Hvad er det, med den der barndom?

Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Ofte nævnes det, jeg gør det selv igen og igen, at det man havde og læste som bette, det betyder noget.

Mystisk al den stund, at med enkelte undtagelser, så var det jo ofte crap og sekundavarer, vi havde i hænderne.

So why this obsession about getting it back?

Er det et savn, et hul, en reminens eller bare vores hjerne, der fucker med os?
Brugeravatar
ovemunk
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 589
Tilmeldt: 9. dec 2016, 18:57

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af ovemunk »

Vores hjerne er meget god til at glemme de dårlige ting, derfor ser vi tit fortiden i et ret rosenrødt skær.
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Frank Madsen »

Berti Stravonsky skrev:Mystisk al den stund, at med enkelte undtagelser, så var det jo ofte crap og sekundavarer, vi havde i hænderne.
Jeg havde masser af gode tegneserier mellem hænderne. Og god tid til at læse dem.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Antaeus »

Berti Stravonsky skrev:Ofte nævnes det, jeg gør det selv igen og igen, at det man havde og læste som bette, det betyder noget.

Mystisk al den stund, at med enkelte undtagelser, så var det jo ofte crap og sekundavarer, vi havde i hænderne.

So why this obsession about getting it back?

Er det et savn, et hul, en reminens eller bare vores hjerne, der fucker med os?
"ofte crap og secundavarer"?
Nogle gange, men det var nu ofte prima varer:
Jeg læste Barks, Murry, Scarpa, Tintin, Asterix, Lucky Luke, Splint & Co., Modesty Blaise, Rip Kirby, Garth, Prins Valiant, Fantomet, Natacha, Yoko Tsuno, Smølferne, Henrik og Hagbart, Kloro etc. etc.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af GoogaMooga »

Masser af sekundavarer: pockethæfter, Williams, o.m.m.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Ja, selvfølgelig. Der var en overflod af gode sager. Undskyld hvis jeg vægtede lidt forkert.
The Elder
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 354
Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Geografisk sted: Brøndby
Kontakt:

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af The Elder »

Min hjerne fucker med mig.

Jeg læste Anders And, Illustrerede Klassikere, Maverick, Helte Serien, Sherif Serien, Tomahawk, lidt Kampflyver Serien mm.

Noget holder endnu. Andet "not so much".

Men det knytter sig til min barndom og hvad der åbenbart er min mentale comfort zone.
Jeg har indkøbt de gamle Sherif Serien igen. De historier holder dårligt. Alle historier afvikles næsten over max. 6 sider og er ikke altid særlig godt tegnet.
Men de genkalder oplevelsen af at komme hjem fra skole, kaste frokosten i hovedet og så ud og lege med Anders og Bent.
Og det er den nostalgi, de kan understøtte.
"Always Look On The Bright Side of Life
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Gimli »

Det er jo ikke kun tegneserier som barndommen "tricker" til at være meget bedre end de egentlig er. (Vedr. Sekundavarer). Jeg kan huske at jeg så en "genial" science-fiktion serie, hvor mandskabet ombord på et rumskib kunne tale med skibets computer. (Mener det var i 78- det var samtidig med de første matadorafsnit). Den blev genudsendt en del år senere, hvor jeg til det første afsnit sad med kæben nede mellem benene og prøvede at finde ud af, "hvad der var så fedt" ved den serie. Det var blevet så pinligt dårligt at jeg simpelthen var chokeret.

Der har tegneserie-mediet trods alt været mere skånsom i forskelsoplevelsen. Men i 90'erne kom jeg i tanke om, hvor meget jeg havde nydt; Gamle Nick og Tim og Thomas da jeg var 8-10 år. Så jeg købte nogle album antikvarisk. Og jeg må bare sige - dem skulle jeg nok havde ladet blive ved barndomserindringen. Især Gamle Nick, som jeg ikke engang fandt særlig morsomme længere. Jeg kom frem tilsat den barnlige fantasi,må have digtet historien bedre og ikke kunne få øje på den manglende kvalitet.

I nogle år gik jeg også rundt og bildte mig selv ind, at Benny Bomstærk og Smølferne var geniale serier - fordi det var de i min hukommelse. Men da jeg så begyndte aktivt at sammenligne album på tværs af serier og tidsaldre, så må jeg konstatere, at selv om de er langt bedre end Gamle Nick og noget bedre end Tim og Thomas, så var der et godt stykke vej op til at de kom op blandt de album som udmærkede sig. Alderen har selvfølgelig gjort sit i den vurdering - men barndommens oplevelse bør efterprøves - ikke være den afgørende subjektive sandhed.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Berti Stravonsky »

For cirka 4 måneder siden købte jeg et Illustreret videnskabhæfte, som jeg elskede som knægt. Geronimo hed det, og det var SÅ fantastisk. Dengang.

Nu har jeg læst det, og det rykker ikke rigtigt noget nogensteder. Trægt, tungt, og øv.

Jeg var også vild med De 4 esser, Benny Bomstærk og i hundredevis af andre sager. Men kun få ting holder. Så min hjerne fucker også med mig, for jeg vil stadigvæk søge efter skidtet, og nok også nappe det, hvis jeg kan få det for en skilling. Klatskilling, altså.
Flash
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 83
Tilmeldt: 16. jun 2016, 07:35

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Flash »

Du tænker formentlig på Blakes Seven. Herhjemme sendte de, så vidt jeg ved kun første sæson hvor sæsonen endte med at deres rumskib sprang i luften. Jeg var ved at dø af længsel efter fortsættelsen men fandt den først en gang i 00'erne. Skuffelsen var absolut til at føle på. Det var ikke mange niveauer over barndommens børnelege/fantasier og ualmindeligt studie/kulisseagtigt.
Gimli skrev:Det er jo ikke kun tegneserier som barndommen "tricker" til at være meget bedre end de egentlig er. (Vedr. Sekundavarer). Jeg kan huske at jeg så en "genial" science-fiktion serie, hvor mandskabet ombord på et rumskib kunne tale med skibets computer. (Mener det var i 78- det var samtidig med de første matadorafsnit). Den blev genudsendt en del år senere, hvor jeg til det første afsnit sad med kæben nede mellem benene og prøvede at finde ud af, "hvad der var så fedt" ved den serie. Det var blevet så pinligt dårligt at jeg simpelthen var chokeret.
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Gimli »

Flash skrev:Du tænker formentlig på Blakes Seven. Herhjemme sendte de, så vidt jeg ved kun første sæson hvor sæsonen endte med at deres rumskib sprang i luften. Jeg var ved at dø af længsel efter fortsættelsen men fandt den først en gang i 00'erne. Skuffelsen var absolut til at føle på. Det var ikke mange niveauer over barndommens børnelege/fantasier og ualmindeligt studie/kulisseagtigt.
]
Yep -Det var Blakes Steven, har lige googlet lidt på den.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Antaeus »

Jeg kan også huske en science fiction serie som jeg synes var drønspændende, det var formentlig Black Seven. Men sådan er det jo, nogle gange så er tidens tand meget hård. Der var også Månebase Alpha, som var god, men den holdt heller ikke til et gensyn.

Jeg kan også huske at som barn synes jeg at dukkefilmen (tror jeg det var) af Vinden i Piletræerne var fantastisk som barn, så for mange år siden købte jeg filmen. Den var ikke meget værd.

Heldigvis er der stadig en masse andet som stadig er super godt fra den tid, men måske ikke altid helt så godt som da man var barn.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
smfan
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 526
Tilmeldt: 28. mar 2009, 13:44

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af smfan »

Berti Stravonsky skrev:Ofte nævnes det, jeg gør det selv igen og igen, at det man havde og læste som bette, det betyder noget.

Mystisk al den stund, at med enkelte undtagelser, så var det jo ofte crap og sekundavarer, vi havde i hænderne.

So why this obsession about getting it back?

Er det et savn, et hul, en reminens eller bare vores hjerne, der fucker med os?
Personligt var og er jeg vanvittig glad for SM. For et par år tilbage fik jeg gjort serien komplet, og gik så i gang fra en ende af. Ikke alt holdt. James Pond, Messy Smidt og Kaptajn Storm, som jeg tilbage .i 70` erne havde nydt, var nu dødssyge. Omvendt, var nogle af serierne, som jeg dengang havde fundet kedelige lige pludselig interessante.Spirit og Terry og Piraterne sagde mig ikke dengang noget, men nu var de ganske underholdende. Og så var der klassikerne; Conan, Steve Roper, Kerry Drake osv. De var, sammen med Klatteplankeværk akkurat så gode som jeg huskede dem.
I de sidste år, har jeg forsøgt at få fat i mange af de hefter jeg læste som barn, men som jeg havde skilt mig af med, fordi de ikke var “fine” nok. Jeg har efterhånden en større samling af Lasso-serien og mange af de andre lommehefter. Tarzan, Mad, Pif osv. Købes også når jeg falder over dem.
Selvfølgelig er der nostalgi forbundet med det. Men jeg faktisk godt lide disse lidt naive serier/historier. Hvis jeg skal i gang med en nyere Batman historie, skal jeg igennem 6 numre for at få en historie. Hvis jeg napper et af mine Batblade fra 70`erne med de “fede” farver, får jeg en historie på 20 sider i stedet.
Og det er akkurat det samme med tv serier. Hvis jeg ser Månebase Alpha, og jeg synes stadig den er god, så ser jeg et afsnit af 45 min. Hvis jeg derimod skal i gang med Walking Dead, Lost e.l., ja så skal jeg nærmest afsætte en sommerferie, før jeg får en slutning.
Og mht. Tegneserierne må de gamle jo kunne noget. Stort set alt, hvad vi får på dansk, er genudgivelser i samlebind. Jeg kan snildt leve uden Tim og Thomas, Lasse Landevej eller Dan Cooper, men der er åbenbart et publikum til disse gamle ting.
Sidst men ikke mindst, så er der musikken. Jeg hører også ny musik, men jeg synes at scenen, var noget mere spændende den gang end nu.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Antaeus »

Ja, i mange af de nye serier sker der ikke så meget i hvert afsnit, men stadig nok til at de er spændende og derved kan de bare blive ved og ved i mange sæsoner. Nogle gange kan de være gode, men som regel foretrækker jeg også færdige afsnit, miniserier eller forholdsvis afgrænsede serier.

I dag ser vi i øvrigt den samme tendens med flere tegneserier, som jeg flere gange har påpeget. Der er større paneler og således mindre historie per album, der sker mindre og de fortsætter over flere album for at afslutte.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Hvad er det, med den der barndom?

Indlæg af Gimli »

Antaeus skrev:Ja, i mange af de nye serier sker der ikke så meget i hvert afsnit, men stadig nok til at de er spændende og derved kan de bare blive ved og ved i mange sæsoner. Nogle gange kan de være gode, men som regel foretrækker jeg også færdige afsnit, miniserier eller forholdsvis afgrænsede serier.

I dag ser vi i øvrigt den samme tendens med flere tegneserier, som jeg flere gange har påpeget. Der er større paneler og således mindre historie per album, der sker mindre og de fortsætter over flere album for at afslutte.
Jeg tror det er udviklingen af en ny meta-fortælling, som vi pt. er øjenvidne til - og hvor tegneseriemediet reelt har været en af de bannerførende deltagere i denne udvikling.

Set over en periode på ca. 5-6 årtier er grundfortællingen i; bøger, film-mediet, tegneserier mv. gået fra myten om;Helten/Den "store" mand til; Universet og udviklingen af dette. Det er også kendetegnet i tegneserier, hvor der i 50'erne og 60'erne var meget mere fokus på 'karakteren' som var faststøbt og uden udvikling, til der i dag ikke er en entydig helt, men flere parallelle hovedpersoner. Det er ikke nok at have en bog - den store succes er bogserier. Det er tv-serien og ikke filmen, som i dag løber med de store penge. Tegneserierne udviklede sig allerede i slut 60'erne og 70'erne fra at være enkeltalbums fortællinger med samme karakter, til i højere grad at få udviklet et kendt og elsket univers (Asterix, Blueberry etc.). Det betyder også at der skal flere 'komponenter' til, og dermed bliver handlingen ikke så fremadrettet og en-karakter orienteret.
Besvar