Sidste bind af Sussi Bechs Samlede Værker klar til tryk

[Frank Madsen]

Så er forlaget Eudor næsten ved at være klar med 7. og sidste bind af Sussi Bechs Samlede Værker. Det bliver på 184 sider, indeholder historierne "Zainab", "De vilde svaner" og "Egtved Pigen" og bliver sendt til trykkeriet i næste uge, når vi har læst korrektur og puslet de sidste detaljer på plads. Vi regner med at have samlebindet til salg omkring 10. november. Prisen bliver 425 kr. og man kan som sædvanlig forudbestille det signeret af Sussi ved at sende en email til post@eudor.dk - forsendelsen er gratis.

Læs mere om hele samleværket her: https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/

[Frank Madsen]

121131994_1739532146205693_1645450767576301823_o.jpg (39.46 KiB) Vist 2258 gange

SUSSI BECHS SAMLEDE VÆRKER BIND 7

I dag kom prøvetrykket på 7. og sidste samlebind, der indeholder Sussi Bechs "De vilde svaner", "Zainab" og "Egtved Pigen" + 33 siders ekstramateriale – i alt 184 sider for 425 kr.
Udkommer 10. november og kan forudbestilles signeret + frit tilsendt på post@eudor.dk. Hvis du mangler nogle af de øvrige bind i samlingen, så bestil dem samtidig – så laver Sussi en lille tegning i dem også.

Læs mere om Sussi Bechs Samlede Værker på http://www.eudor.dk

121103201_1739531626205745_6644938636890679405_o.jpg (41.18 KiB) Vist 2258 gange

[Frank Madsen]

I hvert bind af "Sussi Bechs Samlede Værker" er der 20-33 siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om tegneseriernes tilblivelse. I bind 6 beretter hun om arbejdet med "Nofret" bind 10-12, som hun skrev og tegnede i 2000'erne:

"Da Carlsen udgav »Kiya« i 2001, bragte Seriejournalen et interview med mig:

- Hvordan kom du i gang med at lave tegneserier?

- Lige fra før jeg gik i skole, har jeg gerne villet fortælle historier. Mine ældre søskende kunne læse og skrive, men jeg måtte fortælle i billeder. Emnet var altid noget med prinser og prinsesser. Senere holdt jeg fast i tegneserieformen, sikkert fordi jeg både har en tegner og forfatter i mig.

- Læser du selv tegneserier?

- Jeg får ikke læst så mange tegneserier i dag, men jeg gjorde, da jeg var barn. Alle de franske, der kom frem i 1970erne, har selvfølgelig præget min måde at opfatte genren på. Men den første og allerstørste inspiration må siges at være Carl Barks og alle hans vidunderlige historier om Anders And. Nu, hvor jeg hver aften har lejlighed til at genlæse dem for min søn, konstaterer jeg gang på gang, at de overhovedet ikke har tabt i værdi siden min egen barndom. Han forstår ikke det hele, men han ler på de rigtige steder og vil kun have Barks-historierne læst højt. Det er tegneseriekunst på et højt plan, når historierne kan holde sig friske efter 50 år. Da Barks var i Danmark i 1994, fik jeg lejlighed til at møde ham og få hans autograf. Det er nok den eneste autograf, jeg gider samle på."

[Frank Madsen]

I hvert bind af "Sussi Bechs Samlede Værker" er der 20-33 siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om tegneseriernes tilblivelse. I bind 1 beretter hun om arbejdet med "Dalila den Drevne", som hun skrev og tegnede, mens hun stadig gik i gymnasiet:

"Jeg skrev ikke manuskript. Det ene billede tog det andet. Tilfældigvis kom de to historier til at fylde 50 sider hver. Jeg nedtonede det brutale i eventyret og skruede op for humoren. F. eks. overfaldet hos barberen, der i Hasselbalch-udgaven endte med tandudtrækninger i baglokalet, gav jeg i stedet et humoristisk twist i min tegneserie. Replikkerne omskrev jeg, så de passede til tidens sprogtone. Da Dalila i guldsmedebutikken skal købe smykker til Zainabs bryllup og præsenteres for en dolk, svarer hun: »Fint! Det kan være, hun bliver træt af ægtemanden!« Det stod der ikke i Hasselbalch-udgaven."

[Frank Madsen]

I hvert bind af "Sussi Bechs Samlede Værker" er der 20-33 siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om tegneseriernes tilblivelse. I bind 2 beretter hun om arbejdet med "Aida Nur", som hun skrev og tegnede i årene omkring 1990:

"I »Aida Nur« bor personerne på flere af de hoteller, jeg selv har boet på under mine rejser til Egypten. Både de ydmyge steder og de femstjernede, klassiske hoteller som Hotel Winter Palace, Hotel Old Cataract og Shepheard’s Hotel.

Jeg var i Egypten første gang i 1977 sammen med min søster, Bente. Jeg havde sparet penge op ved at arbejde som opvasker nede på Birkerød Kro i månedsvis. Det var en rundrejse og en fantastisk oplevelse. Vi boede på de berømte hoteller, Winter Palace i Luxor og Old Cataract i Aswan. Begge hoteller var dengang nedslidte med gamle, bulede jernsenge, og det var netop derfor, vi boede på dem. Min surt opsparede penge rakte ikke til at bo på de 1970’er-fine førsteklasseshoteller af beton, som lå ved siden af de gamle, slidte hoteller fra kolonitiden.

Da jeg besøgte Egypten for foreløbig sidste gang i 1990, havde alle fået øjnene op for de historiske hoteller, hvor Agathe Christie har skrevet »Døden på Nilen« og Lord Carnarvon har boet, mens Tutankamons grav blev fundet. De stod nu helt nyrenoverede, mens 1970’er-siloerne henfaldt. Det var en fantastisk oplevelse at sidde under baldakinen på terrassen på Old Cataract Hotel og drikke five o’clock tea og spise vandbakkelser ad libitum i 42 graders varme, mens man så ud over Nilen og felukkaernes sorte sejl i den røde solnedgang."

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 3 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret", som hun gik i gang med i 1985:

"Arbejdet med de tre første Nofret-historier foregik, mens jeg sad på Tegnestuen Gimle, i begyndelsen i en fugtig baggård ved det gamle grønttorv på Israels Plads og fra 1985 i mere mondæne lokaler på 2. sal over Café Sommersko. Vi var en 6-7 stykker, der alle arbejdede professionelt med tegneserier og illustration.
Man skulle tro, at det er svært at skrive en historie på en tegnestue, hvor der sidder en masse mennesker og sludrer løs. Men jeg kunne fint koncentrere mig, når bare jeg havde min ørebøffer på. Alt andet end Nofret blev lukket ude, når jeg hørte musik. I dag synes jeg, jeg har mere brug for ro, når jeg skriver. Men det er nok en vanesag."

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 1 beretter Sussi om arbejdet med "Dalila den Drevne", som hun skrev og tegnede, mens hun stadig gik i gymnasiet:

"Forsideskitse til »Dalila den Drevne«, ca. 1980.
Motivet med hovedpersonen, der flygter ad den smalle gyde, endte som forsidemotiv på Zainab-albummet.

Jeg var barn i rødstrømpebevægelsens tid, og netop derfor var det naturligt, at jeg faldt for historien om Dalila den Drevne, der frygtløst kaster sig ud i alverdens svindelnumre for at opnå kaliffens gunst. Dalila og Zainab var to kvinder, der udfordrede magthaverne og satte hele Bagdad på den anden ende med deres initiativ og snedighed. Det facinerede mig, at Dalila og Zainab havde en bevægelsesfrihed i det lukkede, strengt religiøse samfund.
Arbejdet med Dalila strakte sig over tre år. Fra 1977, hvor jeg gik i 2.g på Birkerød Statsskole, til 1980, hvor jeg næsten var færdig med andet år på Skolen for Brugskunst – det, der i dag hedder Danmarks Designskole.
I begyndelsen, mens jeg stadig boede hjemme i Birkerød og gik på gymnasiet, sad jeg i skrædderstilling i mine forældres sofa i stuen og tegnede Dalila den Drevne med pen og tusch, mens jeg lyttede til musik fra vinylplader på min fars store stereoanlæg. Det med tegneborde og korrekte arbejdsstillinger var noget, der kom til senere."

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 2 beretter Sissu om arbejdet med "Aida Nur", som hun skrev og tegnede i årene omkring 1990:

"Undervejs i arbejdet med serien fik jeg pludselig en håndsrækning fra en uventet kant: En dag blev jeg ringet op af en mand, som præsenterede sig som Philip Treschow. Han var jurist, en meget passioneret tegneserielæser og en hyppig kunde i Jussi Olsens gamle tegneseriebutik, Pegasus. Jeg tror, det var i Pegasus, at han hørte om mit arbejde med Aida Nur. Philip sagde, at han muligvis havde noget billedemateriale, som jeg kunne bruge. Hans onkel Harry havde været dansk konsul i Egypten i 1920’erne og havde efterladt et par album med fotos fra sin tid dernede.
Da jeg så albummene, var jeg helt overvældet. Onkel Harry i alle mulige sammenhænge med diverse engelske notabiliteter. Fotos af Howard Carter og egyptiske arbejdere, som henter berømt gravgods op af Tutankamons grav. Det er ikke til at se på billederne, om onkel Harry selv har stået ved graven og taget dem, eller om han har købt sig til dem. Men som mange andre notabiliteter fulgte han ivrigt med i udgravningen og besøgte stedet flere gange.
På et af billederne har arkøologen Howard Carter smidt hat og jakke og sørger selv for, at et parfumekar af alabast kommer sikkert op af Tutankamons grav."

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 3 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret", som hun gik i gang med i 1985:

"Forsiden til "Amons gemalinde" er en af de forsider, jeg holder mest af. Nu ville jeg tegne hieroglyffer og templer for fuld udblæsning. Jeg var lidt fascineret af trappeperspektivet i Henri Regnaults maleri »Henrettelse uden dom« fra 1870. På en af de tidlige skitser lå der på trappen den lille kurv, Nofret havde slangen i."

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 4 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret" bind 4-6, som hun skrev og tegnede i slutningen af 1980'erne:

"Når man bruger det gamle Egypten som historisk ramme for en fortælling, er det fristende at inkludere hele Middelhavsområdet. Dels har oldtiden så meget tilgængeligt historisk materiale at øse af, dels var der tætte forbindelser og udveksling af kultur og varer kongerigerne imellem – på godt og ondt.

Men jeg lader bevidst Nofret holde sig til den del af Middelhavsområdet, som udgjorde de gamle egypteres kendte verden; hun rejser med andre ord ikke vestpå og opdager Amerika, sådan som Asterix og Obelix gør det, eller til Danmark for den sags skyld. Det ville bryde historiens præmis.

På Nofrets tid var der en lille håndfuld stormagter. Egypten, Hittiterriget i Lilleasien, det svækkede Mitannirige i det nordlige Syrien og Babylon i det sydlige Mesopotamien.

I de kongelige egyptiske arkiver i farao Akhnatons residensby, Amarna, har arkæologer fundet diplomatiske breve og kontrakter med Egyptens nabolande. Der var en flittig korrespondance mellem stormagterne, men også en stor mængde breve til og fra vasalfyrster under egyptisk kontrol. Typisk beder disse fyrster farao om at sende lidt af alt det guld, som de synes at tro, stormagten Egypten har så rigeligt af. Kongen af Babylon plager om at få en af faraos døtre til ægte, og hvis ikke det er muligt, så bare en kvinde af fornem byrd, som han kan påstå er en egyptisk prinsesse. Vasalfyrsterne bekrigede også hinanden, og en fyrste i Byblos trygler derfor Akhnaton om hjælp mod nabofyrsten Aziru af Amurru."

Bestil "Nofret – Samlede historier II" og de andre bind i samleværket på https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/ eller hos din lokale boghandler.

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 5 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret" bind 7-9, som hun skrev og tegnede i 1990'erne:

"I 1998 arrangerede det franske tegneseriemuseum i Angoulême, Musée de la bande dessinée, en udstilling om Egypten i tegneserien. Museets direktør, Thierry Groensteen, bad om at få nogle Nofret-originaler med i udstillingen. Jeg fik siderne oversat til fransk af min kusine Heidi, der bor i Schweiz. Thierry skrev i udstillingens katalog: “Af alle tegneserier om Egypten er det måske den danske serieskaber Sussi Bechs ‘Nofret’, der er den mest sammensatte. Med inspiration fra 1001 Nat føres vi til et orientalsk Egypten, hvor det mest fantastiske, den trivielle dokumentar og humoren blandes sammen i en behagelig syntese, hvor fantasiens absolutte frihed hævder sig.”

Bestil "Nofret – Samlede historier III" og de andre bind i samleværket på https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/ eller hos din lokale boghandler.

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 2 beretter Sussi om arbejdet med "Aida Nur", som hun skrev og tegnede i årene omkring 1990:

"Inden jeg for alvor begyndte på arbejdet med Aida Nur, havde jeg i midten af 1980’erne lavet nogle korte tegneserier med en figur, der kan ses som en slags forstadie til Aida Nur.
Vi var nogle stykker fra Tegnestuen Gimle og Valhalla-filmen, som i 1984 på skift tegnede på en improviseret tegneserie med titlen »Macumbagåden«. Jeg har en ide om, at det var Stefan Fjeldmark, som fandt på titlen. Derudover medvirkede Ingo Milton, Frank Madsen, Kim Annweiler, Per Vadmand og Ole Munk med. Serien løb selvfølgelig ud i sandet på et tidspunkt, men der blev dog lavet 13 sider, hvilket er lidt imponerende. Her introducerede jeg en skurkagtig femme fatale ved navn Margot. Serien om »Macumbagåden« blev trykt i Gimle-Posten, et lille blad, som min mand, Frank, redigerede og sendte rundt til tegnestuens venner og forretningsforbindelser. Senere blev serien også bragt i Mads Stoumanns blad, Lystige Skrifter.
I 1985 blev jeg inspireret af »Macumbagåden« til en historie i samme stil. To detektiver eller opdagelsesrejsende, som skulle på eventyr i 1950’erne. Titlen var »Margot og Alistair på nye eventyr«. Ideen var, at den skulle bringes som føljeton i Franks tegneserieblad, Stegte Striber, med start i nummer 4. Stegte Striber nåede dog at gå ind, fordi Frank fik travlt med LEGO-tegneserie og dagstriber, så jeg fik kun tegnet halvanden side af Margot og Alistairs eventyr. Den eneste færdigtegnede side blev bragt i Gimle-Posten året efter.
I 1987-88 begyndte jeg at arbejde på historien om Aida Nur."

Bestil "Aida Nur" og de andre bind i samleværket på https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/ eller hos din lokale boghandler.

[Frank Madsen]

Sussi Bech signerer forudbestilte bind 7 af Sussi Bechs Samlede Værker. Bindet er på 184 sider og indeholder historierne "Zainab", "De vilde svaner" og "Egtved Pigen" + 33 sider ekstramateriale.
Du kan forudbestille bind 7 signeret af Sussi og frit tilsendt for DKK 425,00 ved at sende en mail til post@eudor.dk inden 10. november. Indsæt beløbet på Mobilepay 34065.

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 3 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret", som hun gik i gang med i 1985:

"Da det første bind i Nofret-serien skulle scannes, valgte Carlsen af uransagelige årsager et mærkeligt, lille, uprofessionelt reprofirma i Spanien.
Alle siderne kom tilbage fuldkommen kakifarvede. Selv de områder, der i min farvelægning var kridhvide, fremstod grumsetgrønne. Nofret lignede en marsmand, og det gjorde resten af figurerne også.
I stedet for at kræve en ommer satte forlaget en af deres egne tegnestuefolk til at kratte rasterprikker væk i den blå trykfilm, så figurernes øjne og tænder nu fremstod hvide, og de fleste (men langt fra alle) hudfarver blev hudfarvede i stedet for armygrønne. Med det resultat, at også figurer med mørk hud kom til at ligne danske blegfise.
Hvis det endelig skulle løses på den måde, ville jeg have foretrukket at gøre det selv. Men endnu en gang fik jeg at vide, at jeg jeg ikke skulle blande mig. Assistenten klemte på med opgaven og fandt på eget initiativ på at tilføje en selvlysende rød tunge inde i munden på alle figurerne.
Trods alle disse problemer blev »Flugten fra Babylon« overmåde godt modtaget. Og de følgende bind blev scannet efter alle kunstens regler."

I "Nofret – Samlede historier I" er "Flugten fra Babylon" scannet ind påny fra Sussis originale tegninger og farvelægninger, så farvelægningen for første gang kan opleves af læseren, som Sussi udførte den i 1985.

Bestil "Nofret – Samlede historier I" og de andre bind i samleværket på https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/ eller hos din lokale boghandler.

[Frank Madsen]

I "Sussi Bechs Samlede Værker" bind 4 beretter Sussi om arbejdet med "Nofret" bind 4-6, som hun skrev og tegnede i slutningen af 1980'erne:

"I 1991 tegnede jeg denne plakat med Nofret for Bibliotekscentralen. Motivet med Nofret som den henslængte diva gik også igen i »Den hemmelige traktat«, både på titelbladet og inde i albummet."

Bestil "Nofret – Samlede historier II" og de andre bind i samleværket på https://www.eudor.dk/sussi-bechs-samlede-vaerker/ eller hos din lokale boghandler.