Tårnet

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Tårnet

Indlæg af Berti Stravonsky »

Tårnet 1 cover E-voke RGB-1677185409761 (1).jpg

Jeg elsker dig mor, det skal nok gå...

Tårnet er stålstærkt og har ydet dets beboere beskyttelse og bosted i 30 år. Men intet varer evigt, og den dødelige bakterie, som slog en verden ihjel, er ikke den eneste trussel. Der er det ydre tryk, og der er det indre, og indeni er der omvæltninger på vej. Styresystemet, Newton, har sine udfordringer og begrænsninger, men det er især spændingerne mellem generationerne, dem der har kendt til en verden før bakteriekatastrofen, og dem der sidenhen er født efter og altså kun kender til livet i Tårnet, der er voksende.

Jeg har altid holdt af dystopiske fortællinger. Så da Tårnet landede her på øen, og jeg så albummets forside, så vidste jeg, at noget helt særligt var i vente.

Dystert ser det ud, Tårnet. Som en fallos eller en finger til Gud for at lade en verden stå til. Højt er det. Så højt at de allerøverste etager, helt oppe i 80’erne, fortoner sig i disen. Fugle sværmer om tårnet, og som vi også lærer af beretningen, har disse også direkte indflydelse på livet inde i tårnet.

Er du forvirret?

Det er ok. Jeg taler om e-vokes nye spændende serie i tre bind, Tårnet. Jeg har nu læst værket to gange. Første gang som jeg altid gør, hurtigt, og anden gang mere indgående. Jeg er begejstret.

Vi er i Bruxelles i år 2072. For 30 år siden forsvandt verden. En bakterie slog stort set samtlige mennesker ihjel. Der er dog overlevende, små 3.000, og de lever lodret i et tårn. Indespærret af mure og etager, og vi ved jo alle, at indelukkethed og klaustrofobi kræver sin mand. Der skal struktur og rummelighed til. Let er det, hvis man indordner sig, og modsat selvsagt ikke.

Strukturen og alle de større eksistentielle problemstillinger tager Newton sig af. Newton er navnet på det computersystem, AI-drevet, den Big Brother der ser og hører alt, og det er jo godt. Godt også at Newton kan syntetisere alle menneskelige følelser. Et neuralt og godt computernetværk, som er et værn imod døden udenfor, og den sikring inde, der gør at minisamfundet fungerer.

Det er langt vanskeligere med rummeligheden. Der er spændinger og oprørstrang. Ikke fordi den yngste generation har det dårligt, for det har de jo ikke. De lever. De overlever. Men ånden fodres ikke, og i takt med at bevidstheden om svundne værdier øges, og at livets trummerum langsomt slår ihjel, så er der noget i gære.

For hvad er livsperspektivet? Hvor er drømmene? Kan man stække et liv?

Fortællingen starter udenfor. Jægerne, en særlig enhed af håndplukkede og veltrænede jægere er på mission. Vildt kan nedlægges og anvendes som føde. Vi får flere varsler. Varsler om det der er på vej. Opgøret. Oprøret. Modstanden.

Mest konkret i mødet med et kobbel hyæner, ådselædere som de kaldes. Normalt når de ser jægerne, så flygter de, men ikke nu. De gør klar til angreb.

Inden og også næsten samtidig også anslag. Inden, i et af de forladte huse bryder loftet sammen. Og en ørn ser en hare, eller dét det tror, er en hare. Det er det nemlig ikke. Blot et fotografi af en hare, og dette foto findes på 38. etage. Ørnen smadrer ind i vinduet, som splintres og grundet bakteriefaren må etagen evakueres og alle beboere huses andetsteds.

Farer alle steder. Indeni og udenfor. Evakueringen står Newton for, men pladsen er jo trang, og historien, menneskehedens historie, har jo fortalt, at vi ikke altid er gode til at dele. Så disse nye evakuerede beboere får tre dage til at være på en ny etage, ellers vil deres ejendele brændes. Stakler. De er jo ikke herrer over deres skæbne.

Nej. Det er der jo ingen som er. Sådan på det overordnede plan.

Allerede her er en af flere tematikker i spil. Nemlig den frie vilje. Trangen til at være fri. Tårnet er, som tårnet er. En beskyttelseszone. Men også samtidig et fængsel. På samme måde bliver spændingerne mellem generationerne tydeligere.

Der skal afholdes en mindeceremoni, men en af de yngre formaster sig til at sige, at han ønsker ikke at deltage. Det udløser en kindhest, som igen atter er et billede på den kommende revolte. Ved ceremonien samles man. Man er i festtøj og ser gamle film af det, der engang var. Vigtigt for dem, som har tabt fortiden, men naturligvis af mindre betydning for de mange, som er født i Tårnet og som ikke kender andet.

Nu skrev jeg ’flere tematikker’, og det er rigtigt. Tårnet er jo også et Babelstårn. Heri ligger en mulig straf og venter.

Samt især det med overvågningen, som jo er konstant. Der er enkelte brud på reglerne, og hvad gør man, når disse brydes?

Når der fx ryges indenfor? Eller når den ældste overlevende, som bor i Djævelens omvendte nummer, 999, ikke ønsker at spise? Eller når en ungersvend søger at indånde luften udefra?

Overvågning er bestemt et aktuelt og næsten evigt tema, og et godt af slagsen. Spændinger mellem ’os’ og ’dem’ ligeledes.

I Tårnet møder vi flere personer. Og hos dem vi kun møder sporadisk er der masser at hente også. Den skulende arrige person, som på sin dør har skriften ’fuck off’. Den nedringede smilende kvinde. Et grædende barn. Vi møders disse unavngivne personer, når der skal udbringes mad. Læg samtidig også mærke til, at indeni disse lejligheder, har folkene hver især søgt at skabe sin en slags historik. Hos familien med kindhesten, hvor der også er fnidder på grund af maden, ser man gamle billeder af fx Paris. Detaljer ja, men detaljer der er med til at gøre den samlede fortælling sublim og hel.

For noget gruer, og midt under ceremonien, både i selve lokalet men også andetsteds, sker det noget.

Hvad vil jeg ikke røbe, men i stedet klart anbefale dette værk og så selv læse med. Det er nemlig dødspændende.

Tårnet er første del af tre, og den fortættende historie er et tankehybrid fra filmfolkene Omar Ladgham og Jan Kounen, og det var faktisk meningen, at Tårnet skulle have været en film. Det blev det ikke, men i stedet en forrygende dystopisk skidespændende fortælling.

Tegningerne er også gode. Holdt i nedtonede solmanglende farver. Det grønne er aldrig helt grønt. Himlen er aldrig helt blå. Selv de farverige kjoler ved ceremonien er ikke farverige, og i den dur. Franskmanden MR FAB står bag, og hverken ham eller de to forfattere kendte jeg til. Men det gør jeg nu, og det er bestemt en berigelse.

Lea Majdahl Christiansen står for oversættelsen, og den skal jeg ikke gøre mig klog på. Men sprogligt fungerer alt storartet. Et herligt flow som harmonerer fint med hvad vi ser.

Fem store ildevarslende hjerter bliver det til. Et værk jeg gerne ser, at mange andre opdager.

Titel: Tårnet
Tekst: Jan Kounen og Omar Ladgham
Illustrationer: MR FAB
Forlag: e-voke
Format: Hardback, 64 sider i farver
Oversættelse: Lea Majdahl Christiansen
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-75890-07-9

Tårnet 1 E-voke s06-1677185421634.jpeg
Tårnet 1 E-voke s09-1677185421629.jpeg
Tårnet 1 E-voke s14-1677185421628.jpeg
Tårnet 1 E-voke s19-1677185421628.jpeg
Tårnet 1 E-voke s36-1677185421627.jpeg
Tårnet 1 E-voke s54-1677185421626.jpeg
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1838
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Tårnet

Indlæg af Erling Søby »

Som en bonus til Berti og hans fine anmeldelse kan jeg nævne, at Jan Kounen er den filminstruktør, som for en 20 års tid siden begik en Blueberry-filmatisering.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tårnet

Indlæg af Antaeus »

Erling Søby skrev: 17. mar 2023, 23:56 Som en bonus til Berti og hans fine anmeldelse kan jeg nævne, at Jan Kounen er den filminstruktør, som for en 20 års tid siden begik en Blueberry-filmatisering.
Og det slap han helt enormt dårligt fra, det var en virkelig ringe film.
Og når man tænker på hvor fantastisk udgangsmaterialet var (tegneserien) så bliver filmen nærmest endnu ringere.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tårnet

Indlæg af Antaeus »

Personligt synes jeg der bliver fortalt alt for meget af handlingen i anmeldelsen.
Historien lyder som en som godt kunne være spændende og følger meget det som har været oppe i tiden i de film og serier vi har fået så meget af de sidste år.
Newton er navnet på det computersystem, AI-drevet, den Big Brother der ser og hører alt, og det er jo godt.
Nej, det er forfærdeligt, især overført til vores samfund og ødelæggende for nærmest ethvert samfund.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Besvar