Gammelpot - Den store Bombasto

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af Berti Stravonsky »

Gammelpot-16-forside.jpg
Gammelpot-16-forside.jpg (62.04 KiB) Vist 1189 gange

Du er i min magt. Du vil gøre alt, hvad jeg siger.


Det er et stykke tid siden nu, at forlaget Cobolt påbegyndte genudgivelsen af Gammelpot. År faktisk, og jeg kan huske, at jeg dengang glædede mig. Jeg har altid haft et blødt punkt for den lille tykke skæggede arrige mand, og så frem til at genlæse fortællingerne, og især læse højt for mine børn, samtidig med at vi så på billeder.

Tiden går jo. Den der rare følelse vælter dog stadig ind over mig, og jeg genkaldte mig dette forleden, da jeg hentede en fin bogpakke. Indeni flere gode sager, og sørme om ikke der også var en Gammelpot. Herligt.

Inden jeg sådan for alvor dykker ind i skriveriet, så tænker jeg, at Cobolt fanme er en ven. En tegneserieven simpelthen, for hvis man går ind på hjemmesiden og ser deres udvalg, så er der både til gamle tosser som undertegnede, med mit hang til både retro og nyere fix, men også til yngre læsere. Det er da venskab, så det batter.

Jeg ved ikke lige hvor mange yngre læsere der er derude. Men der må være en del. Jeg ved heller ikke hvor godt og lukrativt det er at udgive tegneserier, men tænker, at der er overskud på bundlinjen. Ellers ville fx Cobolt ikke blive ved med at udgive både til mig og andre.

Nok om det, og tilbage til mit egentlige ærinde. Anmeldelsen af det nyeste Gammelpotalbum, ’Den store Bombasto’.

Forsiden ganske herlig, og når jeg tænker efter, nok en ganske typisk forside. En eller anden balstyrisk modbydelighed er vred og efter vores stakkels hovedperson. Jeg tjekkede lige, og jo. Det sker jævnligt, at Gammelpot er på flugt og nogen eller noget efter ham. Det er der heller ikke noget galt i. Slet ikke.

Vi ser vores lille tyksak på flugt, og bag ham en gigantisk fed mand, klædt i en lilla trøje og med en slags blomstret kappe på, og ved siden af en fed køter, en bulldog. Afsted med dig, Gammelpot. Bagerst til højre en trist udseende ung knægt på vej ud af en vogn. Der er altså bevægelse allerede inden fortællingen begynder.

Jeg har nævnt det i andre anmeldelser, så jeg springer let og elefant over det i denne omgang. Udstyret er nemlig i orden og i topklasse i disse genudgivelser. En forårsfrisk grøn farve på ryggen, og albummene side om side klæder hinanden.

Forsiden er ikke en af de mest appetitvækkende, måske endda en kende til den kedelige side, og bagerst er der ikke forandringer. Gammelpot med vadsæk gående på en sti, idyl og ro, og med en mat falmet solgul rande ved siden af, hvor vi klædes på til albummet. Fint nok. Skabeloner er gode.

Albummet hedder Den store Bombasto, og vi er i cirkusland. Et herligt sted for os med børn og indre barn.

Men hurtigt inde i albummet sker der det, som Thom Roep gør så godt. Han forskrækker børn. Han bevæger dem. Prikker lidt til deres hyggetilværelse, og får deres adrenalinspejl skudt lidt op. Først en lidt tåbelighed, synes jeg, hvor der er et ituslået vejskilt. Det er gået i stykker i hængslerne, så man ikke ved, i hvilken retning man skal gå. Nu er jeg hverken snedig eller detektiv, men for mig giver det sig selv. Skiltet kan, sådan som det hænger og med bogstavernes placering, kun hænge på en måde, og det virker da lidt besynderligt, at Gammelpot vælger den anden vej. Men sådan er der jo så meget.

Og det er der, at de yngste læsere får deres første forskrækkelse. Gammelpot betræder en fælde, og inden han indser, at han har tabt sin røde vadsæk, så kommer der ulve. Men alt ender godt.

Dette var den første af i alt tre fortællinger. Bombasto er hovedhistorien, og denne her med ulvene, samt den sidste, ’Den tyvagtige snemand’ de to øvrige. Ingen af de to ekstrahistorier er noget særligt. Fine gode, men ubetydelige og hurtigt glemte. På nær altså det der med skiltet.

Den store Bombasto, til gengæld. Den er der mere bid i. Gammelpot anklages uretfærdigt for tyveri, og proppes i brummen. Vadsækken er jo rar at hæve, og deri en nøgle til låsen, og ud kommer han, og kan gå i gang med at finde den virkelige tyv.

Han er let at finde. En stor fed vredladen satan, der tilligemed er barsk og hård overfor et barn. Det gibber i ethvert barnehjerte, når uretfærdighed opstår, og hvis der også samtidig er skældud og slag, så er barnelæseren fanget. Det underlige er, synes jeg, at Gammelpot er underlig passiv. Det virker som om, at det er normalt ikke at reagere, og det harmonerer heldigvis megadårligt med tilværelsen i dag. Gammelpot griber ikke ind, men ser bare til.

Hvad med os selv, tænker jeg. Hvad med os selv, når vi handler ind og engang imellem møder en træt mor eller far, som skælder ud på deres børn? Det sker jo. Handler vi? Passer vi os selv? Ja. Det gør vi vist alt for ofte. Enhver hytter sit.
Det kan man få en god snak ud af, hvis man er så heldig at læse albummet sammen med et barn.

Nå. Tilbage til Bombasto. Albummet, som i øvrigt fik en fin hollandsk hæder, da det kom frem – nemlig en kåring og sidenhen prisen for ’Årets album for børn og unge’. Første gang at et Gammelpotalbum blev dette til dels. Alt dette kan man læse i forordet, der handler om skæg. Ikke specielt interessant, synes jeg.

Men det er der, forordet, og som altid er teksten suppleret med andet guf, forsider, skitser, henvisninger mm.
Nogle gange spændende og interessant læsestof. Ikke her i Bombasto, dog.

Bombasto selv besidder en egenskab, der er fascinerende. Ikke kun for undertegnede, men også for børn. Nemlig evnen til at kunne hypnotisere. Det fortælles fint og tegnes skræmmende godt, bare tag et dybt kig ind i Bombastos øjne på side to i hovedfortællingen. De øjne er mindeværdige. At hypnotisere er en mystisk ting. Jeg kan ikke huske, at hypnose nogensinde er anvendt i positivt øjemed i kulturen. Jeg tænker på Carl Barks’ Bing – du er hypnotiseret, og jeg tænker på krimier. Især en Columbohistorie, hvor der var en kvinde, som begik selvmord fordi hun blev hypnotiseret til det.

Jeg kan ikke huske, at jeg har læst eller set noget, hvor hypnose blev anvendt som noget godt.

Her i fortællingen virker det godt, og uden at have belæg for det, så er det tankevækkende, at folk der udsættes for hypnose eller andet blændværk, ofte er autoritetspersoner. Eller var autoritetspersoner. Læreren, betjenten og så videre. Vi ser det gang på gang i kunstens forunderlige verden. Tænk bare på Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. Magt er de ondes værk, og magtfolk skal pilles ned, kan man tænke.

Uden at der skal gå politik i det, eller at jeg skal overfortolke, så er det et godt og velkendt forfatterkneb, det der med at finde syndebukke, og det der med at fæstne skyld på de uskyldige. I den dur. Der er således dømt berettermodel i mere eller mindre udstrækning, og berettermodellen er nemlig god til især de yngre læsere. Der er hele tiden noget at forholde sig til, og man er med som læser. Man bliver olm og synes, at det er tarveligt og forkert, man gyser, man griner. Man bliver glad til sidst.

Med tiden kan mere komplicerede fortælleformer komme i spil.

Alt ender godt. Det ved vi. Klimaks og konfliktløsningen i Den store Bombasto er at vende skurkens skurkestreger imod dem selv. Det gøres fortrinligt.

Tegningerne er som vanligt ypperlige. I de tre korte fortællinger i albummet emmer det af stemninger. Det gustne golde tågede, det idylliske minisamfund med blå himmel, nærliggende skov med grønne farver, og endelig i hyggesne i den korte sidste historie.

Og som sådan er albummet bare som det skal være.

Jeg kan ikke helt følge, at Den store Bombasto skulle tårne sig markant højere end så mange andre Gammelpotter. Der er da flere, som har et langt bedre plot, en markant højere form for spænding og ikke mindst gys, men altså. Skidt bliver det bestemt og naturligvis aldrig, men heller ikke superspitzenklasse. Jeg lander sådan med fire hjerter. Milevidt fra den gennemsnitlige 3’er og aldrig heller i nærheden af en 5’er.

Summa summarum – et godt gennemsnitsalbum for de yngre tegneserielæsere.


Titel: Gammelpot – den store Bombasto
Tekst: Thom Roep
Illustrationer: Piet Wijn
Forlag: Cobolt
Format: Hardback, 56 sider i farver.
Oversætter: Edith Månsson
Pris: 199, -
Isbn: 978-87-7085-938-7



Gammelpot-16-side-7-p.jpg
Gammelpot-16-side-15-p.jpg
Gammelpot-16-side-35-p.jpg
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af Antaeus »

-Fint med en anmeldelse af den nyeste Gammelpot.

Hvordan hænger det her sammen?
Forsiden ganske herlig, og når jeg tænker efter, nok en ganske typisk forside
Forsiden er ikke en af de mest appetitvækkende, måske endda en kende til den kedelige side
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af Berti Stravonsky »

Hehe. Det hænger slet ikke sammen. Det er nok gået lidt for hurtigt. Sorry.

Forsiden er, som forsiden er. Ikke specielt spændende i min bog, men sikkert inviterende og spændende for de yngre læsere.
Brugeravatar
benadikt
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2378
Tilmeldt: 5. jul 2005, 14:54
Geografisk sted: Færøerne

Re: Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af benadikt »

Kender nogen en logisk forklaring på, at Gammelpot og Den Store Bombasto er nr. 16 i den danske serie og nr. 17 i den hollandske?
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af Carsten Søndergaard »

benadikt skrev: 5. jul 2022, 14:37 Kender nogen en logisk forklaring på, at Gammelpot og Den Store Bombasto er nr. 16 i den danske serie og nr. 17 i den hollandske?
Nej. Jeg undersøgte sagen, da det gik op for mig, at der var byttet om på dem. Men ingen kan simpelthen huske årsagen. Eneste teoretiske bud var, at forsiden med Den store Bombasto (og måske emnet med hypnose) så lidt mere dramatisk ud end forsiden med Det vrisne maleri (som måske lød mindre spændende). Men altså, det er blot spekulationer. Efter min mening er Det vrisne maleri et af de mest underholdende Gammelpot-album. Den nye udgave udkommer i øvrigt torsdag 7. juli i denne uge.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Gammelpot - Den store Bombasto

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 26. maj 2022, 20:55Jeg ved ikke lige hvor mange yngre læsere der er derude. Men der må være en del.
Det er selvklart svært at sige.

Til gengæld kan man sige om Gammelpot, at serien virkelig samler alle generationer, børn, unge, voksne og ældre. Hvis man var statsminister, ville man sige, at "Gammelpot samler danskerne".

Senest kunne man på Copenhagen Comics i juni se endog meget blandede generationer henfalde til søde suk ved synet af Gammelpot. Både de ældste, men også de yngste, som dog samtidig fik flakkende blikke mod Spilledåsen, Animal Jack, Batgris og Raina Telgemeiers bøger. Meget glædeligt at opleve.

Cobolt har i den senere tid kørt en kampagne på sociale medier med fokus på Gammelpot-albummet Det vrisne maleri, der udkommer i denne uge. Opslaget er indtil videre set af næsten 40.000 mennesker. Ret vildt, når det ikke handler om fx Tintin eller Steen & Stoffer.
Besvar