Superman Action Comics bog 2 (Forlaget RW)

Besvar
Noname
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2471
Tilmeldt: 24. aug 2007, 17:33

Superman Action Comics bog 2 (Forlaget RW)

Indlæg af Noname »

Superman Action Comics bog 2 : Skudsikker
1.jpg
Skrevet af Grant Morrison / Sholly Fish / Max Landis
Tegnet af Gene Ha / Rags Morales / Rick Bryant / Brad Walker / Cafu / Brad Walker/ Ben Oliver / Cully Hamner / Ryan Sook
2.jpg
2.jpg (47.03 KiB) Vist 2037 gange
Vi starter lige på og hårdt med at Superman netop har besejret Lex Luthor og hans nye krigsmaskine. Alt er ved det normale, bortset fra Superman er sort og præsident i USA. Historien introducerer os for Superman fra Earth 23, hvor det er Calvin Ellis der er Superman. Hovedfjenden er en anden Superman der er skabt af fremtidsteknologi.
3.jpg
3.jpg (46.5 KiB) Vist 2037 gange
Så kommer vi tilbage til det almindelige univers, hvor Maxi Zarov, også kaldet Nimrod, en storvildtsjæger der har dræbt alt der har levet, nu søger nye udfordringer i at dræbe en mand fra en anden verden – Superman. Noget andet der sker er at en mand med et sprængladningsbælte er på vej ind på Daily Star på samme tidspunkt som Clark Kent, Clark prøver at komme i dialog med manden, men han udløser sprængladningen.
4.jpg
4.jpg (78.98 KiB) Vist 2037 gange
I den næste historie har Superman så identiteten Johnny Clark, fordi han har valgt at lade Clark Kent afgå ved døden i eksplosionen i sidste historie. Superman følte sig afsløret fordi storvildtsjægeren fandt frem til ham, og han ville gerne have mere tid til at være Superman, hvilket han har med identiteten Johnny Clark, der er brandmand. Her passer han sit arbejde, og tager bagefter hjem, uden at have noget med andre at gøre. Metalek - en ikke-jordisk teknolog, og ikke mindst Adam Blake, også kaldet Captain Comet, en mand med store telekinesiske kræfter, skaber store problemer.
5.jpg
Efterfølgende skifter vi fuldstændigt boldgade. En lille dreng får fingrene i Supermans kappe, han finder ud af kappen er lavet af uforgængeligt stof, og vi følger drengen og hans oplevelser.
6.jpg
Igen møder vi Superman fra Earth 23 der har sin helt egen måde at håndtere en diktator fra en stat der er i gang med at udvikle atomvåben og går ind for terrorisme. Imens mindes personalet på Daily Star Clark Kent.
7.jpg
7.jpg (56.7 KiB) Vist 2037 gange
Til sidst stifter vi bekendtskab med en særdeles negativ herre ved navn Clay Ramsay. Clay bankede sin kone, hvilket Superman satte en stopper for, hvorefter han hjalp kvinden med at finde et kvindehjem, hvor Ramsay ikke kan finde hende. Dette har gjort Ramsay så optændt af had til Superman at han indvilliger i at deltage i et testforsøg på at skabe et modsvar til Superman.

Forsøget indebærer bestråling med kryptonit, og skal strække sig over flere behandlinger, men noget går helt galt, og Kryptonite Man er skabt! Alle der kender bare en lille smule til Superman universet ved at Superman ikke kan tåle kryptonit, og Ramsay bliver også hurtigt til et mareridt for Superman. Desuden møder vi også superhelten Steel og Lex Luthor.

Superman Action Comics bog 1 havde en noget mere linær storyline end bog 2, der er ikke rigtigt nogen rød tråd her. Der er en del ting at sætte sig ind i, især hvis man ikke kender til Superman fra Earth 23. Alligevel får man fornemmelsen af at der bliver bygget op til noget stort i bog nr 3.

Mange forskellige tegnere har været involveret, og der er selvfølgelig forskel på tegnestilen, men alle historierne er nu tegnet ganske nydeligt og detaljeret.

En tyk hardcoverbog på 224 sider der indeholder Superman Action Comics # 0, 9-12. Der er ekstramateriale i form af 17 sider med skitser og 5 sider med variant covers.


4/6 – Fire ud af seks mulige
Besvar