at være retgyldigt bundet af betingelserne efter de er opdateret og/eller skærpet.

Vort board er baseret på phpBB (i det føgende "de", "dem", "deres", "phpBB software", "www.phpbb.com", "phpBB Group", "phpBB Teams") hvilket er en bulletin board løsning frigivet under "General Public License" (i det føgende "GPL") og kan downloades fra www.phpbb.com. phpBB softwaren giver mulighed for internetbaserede debatter, og GPL'en afskærer dem fra indflydelse på, hvad vi tillader og/eller afviser som tilladeligt indhold og/eller tilladelig adfærd. For yderligere information om phpBB, se venligst: http://www.phpbb.com/.

Du indvilliger i ikke at indsende nogen form for fornærmende, uanstændigt, vulgært, bagtalende, hadefuldt, truende eller sexuelt orienteret materiale eller indsende andet materiale, som er i strid lovgivningen, det være sig i dit eget land, landet hvor “SERIEJOURNALEN” er hostet eller international lovgivning. Gør du dette, kan dette medføre, at du øjeblikkeligt og permanent bliver udelukket, med meddelelse herom til din Internet udbyder, hvis det vurderes påkrævet af os. IP-adresserne for alle indlæg logges for at give mulighed for at håndhæve disse betingelser. Du indvilliger i at "SERIEJOURNALEN" har ret til at fjerne, ændre, flytte eller låse enhvert emne til enhver tid, såfremt vi finder dette passende. Som bruger indvilliger du i at al information du har skrevet, bliver lagret i en database. Selvom denne information ikke vil blive videregivet til tredjemand uden dit samtykke, vil hverken "SERIEJOURNALEN" eller phpBB blive holdt ansvarlig for ethvert hackingforsøg, som kan medføre at dataene bliver kompromitteret.

Som bruger af Seriejournalen accepterer du at modtage et månedligt e-mailnyhedsbrev fra Seriejournalen. Du kan nårsomhelst afmelde dette (og tilmelde det igen) ved at benytte funktionen NYHEDSBREV, der er tilgængelig via Seriejournalens hovedmenu."
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Besvar