Jeg håber, det er ok at have mere end én titel i hver kategori.
Bedste køb: Lucky Luke: Penge til Ratata og Slægtsfejden (sammenlagt en flad 10'er i en jysk genbrugsbutik), Den store Asterix 2 og 3.
Bedste læseoplevelse: Første afsnit af The Old Guard og Den store Asterix 3.
The Old Guard 1 lå
gratis på Comixology, om det var ment som et sommertilbud, i anledning af Netlix-filmen, eller som et klassisk eksempel på "første skud er gratis, derefter skal du betale for dit fix" ved jeg ikke. Men det virkede, jeg har tænkt mig at få anskaffet hele første samlebind af den.

I fysisk format. Jeg er tydeligvis ikke ung og hip nok til at synes, det er fedt at læse på en skærm.
Mht. Asterix er det bare lækkert at læse historierne i en udgave med bedre farver, og hvor man ikke er bange for, at siderne smuldrer mellem fingrene på én. Faktisk er papiret så tykt, at jeg nogle gange kom i tvivl om, hvorvidt jeg havde fat i én eller to sider. Dejligt luksusproblem.

Og så er Asterix og Kleopatra en af mine yndlingshistorier, indtil vi kommer længere hen i serien.