Mesterius skrev: ↑17. jul 2021, 15:11I dette tilfellet finnes ikke de originale trykkelementene. Jeg tenker på situasjoner som at Arboris lot være med å kjøpe skikkelige trykkelementer fra rettighetshaveren rett og slett fordi de ville spare pengene. Og rettighetshaveren var åpenbart helt komfortabel med det. Hvis innskanning av et fysisk album gjøres når skikkelige trykkelementer eksisterer i beste velgående, da er ikke god trykkvalitet en førsteprioritet.
Nu er det jo en del år siden med Arboris, og jeg husker ikke de præcise omstændigheder. Tror mest det var en slags protestaktion fra Arboros' side i forlængelse af en diskussion om materialepriserne, som stod på i længere tid. Det har muligvis haft med at gøre, at visse rettighedshavere ville have rettighedskøberne til at deltage i omkostningen ved den konvertering, som på den tid fandt sted fra trykfilm til digitale filer.
I gamle dage var der i det hele taget mange diskussioner om, hvor meget man skulle betale for trykfilm, hvordan de skulle behandles, og om man kunne købe dem eller kun leje dem, og om man måtte deles med andre om købs- eller lejeprisen eller ej.
I mange tilfælde var kutymen, at man lejede trykfilmene til et album, når man skulle trykke det, og så returnerede man dem til rettighedshaveren, som derefter lejede det samme sæt film ud til andre rettighedskøbere i andre lande - eller til den samme rettighedskøber, hvis der skulle laves et genoptryk. Det indebar et gigantisk arbejde for alle parter, dels fordi filmene var tunge og skrøbelige, så de skulle sendes med kurer frem og tilbage hver gang, og dengang var kurerforsendelser virkelig dyre. Og dels skulle de monteres op på store film med fx 16 sider på hver, og i et firefarvealbum på 48 sider er der jo 196 film, fordi hver af de fire trykfarver har sin egen film. Hvortil kom en femte film til hver side, som var en affotografering af håndtekstningen. Efter trykningen skulle filmene afmonteres og renses med kemiske væsker på en reproanstalt, hvorefter de blev pakket solidt ind og sendt tilbage til rettighedshaveren med kurer igen. Der var mange mandskabstimer involveret i sådan en produktion, og det var jo en af årsagerne til, at man ikke kunne trykke små oplag som i dag. Og en af årsagerne til, at mange filmsæt simpelthen blev slidt med tiden, så senere oplag havde mere falmede farver end tidligere.
Det var også stjernedyrt at fremstille selve grundfilmene, altså indscanne tegninger og farvelægning - igen var det jo før digitaliseringens tid, så det foregik på ekstremt dyre og langsomme maskiner, det kunne nemt tage en hel uge at indscanne et album, hvor maskinen kørte ii døgnfrift. Og da albummarkedet i Belgien og Frankrig begyndte at gå nedad i 1980'erne og 90'erne var der også flere forlag, som prøvede at gennemføre, at rettighedskøberne - ud over den normale pris for filmene - skulle deltage i betaling af grundomkostningerne for ting, man forventeligt ville udgive i fremtiden. Det kom dog aldrig formelt på tale, og som tiden gik, ændrede digitaliseringen jo alting.