Natacha samlebind fra Cobolt stopper...

[Mesterius]

Dét, jeg har hæftet mig ved, er, at den gode Walthéry skal bruge langt flere ruder (eller hedder det paneler?) til at formidle én historie, hvilket gør, at historien hurtigt bliver for tyndbenet, f.eks. i Atol 66, hvor Walter og en tøs - på flere sider - drøner rundt på en motorcykel. Der bliver vist en hel masse, men der sker alligevel ingenting. Det er trist og spild af energi.

Jeg er helt enig i dette når det gjelder mange av de nyere album. Men jeg tror nok personlig at prosessen med å skape disse albums går i den motsatte retning av det du beskriver: Valthéry har et altfor tynt plott å bygge et album på, så han tværer ut historien ved å bruke langt flere ruter enn nødvendig. Og inkluderer masse unødvendig pjatt og slapstick. Flere av de nyere historiene burde jo ikke ha vært laget i det hele tatt, i hvert fall ikke som album i full lengde.

Og så får jeg lyst til å moderere meg litt i forhold til det jeg sa tidligere. Så vidt jeg forstår har Natacha alltid vært en av dine favorittserier (altså de eldre album). Den posisjon har den ikke hatt hos meg. Jeg husker stadig da jeg første gang fant og leste et av de tre "Natasja"-albumene som er utgitt på norsk. Jeg var litt fascinert, for her var en veltegnet fransk-belgisk serie jeg aldri noensinne hadde hørt om før. Men det tok meg lang tid å varme til serien. Det var absolutt ting jeg likte med albumet da jeg leste det, men også ting som plaget meg - mest av alt syntes jeg Walter var utrolig irriterende. Han gikk og sturet og klagde på alt mulig, og forkludret stadig ting både for Natacha og seg selv. Det tok ganske lang tid før jeg begynte å like ham som figur.

Men jeg fikk gradvis litt og litt mer sans for serien ettersom jeg kjøpte flere album i bruktbutikker. Og jeg tror det var når jeg leste album 11 og 12 jeg virkelig merket at jeg begynte å føle en viss tilknytning til Natacha og Walter, fordi vi faktisk ser en utvikling i forholdet deres. Den følger direkte opp historien der de var strandet på en øde øy, og viser hvordan de har kommet nærmere hverandre på forskjellige måter, som jeg syntes var sjarmerende (Natacha er helt komfortabel med å sove i samme seng som Walter, f. eks., og bestemmer seg også spontant for å barbere ham fordi hun synes han ser bedre ut uten skjegg). Mulig dette er helligbrøde å si, men for min del kunne Natacha og Walter godt ha blitt sammen ettersom serien utviklet seg videre. Men det kommer selvfølgelig aldri til å skje - uansett hvor mye Walthéry og medforfatterne bevisst har "teaset" scenarioet opp gjennom årene. I stedet har serien fullstendig sluttet å utvikle seg, og stagnert som følge av det.

Dobbelthistorien i 11 og 12 kunne have været rigtig fed, men for mig at se, er der desværre alt for mange gentagelser. De lander det ene sted efter det andet, uden der er den store variation i fortællingen. Og 13 er skåret over den samme skabelon. De bliver jaget fra det ene sted til det andet. De lander og letter, lander og letter. Ja, jeg ved godt, at jeg er ond, men jeg var (eller rettere: er) så vild med Natacha, at jeg ikke kan lade være med at sammenligne de senere album med de første, hvorfor jeg har det med at blive skuffet. Forventningens glæde er nu engang den største glæde.

Nå er det lenge siden jeg leste dobbetalbumet fra ende til annen, men akkurat her hadde jeg ikke noe problem med de gjentakende elementene du nevner. Det denne lange beretningen først og fremst handler om, er den videre utviklingen av forholdet mellom Natacha og Walters besteforeldre. Og det elementet synes jeg den gjør bra. Rett nok "lander og letter" de mange ganger, som du sier. Men relasjonen mellom dem er ikke den samme siste gang de "lander og letter" som den første.

Og så sier det jo seg selv at hele denne historien som teaser at Natachas besteforeldre kunne ha blitt lykkelige sammen (scenen der de skilles er virkelig vemodig), er symbolsk for scenarioet om at Natacha og Walter kan bli lykkelige sammen som et par. Sånn er det nå engang ofte i tegneserieland når to figurer av en tidligere generasjon er helt prikklike hovedpersonene i nåtid, både hva utseende og personlighet angår. Denne dobbeltbunnen i historien, kombinert med innblikkene vi får i Natacha og Walters forhold i rammesekvensene, er nok det som aller mest gjør at den er en favoritt for meg.

[Erling Søby]

GM:

Der er kun ét at gøre, sæt prisen op. Hvis der kun er 300 købere til et samlebind, må prisen blive derefter. Personligt vil jeg da hellere bløde 100 kr. mere pr. bind end SLET IKKE at få de resterende samlebind.

Det er DØDEN at lukke så mange serier, det skaber mistillid og ødelægger markedet.

Alternativt, lad være med at tage nogen chancer. Udgiv kun det sikre. Forsøg ikke med serier som Jerry Spring, Bob Morane eller Rødskæg. Hvis der ikke er mindst 1.000 ret sikre købere til en udgivelse, så drop den.

Er det sådan et tegneseriemarked vil gerne vil se? - Eller et, hvor der også bliver taget chancer og det (desværre) ikke altid går godt?

[Mesterius]

Hold dog helt op hvor er det skuffende Det er snart mere normen end normalen at opstartede samlebinds serier ikke afsluttes - lad mig blot i flæng nævne :
Natacha, bob morane , rødskæg
og flere der er usikre : sandman deluxe bind 10 og 11, jerry spring 5 og der er grangiveligt flere

Statistisk stemmer det ikke at det er mange flere oppstartede samlebindsserier som ikke fullføres enn de som fullføres. Det er snarere motsatt. Se listene jeg og andre har laget i denne tråden: https://serieland.dk/forum/viewtopic.ph ... 50#p221150

Men selvsagt er det NOEN samlebindsserier som ikke fullføres, det er heller ikke så overraskende med tanke på det store utvalget.

[GoogaMooga]

GM:

Der er kun ét at gøre, sæt prisen op. Hvis der kun er 300 købere til et samlebind, må prisen blive derefter. Personligt vil jeg da hellere bløde 100 kr. mere pr. bind end SLET IKKE at få de resterende samlebind.

Det er DØDEN at lukke så mange serier, det skaber mistillid og ødelægger markedet.

Alternativt, lad være med at tage nogen chancer. Udgiv kun det sikre. Forsøg ikke med serier som Jerry Spring, Bob Morane eller Rødskæg. Hvis der ikke er mindst 1.000 ret sikre købere til en udgivelse, så drop den.

Er det sådan et tegneseriemarked vil gerne vil se? - Eller et, hvor der også bliver taget chancer og det (desværre) ikke altid går godt?

Det behøver ikke at være enten-eller. Man kan godt tage chancer og justere priserne og oplagene efter salg af de første bind i stedet for at lukke dem.

[Carsten Søndergaard]

Man kan godt tage chancer og justere priserne og oplagene efter salg af de første bind i stedet for at lukke dem.

Men det gør man jo allerede, det gør alle bogforlag i alle sammenhænge, det er almen praksis. Det er også sket med Natacha, og så vidt jeg husker har Zoom også oplyst, at det skete undervejs med Bob Morane og Rødskæg.

Men altså, med de her titler er vi jo nede i småtingsafdelingen, hvor man støder panden mod adskillige mure, når man begynder at sænke oplagene og hæve priserne. For oplagene er så små og sidetallene så høje, at en prisstigning er omvendt proportional med nedgangen i oplagsstørrelsen - som den er afledt af. Falder oplaget bare 50 eller 100 eksemplarer, skal prisen stige voldsomt for at kompensere for det. Falder det derefter yderligere 50 eller 100 eksemplarer, stikker den nødvendige udsalgspris helt af. Og det samme gør en stor del af publikum naturligvis, hvis et samlebind, som tidligere kostede 300 eller 350 eller 400 kr. pludselig koster 600, 700 eller 800 kr. Af helt rimelige og forståelige pekuniære årsager.

Grundomkostningerne er i praksis næsten de samme, når vi er ned i så små oplag som 300, 400, 500 eller 600. Hele administrationen er præcis den samme, udgiften og tidsforbruget til bearbejdning, oversættelse, tekstning, grafisk tilrettelægning, indkøb af trykfiler, kommunikation med rettighedshavere, trykkerier, speditører, distributører, palle- og titelleje hos distributøren, afregninger osv. osv. er præcis de samme. Selv trykudgiften er stort set den samme, der bruges ganske vist lidt mindre papir ved 300 i forhold til 600 eksemplarer, men hele ordrebehandlingen, prepress, godkendelsesprocedure osv. osv. er præcis den samme, og trykmaskinerne skal jo altså indkøres, så der er altid et vist papirspild, som er det samme uanset oplag.

Dertil kommer, at ALLE serier, samlebind såvel som praktisk taget alle serielle udgivelser, falder i oplagsstørrelse hen ad vejen. Hvilket uden tvivl har flere årsager, en kan være at kvaliteten og dermed publikums interesse falder med tiden, men først og fremmest skyldes det sikkert, at nogle kaster sig ud i at samle på noget, men derefter mister interessen eller simpelthen ikke har tid eller råd - eller måske får første bind foræret i gave, men egentlig ikke er nok interesseret til selv at fortsætte med at købe og samle. Som et eksempel kan jeg nævne Linda og Valentin-samlebindene, hvor der er solgt dobbelt så mange af bind 1 som af de sidste. Og også langt flere end af bind 2, 3 og 4, som ellers indeholder seriens absolutte toppunkt. Man kan derfor ikke gå ud fra, at samlere er trofaste og rationelle.

Oven i alt det kommer så de forskelle, der er i grundomkostningerne til forskellige serier, som kan svinge voldsomt. Er samlebindene på 150, 200, 250, 300 eller 400 sider? Er der vildt meget tekst eller mere begrænset tekst? Er tekstningen vanskelig eller nem at udføre? Findes der brugbare oversættelser i forvejen eller ej? Disse parametre påvirker naturligvis mulighederne, og de påvirker især, hvis oplagene er små og for nedadgående, hvad de som sagt altid er.

Hvis man nu er stor fan af for eksempel Natacha, Rødskæg, Bob Morane eller Jerry Spring og uanset hvad har tænkt sig at købe samtlige samlebind, er det selvklart stærkt frustrerende og trist, hvis serierne ikke fuldføres, og man kan egentlig ikke bruge alle forklaringerne til ret meget i sin sorgbehandling, det er indlysende. Men altså, det er jo ikke, fordi forlagene er onde eller ufølsomme. Cobolt har strakt sig meget langt med Natacha, og jeg er helt sikker på, at det har Zoom også med Rødskæg og Bob Morane og Fahrenheit med Jerry Spring. For starten og lanceringen er jo rundet af kærlighed og tro på livet, i tilfældene med Rødskæg, Bob Morane og Jerry Spring oven i købet også en velvillig lydhørhed fra Zoom og Fahrenheit over for lobbyvirksomhed ikke mindst her på Serieland.

På bundlinjen står det grundlæggende og beklagelige faktum, at dansk er et meget, meget lille sprog, så alle danske oplag er små sammenlignet med oplag på langt de fleste andre sprog (hvorpå tegneserier udgives). Men det gør altså en livsvigtig forskel, om de kan være 300, 600 eller 1000+ eksemplarer. Mange af samlebindsserierne udkommer PÅ TRODS AF dette beklagelige faktum. De eneste andre sprog der udkommer lige så mange af den type europæiske klassikere som samlebind på, er verdenssprogene fransk, spansk og tysk. Det kan man måske godt lige tænke lidt over. Selv om det ikke gør nogen forskel for den enkelte fan af en bestemt serie, der ikke fuldføres på dansk.

[GoogaMooga]

Tak for dit udførlige svar, Carsten - du har ret i alt det, du skriver, på nær, at jeg skulle have insinueret, at forlagene skulle være onde eller ufølsomme. Men mine forslag, som du skriver allerede bliver praktiseret, er det eneste, der er at gøre ved det. Ellers skal vi ud i noget con amore, som dog også kunne vise sig at være en investering på længere sigt. F.eks. hvis et lille oplag kører med break-even eller et mindre tab, om det så ikke var bedre at fuldføre en serie end at lukke og miste kundernes tillid til fremtidige projekter. Lukninger kan nemt forfølge et forlag ud over den givne titel, og påvirke salg af fremtidige serier.

[Erling Søby]

Ja, tak til Carsten for en god og præcis forklaring på, hvorfor forlagene ikke bare fortsætter en serie, selvom der ikke er læsere eller økonomi i det. Det vil være en bonus, hvis vi fremover så kan slippe for indlæg fra fans, der ikke fatter at forlagene fortsætter udgivelsen af lige deres yndlingsserie uanset omstændighederne. Og indlæg fra fans, der ikke fatter, at forlagene ikke bare kan trykke et nyt oplag, når der en generende småfejl.

@Googamooga, men alt dette kan vel kun have akademisk interesse for dig, nu hvor du har droppet at købe danske udgivelser?

[GoogaMooga]

Ja, tak til Carsten for en god og præcis forklaring på, hvorfor forlagene ikke bare fortsætter en serie, selvom der ikke er læsere eller økonomi i det. Det vil være en bonus, hvis vi fremover så kan slippe for indlæg fra fans, der ikke fatter at forlagene fortsætter udgivelsen af lige deres yndlingsserie uanset omstændighederne. Og indlæg fra fans, der ikke fatter, at forlagene ikke bare kan trykke et nyt oplag, når der en generende småfejl.

@Googamooga, men alt dette kan vel kun have akademisk interesse for dig, nu hvor du har droppet at købe danske udgivelser?

Da du ikke har fantasi til andet end bevidst at fejlcitere mig, kan det i princippet være flintrende ligegyldigt, hvad jeg tænker, skriver, eller siger. Du allerede har bestemt, hvad jeg vil sige. Hvad er det lige, at jeg ikke fatter og hvad er det lige, jeg ikke forstår. Hvis du vil slippe for mine indlæg, så LAD VÆRE MED AT LÆSE DEM. Hvad ved du om mine indkøb, ikke en bønne.

[Mesterius]

Ja, tak til Carsten for en god og præcis forklaring på, hvorfor forlagene ikke bare fortsætter en serie, selvom der ikke er læsere eller økonomi i det. Det vil være en bonus, hvis vi fremover så kan slippe for indlæg fra fans, der ikke fatter at forlagene fortsætter udgivelsen af lige deres yndlingsserie uanset omstændighederne. Og indlæg fra fans, der ikke fatter, at forlagene ikke bare kan trykke et nyt oplag, når der en generende småfejl.

@Googamooga, men alt dette kan vel kun have akademisk interesse for dig, nu hvor du har droppet at købe danske udgivelser?

Da du ikke har fantasi til andet end bevidst at fejlcitere mig, kan det i princippet være flintrende ligegyldigt, hvad jeg tænker, skriver, eller siger. Du allerede har bestemt, hvad jeg vil sige. Hvad er det lige, at jeg ikke fatter og hvad er det lige, jeg ikke forstår. Hvis du vil slippe for mine indlæg, så LAD VÆRE MED AT LÆSE DEM. Hvad ved du om mine indkøb, ikke en bønne.

Vel... du har jo allerede annonsert både at du har "har mistet troen på det danske tegneseriemarked" og at du "håber at genfinde min glæde ved at gå over i fransk-belgiske udgivelser". Ikke særlig rart da at Erling trekker slutningen at du har droppet å kjøpe danske utgivelser.

[Erling Søby]

Googamooga i den omtalte tråd:

Jeg glæder mig til at samle mere på de dejlige fransk-belgiske udgivelser; jeg glæder mig til mere Gamle Nick, mere Michel Vaillant, mere Rødskæg, mere Buck Danny, mere Bruno Brazil, mere Bob Morane, mere af Reding, Gillon, Paape, m.fl.

[...

Jeg er desillusioneret, men jeg håber at genfinde min glæde ved at gå over i fransk-belgiske udgivelser.

[...]

Det er jo ikke kun den. Listen af forliste projekter er lang, og det ved du også godt. Jeg gider bare ikke flere skuffelser og frustrationer. Efter at have taget denne beslutning, har jeg det allerede bedre. Jeg har indre ro nu, og Stan Getz spiller i baggrunden. Jeg er overbevist om, at jeg godt kan banke mit skolefransk op på et højere niveau. Jeg har bøgerne til det, og jeg er allerede i fuld gang med at samle fransk-belgiske udgivelser.

[...]

Du har nok ret i, at jeg var blevet forvænt, jeg har jo også haft nogle sejre undervejs. Og så begår jeg den fejlslutning, at fordi nogle tegnere er højt respekteret i deres hjemlande, kunne de nyde samme respekt her i det kolde nord. Det viser sig jo med al tydelighed, at det ikke er tilfældet. Jeg tager konsekvensen deraf, og går over i det franske. Ingen ærgrelser og bekymringer dér.

Hold da lige op, hvor er du dog nærtagende, Googamooga. Jeg har ikke citeret dig for nogetsomhelst, så hvor fejlciteringen kommer ind ved jeg ikke. Men dine udtalelser skal så åbenbart ikke forstås derhen, at du har opgivet danske udgivelser og er gået over til de fransk-belgiske ?!? - Jeg kunne godt være fristet til, at spørge hvordan de så skal forstås, men skal vi ikke bare lade den ligge?

[Berti Stravonsky]

En gang i ottende klasse havde jeg og et par af mine klassekammerater kvajet os, og vi skulle forbi skoleinspektøren. Der stod vi så, og han fortalte et eller andet, som jeg ikke kan huske. En irettesættelse var det dog.

Jeg svarede lynhurtigt, og jeg husker hans ord til mig så inderligt tydeligt. Han sagde:

"Hvis man smider en sten ind i en kobbel hunde, så skriger den hund, der blev ramt"

[GoogaMooga]

Ja, man kan kan godt forledes til at ro, jeg kun køber fransk efter mine tidligere udtalelser. Men hvis jeg kan få fire Rødskæg på dansk, køber jeg dem da. Resten ordner jeg på fransk. Så livet går videre.

[Berti Stravonsky]

Måske ville det være bedre og smartere, Googa, at du udtaler dig mindre farverigt og ikke i så svulstige vendinger. Det hænder jo lejlighedsvist, at vi tror dig.

Og så bliver du knotten, når folk spørger lidt ind, drillende eller ikke drillende.

[GoogaMooga]

Måske ville det være bedre og smartere, Googa, at du udtaler dig mindre farverigt og ikke i så svulstige vendinger. Det hænder jo lejlighedsvist, at vi tror dig.

Og så bliver du knotten, når folk spørger lidt ind, drillende eller ikke drillende.

Der er ikke noget, jeg har sagt om det franske, der er overdrevet eller ikke passer. Jeg kan sagtens satse på fransk og samtidig købe de smuler, vi får på dansk.

[GoogaMooga]

Og så bliver du knotten, når folk spørger lidt ind, drillende eller ikke drillende.

At antyde, at jeg ikke fatter de vilkår, der udgives tegneserier på i Danmark, er jo ikke at spørge lidt ind. Det er at lægge ord i munden på mig. Men det er jeg vant til. Det bliver aldrig anderledes.