OK. 2 store fadøl, tak
Så er Cobolt nået til fjerde ombæring af sexede Natacha. Denne gang med to historier samt ekstramateriale som vanligt. Ja som vanligt, for vi er efterhånden blevet herligt forvænte med småtterier og forskellige nedslag. Der er både trivia og fakta og det hele krydres med fotos, illustrationer og den slags. Præcis som vi kan lide det. Men…
Der er lidt for meget slapstick over det. En gennemgående rød tråd er dog, at Francois Walthéry er ophavsmand for indholdet. Men altså - det virker en kende ustruktureret og jeg kommer mest af alt til at tænke på kulørte ugeblades rod af billeder og tekst.
Og det er nu ikke fordi jeg bliver klogere af at læse de omkring 14 sider, hvoraf størstedelen er af visuel karakter. Ustruktureret er så allerhelvedes ukonkret. Det jeg mener er, at det blot virker som tilfældige nedslag, sjusset sammen af interviews, som selvfølgelig sagtens kan være læseværdige og interessante nok. Det er de bare ikke, synes jeg. Det virker lidt som om baren er sænket og at man henvender sig til en yngre målgruppe end undertegnede.
Bedst finder jeg faktisk allerførste rigtige tekstside, lige over kolofonen, hvor Cobolt selv introducerer Natacha. Det er godt skrevet, informativt og uden plidderpladder.
Nå - fred være med det hele. Nu til kernen, de to fortællinger. Den første er god, men ikke helt så god eller stærk som Det store væddemål. Titlen på den første er Uhyret på øen og jeg kan ikke lade være med at tænke på Cast Away med Tom Hanks eller tv-serien LOST. Fællesnævneren er selvfølgelig øen og flyet. Så kunne man selvfølgelig også flette Jakob Kjeldberg og Robinsonekspeditionen ind over og så flyver tankerne videre til Daniel Defoes roman ‘Robinson Crusoe’. Men det er selvfølgelig blot tankemylder.
Mere konkret og direkte er den hæsblæsende indledning på albummet. En suveræn og ret hæsblæsende start, og man føler vitterligt adrenalinen pumpe rundt i hver en vene. Jeg er normalt ikke stor fan af actionpakkede scener, men kan ikke andet end blive overvældet. Der er så meget intensitet og dynamik i Walthérys streg, og hver rude virker sprængfarlig.
Handlingen er ligetil. En pyroman sætter ild i flyet hvor Natacha og Walter arbejder, og det er jo noget uhyggeligt noget. Nødlanding på vand og vores venner havner savner så på samme øde ø, hvor de skal forsøge at overleve indtil de, forhåbentlig, reddes. Øde ø, ja. Men er øen nu helt øde?
Det kan lyde voldsomt kedeligt og som en trist opfølgning til den spændende indledning. Men det er det nu ikke tilfældet. Det er faktisk diametralt modsat, da begge figurer hver for sig tager teten og ansvaret. Og så er der jo titlen, ikke sandt? Et uhyre.
På side 42 er der i øvrigt en herlig perle af en tegning. Uhyret giver lyd fra sig og Natcha er dødsensangst. Det er godt.
Samlebindets anden historie, den første af to og det er selvfølgelig mindre heldigt, men mon ikke det går. Titlen er Det store væddemål og vi starter med en slags rammefortælling. Tre måneder er der gået siden oplevelserne på øen, og vores venner støder tilfældigt ind i hinanden. De går på værtshus og så starter fortællingen. En ret fed en af slagsen, som herligt afbrydes af Walter som får mere og mere indenbords. En fin lille cocktail af spænding og spas.
Den historie som Natacha fortæller, og som Walter bidrager til, er historien om Natachas bedstemor og Walters bedstefar. Som er ombord på (gæt selv) en flyver…
Handlingen er tynd som is, men pyt. Pyt fordi det hele serveres både morsomt og intenst og især fordi tegningerne er superflotte. Vinklerne fra en flyver giver et helt andet sug, en anden dimension simpelthen. Se fx på side 82 og 83 hvor isbjerge kommer voldsomt tæt på.
Kalder man det kameravinkler? Hvis man gør, så er det noget som Walthéry mestrer. Fortællestilen og specielt det intense tempo ligger netop i de mange skiftende vinkler. Om det er en hjuldamper i frøperspektiv, en fabrik med rygende skorstene i fugleperspektiv eller små finurlige indsatte rammer af fx Natacha som spærrer øjnene op, skrigende. Man er med i et totaltempo, og siderne flyver afsted.
Farverne er mættede, detaljerne rige og baggrundene får også deres eget liv. Alt sammen godt håndværk og stor kunst.
Jeg forstår så udmærket Natachas store succes, og hun er en af de få kvindelige seriehelte, som jeg ikke har anker imod. Og at hun har store fyldige læber, en flot barm, en god røv og bare ser tæskelækker ud, det gør bestemt ingenting. Især ikke da hendes udseende og væremåde får ord med på vejen af Cobolt selv. Så giver det hele mening.
Mening giver det også at glæde sig over Natachas fjerde samlebind. Titlen på samlebindet er Adgangskort til helvede og det er en lidt besynderlig titel. At læse Natacha er bestemt ikke et sådant…
5 gode stjerner ender det med. Og det på trods af det noget rodede ekstramateriale.
Titel: Natacha > De samlede eventyr 4: Adgangskort til helvede
Tegninger: Francois Walthéry og Laudec og Will (baggrunde)
Forfatter: Mitteï og Wasterlain
Forlag: Cobolt
Format: 112 sider i farver, cirka 14 siders ekstramateriale, 22 x 30 cm, hardback
Pris: 348,-
Isbn: 978-87-7085-664-5
