Vi gider ikke alt det "junior" bræk

[GoogaMooga]

Jeg prøver at præge min seks-årige nevø og ni-årige niece, og interessen er der, men om den holder, tvivler jeg på. Dog får de den ægte vare, og ikke spin-offs.

[Rudi]

Jeg vender den lidt.

Min knægt er for lille til at læse LL. Og også for lille til at læse Kid Lucky.

Men på et tidspunkt vil jeg da introducere ham for begge. Og tænker, at vejen til LL går via Kid L.

Jeg læste min første LL som ni-årig, "Dalton City", da den udkom, og havde ikke brug for en gateway Kid Lucky. Vi klarede os jo uden. Man kan ikke komme uden om at disse junior ting kun er for at lave penge. Følger der hjerte med, er det nærmest et lykkeligt tilfælde.

Men du kan jo ikke vurdere, om du - havde Kid Lucky ekssteret da du selv var et kid - var hoppet på den før Lucky Senior.

Og ja. Nogle af disse junior-serier er bestemt lavet for at tjene penge, men kan en tegner/forfatter/forlag tjene penge til huslejen ved at lave sådan en serie, for så senere at lave et con amore projekt, er der vel intet forgjort i det.
Det svarer, i min verden, til, at skuespillere og musikere laver reklamer for at kunne brødføde sig.

[GoogaMooga]

Nogle af disse junior-serier er bestemt lavet for at tjene penge, men kan en tegner/forfatter/forlag tjene penge til huslejen ved at lave sådan en serie, for så senere at lave et con amore projekt, er der vel intet forgjort i det.
Det svarer, i min verden, til, at skuespillere og musikere laver reklamer for at kunne brødføde sig.

Den konklusion kom jeg så også til tidligere i denne tråd. Men det gør nu ikke junior spin-offs mindre overflødige. Der findes mere originale måder at tjene de samme penge på.

[Thomas S]

Så er der lige en af mine yndlingsserier for tiden JL8. Justice League som otte-årige. Den er så også startet som mere af en fan-serie end en spekulationsserie er mit indtryk.

[Robin]

JL8 er jo en kærlighedserklæring, som du selv er inde på!

mvh.

[Kasper Hviid]

Jeg kan huske en one-shot Elfquest i junior-version. Den var faktisk ret sjov.

Er de junior-serier ikke primært henvendt til voksne, som syns det der børne-noget er helt enormt nuttet?

Det minder mig lidt om når manga-karakterer skifter til super-deformed i en enkelt ramme. Det syntes jeg egentlig fungerer ret godt.

[Berti Stravonsky]

Jeg kopierede et par sider fra Zooms Den lille Splint, og tog dem med til min femte og sjette klasse.

Det gik rent ind. Ungerne gav thumbs up.

[Jakob]

Jeg elsker junior spin-offs....og andre spin-offs. spoofs, bootlegs og hvad der ellers kunne være af noget genkendelighed. Jeg føler mig i stand til at vurdere den enkelte tegneserie uafhængigt af den originale, og kan udemærket gennemskue om det er plat kopiering eller smågenielle referencer. Bevares, der er nogle, der slipper lidt let hen over det, ved blot at gøre figurerne putte-nuttede, men i Kid Lucky er der, på samme måde som i Ratata, små detaljer, der gør mig glad.

[Berti Stravonsky]

Enig.

Lad nu mediet være omfattende og anerkende, mammon eller ej, at der er og skal være noget for alle.

Intern driller til Googa:

Du hæger om dine oldies. Fair og godt. Men lad nu os og de unge have vores.

Driller slut

[GoogaMooga]

jeg kan sagtens unde alverdens læsere tegneserier i alle dens afskygninger, ønsker bare at kalde en spade for en spade og erklære hvor jeg står.

Hvad er bedst, et afkog eller en original figur? Hvad kommer man længst med? Hvad kan indfange flere nye læsere? Og hvad udpiner serier?

[Thomas S]

Men samme kritik kan vel egentlig rettes mod de originale serier, Googa. De fleste relevante her har været gennem adskillige tegnere og forfattere og er udkommet i et meget højt antal udgivelser, også før der blev lavet spinoffs. Hvorfor finder man ikke på noget originalt i stedet for at udpine figurerne er et spørgsmål man kan stille til hovedserierne som til diverse afledninger.

[GoogaMooga]

Men samme kritik kan vel egentlig rettes mod de originale serier, Googa. De fleste relevante her har været gennem adskillige tegnere og forfattere og er udkommet i et meget højt antal udgivelser, også før der blev lavet spinoffs. Hvorfor finder man ikke på noget originalt i stedet for at udpine figurerne er et spørgsmål man kan stille til hovedserierne som til diverse afledninger.

Det er jo så også derfor de fleste har "cut-off points". På en god måned køber jeg vel to-tre sjaskehæfter fra Marvel. I 1967 ville jeg måske have købt rub og stub.

[Michael G. Nielsen]

Lille Splint har et stort publikum i Danmark og sælger sikkert mere end selve Splint & Co. serien.
Kid Lucky er blevet modtaget temmelig godt, så der er et marked for disse serier - Lille Splint kan endda klare at blive genoptrykt og hvis salget af Kid Lucky fortsætter i den stil skal vi overveje om der skal nye oplag ud også af den serie.

[GoogaMooga]

Lille Splint har et stort publikum i Danmark og sælger sikkert mere end selve Splint & Co. serien.
Kid Lucky er blevet modtaget temmelig godt, så der er et marked for disse serier - Lille Splint kan endda klare at blive genoptrykt og hvis salget af Kid Lucky fortsætter i den stil skal vi overveje om der skal nye oplag ud også af den serie.

Overraskende, men glædeligt, at det giver overskud for jer.

[Gimli]

Jeg er en stor tilhænger af diversitet. Og jeg vil hellere have et udbud som tilbyder meget forskellige udgivelser end et udbud, som kun forsøger at udgive til alle. På den måde kan jeg bedre finde udgivelser, som jeg virkelig værdsætter, og det samme kan andre. Ellers er vi alle sammen tvunget til at læse noget, som reelt ikke tiltaler os. (Lidt som tv-udbudet i monopol-dagene).

En overgang spillede jeg magic - the gathering. Og det er egentlig Jesper Myrfors (den første kunsteriske ansvarlige for spilkortenes billeder), som jeg lærte dette princip fra. De første magic-kort havde vildt forskellige tegnestile. Også nogle som umiddelbart var direkte grimme. Men det betød to ting. De kort der appellerede til en (tegnemæssigt), kunne man sidde og betragte i lang tid. Og spillet som sådan gav en helt unik oplevelse, fordi der var så stor forskel på kortene. Men den øverste ansvarlige ønskede, at alle kort skulle se "pæne" ud. Derfor kom der en ny kunsterrisk ansvarlig til. Og selv om kortene blev mere "fotografiske"/realistisk og "pæne", så forsvandt den særlige stemning som spillets billedside, havde tilført spillet i starten. Denne læring har jeg taget med mig over i tegneserieverdenen. Og det har givet stort set samme effekt. De album som appellere mere til mig (tegnemæssigt), værdsætter og nyder jeg på et helt andet grundvilkår, end tidligere. Og tegneserieverdenen som helhed er blevet mere magisk og forunderlig, fordi jeg tillader at der kommer udgivelser ind i min samling, som giver noget andet, end det jeg værdsætter mest.