Det er netop meddelt at den spanske tegner døde i dag i Barcelona.
Hans spanske udgiver skriver: Det er med stor sorg at Penguin Random House Grupo Editorial kan meddele at den store tegner Francisco Ibañez er afgået ved døden her til morgen.
Det er sjovt, så forskellige meninger der er om Flip & Flop. Selv synes jeg, det er noget ligegyldigt bras, der kører i ring og i ring og ring.
Men man må tage hatten af for en tegneserieskaber, der tegner og lever af sine figurer i en menneskealder og indtil det sidste som 87-årig, virkelig. Det har min respekt og anerkendelse. Og godt at Zoom fik gang i udgivelserne igen, mens Ibanez stadig var i live og kunne værdsætte det.
Gak Gak Gade 13 syntes jeg nu var meget sjov. Men det var, da jeg var 13-14 år.
Carsten Søndergaard skrev: ↑16. jul 2023, 01:56
... Selv synes jeg, det er noget ligegyldigt bras, der kører i ring og i ring og ring...
... Gak Gak Gade 13 syntes jeg nu var meget sjov. Men det var, da jeg var 13-14 år.
Det er jo lige det. Som voksen synes serien at være en smule simpel og fuld af gentagelser, men når man er 10 år gammel er det absolut en formativ oplevelse. Sidenhen er det nostalgiens magt der varmer hjertet ved gensyn. Havde jeg set serien som voksen ville den nok ikke have ramt mig på samme måde, udover at Ibañez var en dygtig tegner.
En burger hos McD er jo også noget værre bras, men det udelukker den ikke fra at smage godt engang imellem, så længe den indtages på de rette tidspunkter og ikke for ofte.
Jeg siger ikke, at Flip & Flop er noget værre bras, for jeg har moret mig godt over deres spetakler hen over årene, men det er sjældent, at de finder vej til min lænestol nu om dage. Det afholder dog ikke min søde datter fra at få grineflip af deres gentagne dumheder.