Tintins danmarkshistorie

[GoogaMooga]

Skarlagensild - det er godt nok længe siden, jeg har læst det ord. Tror aldrig, jeg selv har brugt det. Kunne man måske have smidt en bindestreg ind? Jeg synes ikke om løsningen "Skarlagenilden", da jeg kender ordet.

Jeg er grundlæggende, ligesom Benadikt, modstander af bindestreger. Jeg udgiver ikke læse læseletbøger. Eller læse-let-bøger.

Jo, men så kunne man beholde "s".

[Mesterius]

Men der er ikke så stor risiko for, at Hajsøen bliver læst Hajs-øen

Nej, næppe.

Jeg så tilfældigvis i dag den originale svenske filmplakat for Hajsøen. Der var hajsjön ikke med bindestreg. Så hele miseren skyldes måske en nervøs medarbejder hos den danske filmdistributør.

I det minste fikk historien lov til å hete "Hajsøen" uten bindestrek på forsiden av Fart og tempo:



Så kan man jo spekulere i hvorfor dette motivet ikke ble brukt som albumforside, når det dukket opp på kinoplakaten, det svenske hørespillet, osv.

[Berti Stravonsky]

Nu hvor filmen Hajsøen nævnes, så kan jeg huske min skuffelse, da jeg så filmen og erfarede, at det ikke var Kitter og Goldenbaum der lagde stemmer til, men Stegger og Ryskjær.

Det gjorde en stor forskel, og jeg nåede aldrig rigtig at nyde filmen.

Hvorfor var det mon, at man valgte Stegger og Ryskjær til, og Kitter og Goldenbaum fra?

Ved nogen noget om dette?

[ovemunk]

Nu hvor filmen Hajsøen nævnes, så kan jeg huske min skuffelse, da jeg så filmen og erfarede, at det ikke var Kitter og Goldenbaum der lagde stemmer til, men Stegger og Ryskjær.

Det gjorde en stor forskel, og jeg nåede aldrig rigtig at nyde filmen.

Hvorfor var det mon, at man valgte Stegger og Ryskjær til, og Kitter og Goldenbaum fra?

Ved nogen noget om dette?

Jeg vil skyde på det handler om forskellige produktionsselskaber.

[Mesterius]

Nu hvor filmen Hajsøen nævnes, så kan jeg huske min skuffelse, da jeg så filmen og erfarede, at det ikke var Kitter og Goldenbaum der lagde stemmer til, men Stegger og Ryskjær.

Det gjorde en stor forskel, og jeg nåede aldrig rigtig at nyde filmen.

Hvorfor var det mon, at man valgte Stegger og Ryskjær til, og Kitter og Goldenbaum fra?

Ved nogen noget om dette?

Jeg vil skyde på det handler om forskellige produktionsselskaber.

Hvem spilte så Tintin og Haddock i "Tintin og soltemplet" fra 1969 opprinnelig? "Hajsøen" var jo en oppfølger til den.

[Antaeus]

Det er fint at Hajsøen kommer som album. Som dreng så jeg filmen i biografen og dengang var det en god oplevelse. Hvordan den vil være i dag aner jeg ikke. Jeg har også læst albummet som dreng, men ikke siden. Den skal i hvert fald tjekkes og finder jeg noget godt i den så kommer den også på hylden ved siden af Tintin albummene. Den kommer dog ikke til at stå af siden af Spielberg-filmalbummet for det står ikke på hylden og kommer nok heller ikke til det. Filmen var desværre heller ikke det jeg havde håbet på.

[Antaeus]

Men der er ikke så stor risiko for, at Hajsøen bliver læst Hajs-øen

Nej, næppe.

Jeg så tilfældigvis i dag den originale svenske filmplakat for Hajsøen. Der var hajsjön ikke med bindestreg. Så hele miseren skyldes måske en nervøs medarbejder hos den danske filmdistributør.

I det minste fikk historien lov til å hete "Hajsøen" uten bindestrek på forsiden av Fart og tempo:



Så kan man jo spekulere i hvorfor dette motivet ikke ble brukt som albumforside, når det dukket opp på kinoplakaten, det svenske hørespillet, osv.

Nå, jeg vidste slet ikke jeg havde historien, men det er åbenbart bare at finde sine Fart & Tempo frem.

[Mesterius]

I de seneste dage har jeg netop arbejdet med tekstningen og redigeret oversættelsen af den nye udgave, og det bliver bestemt så fint, som det kan. Jeg tror ikke, jeg har læst albummet i 50 år. Det er bestemt ikke Tintin af Hergé, men det fungerer jo, og Tintin og Haddock og Tournesol og Dupondterne er nogenlunde sig selv. Terry er lidt fraværende og siger eller tænker ikke noget, men har dog indirekte betydning for historien ... som jo stinker langt væk af James Bond, temmelig uopfindsomt af forfatteren Greg, må man sige.

Plottet stinker ikke bare av James Bond eller tidligere Tintin-historier heller. Deler av handlingen er åpenbart sterkt inspirert av Mads, Mette og Sjoko-albumet "S/S Manitoba svarer ikke". Spesielt sekvensen der Mads, Mette og Sjoko rømmer fra skurkens ubåt i en undervannsbil. Sammenlign med Niko og Nutsjakas rømning i "Hajsøen".



Jeg skulle egentlig ønske Greg hadde tatt steget fullt ut og bare latt Tintin møte Mads og Mette istedenfor Niko og Nutsjaka.

[Carsten Søndergaard]

Jo, men så kunne man beholde "s".

Jo, det kunne man naturligvis godt. Det grundlæggende problem er, at vi er ude i noget, man egentlig ikke kan sige, hverken med eller uden s. Og et indføjet s vil nok endda kunne betragtes som det mest forkerte. Jeg havde bare lyst til at indføje det.

"Skarlagen" er betegnelsen for en farve, men normalt vil man på dansk sige "skarlagenrød". Men så ville titlen til gengæld blive meget lang og ikke så dramatisk, synes jeg. "Den skarlagenrøde ild".

Sammensætningen i titlen er i bund og grund unaturlig. Man ville jo ikke sige skiferblåilden eller rosailden. Og slet ikke med s

"Skarlagen" kan også betyde et stof eller et stykke klæde i skarlagenrød, og den slags er der nogle stykker af i albummet.

Som andre gange fungerer det tilsyneladende bare bedre på originalsproget, "Le Feu écarlate". På fransk har man ingen problemer med s eller ikke.

[Carsten Søndergaard]

Så kan man jo spekulere i hvorfor dette motivet ikke ble brukt som albumforside, når det dukket opp på kinoplakaten, det svenske hørespillet, osv.

Jeg hælder til din tidligere teori om, at Hergé ikke ville kunne leve med, at albummet kom til at ligne et af hans egne album. Filmplakaten og hørespillet kunne han nok bedre acceptere.

I øvrigt har Björn Wahlberg skrevet den fulde historie om Hajsøen i den nye årbog fra Generation T, der snart udkommer. Så bliver vi måske klogere på visse ting!

[Mesterius]

Så kan man jo spekulere i hvorfor dette motivet ikke ble brukt som albumforside, når det dukket opp på kinoplakaten, det svenske hørespillet, osv.

Jeg hælder til din tidligere teori om, at Hergé ikke ville kunne leve med, at albummet kom til at ligne et af hans egne album. Filmplakaten og hørespillet kunne han nok bedre acceptere.

Ja, jeg tenker jo dels det samme. På den annen side ser ikke filmplakaten mye ut som et cover til et av Hergés album heller. Men kanskje Hergé likevel tenkte: "Nei, plakaten ser for fin og dekorativ ut. Vi må ha et mindre dynamisk motiv på albumcoveret, som TYDELIG forteller leserne at dette er Tintin Lite." Selvsagt var også filmremsene og overtittelen "Filmalbum" viktig.

[Mesterius]

Årboken ser fristende ut. Det er godt å lese (på første side av Hajsøen-artikkelen du delte) at Hergé var skuffet over 1969-filmatiseringen av "Soltemplet". For det var virkelig jeg også. Helt enig med Hergé i at det var et elendig valg å starte filmen med at seks av syv ekspedisjonsmedlemmer allerede har bukket under for Rascar Capacs forbannelse. Men det er jo langt fra det eneste elendige valget manusforfatter Greg - og angivelig også produsent Raymond Leblanc - gjorde i den filmen.

Forresten en litt... tja... interessant tegning på årets forside. Regner med at man valgte et motiv med de "moderne" buksene på Tintin siden det passer til Hajsøen-temaet. Men merkelig å se Tintin stå slik ved siden av Tournesol i sin eldre og lengre frakk.



Er det én grunn til at jeg skulle ønske Belvision-tegnefilmene ikke eksisterte, så er det at de filmene er skyld i at Tintin skiftet ut sine ikoniske plus fours med moderne bukser. Skiftet ble nemlig gjort til kinofilmen "Tintin og soltemplet" (1969), som man håpet kunne gi Tintin oppmerksomhet også i nye markeder. Og deretter ble den oppdaterte buksestilen offisielt integrert overalt. Så Tintin brukte disse buksene både i "Tintin og hajsøen" og (ugh!) i "Tintin og picaroerne". Jeg må lure på om figurene med tiden føltes mindre levende for Hergé etter hvert som Raymond Leblanc kommersialiserte Tintin og jobbet med å ekspandere tegneserien til en "franchise" utover 50-, 60- og 70-tallet. Jeg mistenker at Hergé ikke nødvendigvis ville ha bøyd seg for krav om å forandre klesstilen på Tintin så radikalt i tidligere tiår. I hvert fall ikke i den grad at det også skjedde i hans egne arbeider.

[Mesterius]

En anmeldelse av "Hajsøen" på The Classic Comics Forum viser noen ruter av den originale avisstripeversjon sammenlignet med albumutgaven. Merk forskjellene i bakgrunnene.





Jeg finner det svært interessant at den franske albumutgaven til og med bruker maskinskrevet tekst! Eldre utgaver jeg har sett på andre språk er håndtekstet, slik den franske avisstripeversjon forøvrig også er. Men ikke den franske albumutgaven. Man gjorde åpenbart alt for at dette IKKE skulle forveksles med et skikkelig Tintin-album.

Hvordan blir det, Carsten... du går vel inn for å gjenskape denne udynamiske skrivemaskinfonten i den nye danske albumutgaven også? Vanlig Tintin-font holder ikke til "Hajsøen"!

[Carsten Søndergaard]

Forresten en litt... tja... interessant tegning på årets forside. Regner med at man valgte et motiv med de "moderne" buksene på Tintin siden det passer til Hajsøen-temaet. Men merkelig å se Tintin stå slik ved siden av Tournesol i sin eldre og lengre frakk.

Ja, måske har Björn netop valgt et motiv med Tintin i lange bukser som reference til Hajsøen. Men der er jo ofte op mod 20 artikler i årbogen, så den handler ikke kun om Hajsøen. Der kan også være andre årsager, alt skal jo godkendes af Moulinsart, og i særdeleshed hvad angår brugen af farveillustrationer (som kun må findes på ydersiden og indersiden af omslaget på bogen).

Så Tintin brukte disse buksene både i "Tintin og hajsøen" og (ugh!) i "Tintin og picaroerne". Jeg må lure på om figurene med tiden føltes mindre levende for Hergé etter hvert som Raymond Leblanc kommersialiserte Tintin og jobbet med å ekspandere tegneserien til en "franchise" utover 50-, 60- og 70-tallet. Jeg mistenker at Hergé ikke nødvendigvis ville ha bøyd seg for krav om å forandre klesstilen på Tintin så radikalt i tidligere tiår. I hvert fall ikke i den grad at det også skjedde i hans egne arbeider.

Humlen i alt det er nok, at Hergé ikke rigtig interesserede sig for sine figurer længere sidst i 60'erne. I Tintinism-årbogen 2020 var der en interessant artikel med en række citater af Bob De Moor om, hvordan samarbejdet på tegnestuen fungerede på den tid, og hvordan han og andre fik langt mere frie hænder under udarbejdelsen af både Rute 714 og Picaroerne. Hvilket var årsagen til (som artiklen giver eksempler på), at der kom langt mere "flamsk humor" og mindre "fransk humor" i de to sidste album, og at der ikke skete nogen nævneværdig videreudvikling af figurer eller temaer. Angiveligt skal Hergé have udtalt, at hvis ikke han kom på en rigtig god historie efter Picaroerne, ville han lægge Tintin i graven. Men så kom han på Alfa-historien, og den er jo grundlæggende interessant og kunne formentlig være blevet til et rigtig godt Tintin-album. At dømme ud fra alle skitserne var han også selv mere optager af den end de to forrige. Beklageligvis så, at den aldrig blev fuldført.

Jeg kan stadig selv huske det chok det var at se den første planche af Picaroerne, som ret så sensationelt blev trykt i det temanummer af Glénats monografitidsskrift Schtroumpf - Les Cahiers de la bande dessinée nr. 14/15 i 1971 (det som blev til "50 år med Tintin" på dansk i 1979). Man havde jo set Tintin i lange bukser allerede i Rute 714 (på dansk i 1969), men nu havde han ikke blot lange bukser, han kørte også på knallert! Og havde beskyttelseshjelm på! Det virkede meget moderne.

[Carsten Søndergaard]

Jeg finner det svært interessant at den franske albumutgaven til og med bruker maskinskrevet tekst! Eldre utgaver jeg har sett på andre språk er håndtekstet, slik den franske avisstripeversjon forøvrig også er. Men ikke den franske albumutgaven. Man gjorde åpenbart alt for at dette IKKE skulle forveksles med et skikkelig Tintin-album.

Hvordan blir det, Carsten... du går vel inn for å gjenskape denne udynamiske skrivemaskinfonten i den nye danske albumutgaven også? Vanlig Tintin-font holder ikke til "Hajsøen"!

Ha ha, nej, det bliver hverken den skrækkelige maskinsatte tekst som i den fransk albumudgave eller den almindelige Tintin-font, men en specialfremstillet type til denne nye udgave

Der findes smagsprøvesider hos Cobolt, hvor man kan se den:
https://cobolt.dk/shop/tintin-og-hajsoen-766p.html