Frank Madsen skrev:Jan Erik Hedberg skrev:Frank, tag du den diskurs om det med klosaksene med Niels Søndergaard - for der var jo den dér med "pinces" (tror jeg nok) og vi har da vist diskuteret smag og behag i spaltevis...
Iflg. Niels' tidligere indlæg, så har han ikke ansvaret for nyoversættelsen af titlerne, så det ville nok være som at diskutere Spice Girls' sangtekster med Salman Rusdie. Det var tilsyneladende redaktørerne, der havde siddet og slået op i ordbogen, inden Niels blev involveret, og fundet ordet "klosakse".
Er det ikke den femte tråd, vi har om klosaksene? Kløer-kliken overgiver sig åbenbart aldrig
Det var mig, der oprindelig pegede på de titler, jeg mente skulle ændres, og i den forbindelse foreslog jeg, at Krabben med de gyldne kløer blev ændret til Krabben med de gyldne klosakse. Niels Søndergaard blev hørt og kom med forslag til nogle af de andre titler, som også skulle ændres. Han fandt Krabben med de gyldne klosakse fin, men havde heller ikke noget imod, at albummet havde bibeholdt sin hidtidige titel. I den sidste ende var Niels, jeg og Jens Trasborg enige om de nye titler.
Sandt er da også, at kløer kan være lige så gode som klosakse i denne forbindelse, hvor det er helt underordnet, om man har en biologisk eller kulinarisk synsvinkel. Titlen er jo blot smuglerbandens navn - og banden kan selvfølgelig lige så godt hedde "Krabben med de gyldne kløer" som "Krabben med de gyldne klosakse". Og omvendt.
Der er hverken kløer eller klosakse i historien - uanset om man er biolog eller har en kulinarisk synsvinkel. Der er dåser, som angiveligt skulle indeholde krabbekød, men hverken kløer eller klosakse, og de indeholder under alle omstændigheder ingen af delene. Og heller ikke hele krabber, som Sonnergaard nærmest fik det til: "dåsekrabber" og "krabbedåser" benævner han dem hele tiden.
Så kan man spørge: Hvorfor overhovedet ændre titlen, hvis den hidtidige titel ikke var forkert eller misvisende (som flere af de andre, der også blev ændret)? Ganske enkelt fordi det lyder mere dramatisk. Og fordi de nye titler skabte opmærksomhed om de nye udgaver. Det viste sig, at netop Krabben med de gyldne klosakse skabte allermest opmærksomhed. Alene Seriejournalens første tråd med diskussion om den titel har 36.000 visninger nu. I virkeligheden kom netop dén titelændring bare med som det tynde øl.
Men fortsæt endelig med at knibe med klosaksene og kradse med kløerne
