Om at være tegneserietegner og leve af det (fra pingdebat)

[Kim Larsen]

Hvor mange eksemplarer køber bibliotekerne egentlig af henholdsvis voksen- og børnetegneserierne? (alt efter popularitet, selvfølgelig...)

[Johan F. Krarup]

Hvor mange eksemplarer køber bibliotekerne egentlig af henholdsvis voksen- og børnetegneserierne? (alt efter popularitet, selvfølgelig...)

Ja, det er helt afhængigt af popularitet, forfatter, lektørudtalelse etc. Så øh... et sted mellem 2 og 2000.

[Johan F. Krarup]

Men at bibliotekerne har optimeret deres indkøb, ændrer ikke på, at børnene har tegneserierne gratis til deres rådighed, hvilket gør et indhug i det øvrige salg. Ja, tendensen er for så vidt bare stærkere, hvis bibliotekerne kan nå flere lånere med færre enheder.

Enig. Det forvrider naturligvis markedet i forhold til et marked helt uden biblioteker.

Biblioteksmarkedet har i øvrigt fået sin helt egen logik. Lige nu er der forlag, der sætter en kunstigt høj pris på bøgerne (specielt billedbøger for børn, der er nærmest usælgelige i boghandlerne, men som bibliotekerne gerne vil have) i et 'hemmeligt' første-oplag. Nå de så har solgt fx 1000 stk á 300 kr. til bibliotekerne, sættes prisen ned til under det halve og annonceres til boghandlerne, der dermed får en pris, der gør bogen realistisk at sælge til kunderne. Smart!

[Steffen Jensen]

Biblioteksmarkedet har i øvrigt fået sin helt egen logik. Lige nu er der forlag, der sætter en kunstigt høj pris på bøgerne (specielt billedbøger for børn, der er nærmest usælgelige i boghandlerne, men som bibliotekerne gerne vil have) i et 'hemmeligt' første-oplag. Nå de så har solgt fx 1000 stk á 300 kr. til bibliotekerne, sættes prisen ned til under det halve og annonceres til boghandlerne, der dermed får en pris, der gør bogen realistisk at sælge til kunderne. Smart!

Smart, måske på den korte bane.

Jeg syntes at erindre at da Bogfabrikken var på albummarkedet, så var deres album betydeligt dyrere end andre forlags udgivelser, og hvis min hukommelse ikke svigter helt, så gik der sjældent mere end 6 måneder efter udgivelsen før du kunne købe deres album i diverse antikvariater, bla. Bogantikken - Roskilde antikvariat, som jeg havde på det tidspunkt. Jeg tror hurtigt at tegneseriesamlere/købere fandt ud af at det ikke kunne betale sig at købe nyt, når man kunne vente ca. 6 mdr. og så købe til en 3.del af prisen, og nu er Bogfabrikken ikke mere.

Jeg tror ideen med høje biblioteks-priser er en forkert vej, hvis du på sigt vil have succes med dit forlag.

[Christian Aarestrup]

... fordi man lige nu i den danske tegneseriebranche kan frygte en situation, hvor tegneserietegnere lever af statsstøtte og bibliotekspenge og derfor måske (jeg vil gerne understrege MÅSKE) laver tegneserier, som det i virkeligheden ikke kan betale sig for en forlægger at udgive, fordi markedet ikke er interesseret nok.

Nu har jeg aldrig sat mig ind i det her med bibliotekspenge, da mit forlag ikke sælger til bibliotekerne, men er det ikke forlæggeren, der først sælger til bibliotekerne og dernæst får andel i bibliotekspengene?

Og hvis biblioteksvæsenet er ens støste kunde, så skal man vel netop lave noget, som falder i dets (ikke uafhængigt af lånernes, selvfølgelig) smag. Ikke at der ikke allerede er flere, der gør det, men når der tales om kunden/læseren, lyder det altid til at være den her knægt i en DSB-kiosk. Og det er nu engang en lidt anden "købssituation" end at henvende sig ved skranken på et bibliotek og spørge efter den seneste Taynikma (bl.a. fordi prisen der ikke er den primære hindring).

[Dan R. Knudsen]

Ja - al den her debat havde jo ikke SÅ meget med PingPrisen at skaffe så jeg tillod mig at lave en separat tråd til den...

Keep trucking folks...

[Henrik Rehr]

Nu har jeg aldrig sat mig ind i det her med bibliotekspenge, da mit forlag ikke sælger til bibliotekerne, men er det ikke forlæggeren, der først sælger til bibliotekerne og dernæst får andel i bibliotekspengene?

Og hvis biblioteksvæsenet er ens støste kunde, så skal man vel netop lave noget, som falder i dets (ikke uafhængigt af lånernes, selvfølgelig) smag. Ikke at der ikke allerede er flere, der gør det, men når der tales om kunden/læseren, lyder det altid til at være den her knægt i en DSB-kiosk. Og det er nu engang en lidt anden "købssituation" end at henvende sig ved skranken på et bibliotek og spørge efter den seneste Taynikma (bl.a. fordi prisen der ikke er den primære hindring).

Faktisk hedder det jeg referer til som "bibliotekspenge" officielt biblioteksafgiften nutildags, beklager forvirringen. http://www.bibliotekogmedier.dk/medieom ... eksafgift/
Bibliotekspenge var det man plejede at kalde det. Det er en kompensation som forfattere, illustratorer, oversættere m.m modtager for at have værker stående på de danske biblioteker og et deraf anslået manglende salg (det som Stærmose er inde på). Forlæggeren får ikke en øre af det, udover selvfølgelig indtægten fra den bog, vedkommende sælger til biblioteket. Siden biblioteksafgiften er årligt udbetalt og et værk kan stå på biblioteket i 10-15 år, har biblioteksafgiften ofte kaster flere penge af sig til danske tegneserieskabere end de royalties de tjente på at sælge bøgerne in the first place. Biblioteksafgiften fungerer praktisk set som en slags kunststøtte.
Som Johan også er inde på, er mange bøger, især børnetitler, direkte gearede til bibliotekerne. Det gjaldt i høj grad også børnetegneserier førhen, men siden bibliotekerne køber mindre og mindre, er det blevet sværere for forlagene at lave rentable titler. Håber det belyser sagen lidt.

[Antaeus]

... fordi man lige nu i den danske tegneseriebranche kan frygte en situation, hvor tegneserietegnere lever af statsstøtte og bibliotekspenge og derfor måske (jeg vil gerne understrege MÅSKE) laver tegneserier, som det i virkeligheden ikke kan betale sig for en forlægger at udgive, fordi markedet ikke er interesseret nok.

Nu har jeg aldrig sat mig ind i det her med bibliotekspenge, da mit forlag ikke sælger til bibliotekerne, men er det ikke forlæggeren, der først sælger til bibliotekerne og dernæst får andel i bibliotekspengene?

Og hvis biblioteksvæsenet er ens støste kunde, så skal man vel netop lave noget, som falder i dets (ikke uafhængigt af lånernes, selvfølgelig) smag. Ikke at der ikke allerede er flere, der gør det, men når der tales om kunden/læseren, lyder det altid til at være den her knægt i en DSB-kiosk. Og det er nu engang en lidt anden "købssituation" end at henvende sig ved skranken på et bibliotek og spørge efter den seneste Taynikma (bl.a. fordi prisen der ikke er den primære hindring).

Sok, jeg vidste ikke du havde et forlag, link ?
Er det nyt ?

[Kim Larsen]

...men siden bibliotekerne køber mindre og mindre...

Er det noget som der er nogen der har tal på, eller er det bare sådan noget man siger... ?!? (nu vi alligevel ér ved myter om tegneseriebranchen).

[Henrik Rehr]

Er det noget som der er nogen der har tal på, eller er det bare sådan noget man siger... ?!? (nu vi alligevel ér ved myter om tegneseriebranchen).

Hvis du mener officielle tal, så kender jeg ikke nogle, men det er almindeligt kendt i tegneseriebranchen. Desuden får man som modtager af biblioteksafgift en opgørelse hvert år over de titler man har stående inklusive antal eksemplarer og når jeg kigger på min egen, er det tydeligt at salget til bibliotekerne er faldet, selv i forhold til for otte-ti år siden.

[Kim Larsen]

Hvordan fungerer det der med bibliotekspenge egentlig? Altså, som jeg har forstået det, får man penge alt efter hvor mange bøger man har stående, og hvor mange sider de er på. Giver det så bedre at have en på 100 sider, frem for to på 50 sider? Og hvad er beløbet egentligt? Og er der en bagatelgrænse hvorunder man ikke får noget?

[Steffen P. Maarup]

Man får penge efter, hvor mange sider, man har stående på bibliotekerne. Hvor mange bøger de er fordelt på, gør ingen forskel.
Hver side giver forskellige pointtal afhængigt af, om det er digte, prosa, oversættelse, mm. Så hver modtager får et antal point, som veksles til kroner. Bagatalgrænsen er cirka 2000 kroner.
Sidste år fik Peter Madsen 349.000 og Thomas Nøhr 2.000 - for nu at tage listens tegneserietop- og bundscorere.

[Christian Aarestrup]

Jeg har stadig problemer med at forstå det her. Biblioteket køber en bog af mig, forlaget, og betaler for ét eksemplar. Den låner de så ud til 1000 mennesker over de næste par år og "snyder" dermed mig for måske et par hundrede solgte eksemplarer. Til gengæld herfor betaler de mig 0,- kr. danske (ex moms) og en strittende langemand? Der synes at mangle et eller andet i det her regnestykke....

[Antaeus]

Jeg har stadig problemer med at forstå det her. Biblioteket køber en bog af mig, forlaget, og betaler for ét eksemplar. Den låner de så ud til 1000 mennesker over de næste par år og "snyder" dermed mig for måske et par hundrede solgte eksemplarer. Til gengæld herfor betaler de mig 0,- kr. danske (ex moms) og en strittende langemand? Der synes at mangle et eller andet i det her regnestykke....

Det er hurtig løst, du skal skifte til forfatter i stedet for forlag.
Og en gang til, hvilket forlag er det (hvad udgiver du)?

[Christian Aarestrup]

Hogrefe Psykologisk Forlag. Del af en europæisk, oprindeligt tysk, forlagsgruppe. Vi udgiver psykologiske test og undervisningsmaterialer. (Og vi sælger ikke til biblioteker).