Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Diskussion og nyheder om Euroklassikere

Hvad skal Boule et Bill hedde på dansk?

Bulder og Bill
4
57%
Bulder og hans ven Mozart
3
43%
 
Afgivne stemmer: 7

Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Michael G. Nielsen fra det oldies-venlige forlag Zoom har skrevet et opslag om "Bulder og Bill" på Facebook, og sådan noget plejer han jo at gøre for at vejre stemningen, om der er interesse for en - dare I say it - dansk udgivelse. Han nævnte også, at Roba serien er på over fyrre bind, og det kan måske tolkes som et tegn på, at forlaget godt tør give sig i kast med så lang en serie. Det er jo lykkedes med flere andre serier på 40+ bind, så hvorfor ikke Jean Roba? Navnlig nu, hvor Cinebook har forelsket sig i de nye tegnere på serien. Ja, Thierry Capezzone nævnte tilmed Roba's anden store serie, "La Ribambelle" (da.: Ungerne), men den har nok lange udsigter!
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 855
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Mogens »

Jeg kan godt lide Robas streg, men jeg tvivler på, at jeg investerer i en eventuel udgivelse fra Zoom, alene baseret på indholdet/historierne. Det kunne have været fedt med længere historier i stil med f.eks. Natacha eller andre spændingsserier med et tvist af humor. Det er blot min holdning.

P.S. Stjerneserien udgav i øvrigt Bulder under titlen Boule og Bill (på dansk), hvis du vil have dette aspekt med i din afstemning.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg glemte Stjerne Serien, men under alle omstændigheder foretrækker jeg Bulder frem for Boule. Nogle navne fungerer bare bedst i oversættelse.

Hvis Bulder og Bill er for barnlig en serie for dig, tør jeg slet ikke tænke på, hvad du mener om Ungerne. :)
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg synes, Bulder og Bill fungerer perfekt som den er, og nærer intet ønske om, at den kunne omdannes til spændingsserie. Dem har vi så rigeligt af endda.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9672
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Antaeus »

Bulder og Mozart
Som enkelte album tidligere er kaldt.

De navne kender vi.
Bill kender vi ikke på dansk.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Antaeus skrev: 15. aug 2023, 08:58 Bulder og Mozart
Som enkelte album tidligere er kaldt.

De navne kender vi.
Bill kender vi ikke på dansk.
Det er bedst at holde sig til en af de etablerede danske titler, så det må være "Bulder og hans hund Mozart" i så fald.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Selvfølgelig kender vi Bill - Bill Haley, Buffalo Bill, Bill Wright, etc.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Ozymandias Rex
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 167
Tilmeldt: 8. jun 2005, 14:55

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Ozymandias Rex »

Serien har vist aldrig heddet "Bulder og hans ven Mozart" på dansk. Til gengæld har den heddet "Bulder og hans hund", "Bulder og Bill" samt "Boule og Bill".
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9672
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Antaeus »

Bulder.jpg
Bulder.jpg (44.95 KiB) Vist 6470 gange
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9672
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Antaeus »

GoogaMooga skrev: 15. aug 2023, 11:06 Selvfølgelig kender vi Bill - Bill Haley, Buffalo Bill, Bill Wright, etc.
Det er jo selvfølgelig i serien, vi ikke kender navnet.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Antaeus skrev: 15. aug 2023, 12:52
GoogaMooga skrev: 15. aug 2023, 11:06 Selvfølgelig kender vi Bill - Bill Haley, Buffalo Bill, Bill Wright, etc.
Det er jo selvfølgelig i serien, vi ikke kender navnet.
Nå ja, men hvis nu Zoom udgiver hele smøren, ville det være oplagt at få Bill slået fast. Det er mere mundret end Bulder og Mozart.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 855
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Mogens »

Det er nok en smagssag, om man bedre kan lide det ene serienavn end det andet, og da det kan være svært at holde rede på, hvad serien hed hen over årene, har jeg hermed kopieret oplysningerne fra Comicwiki.dk.

Bulder og hans hund II.JPG
Bulder og hans hund.JPG
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7536
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Men så spørger djævelens advokat: Hvad er det, der skulle få danske læsere i år 2023 til at ønske at købe og læse 40 album med en mere end 50 år gammel ligegyldig nej-hvor-sødt-og-sjovt-tegneserie bestående af en-sides gags om en sød dreng og hans søde hund og hans søde far og mor, og som som bortset fra et par forkølede tidligere forsøg på udgivelse er stort set ukendt?

I Belgien og Frankrig har man en tradition for den slags, som er opstået, fordi masser af serier blev trykt som en-sides gags i de tegneserieblade, som generationer læste, hvorfor der er en vis nostalgisk grobund for samlinger af den slags i albumform.

Men i Danmark? Reelt er det vel kun "Vakse Viggo" og "Den lille Splint", der nogen sinde har fungeret i Danmark. Der har været gjort forkølede, kortvarige forsøg med andre af de i fransksprogede egne abnormt populære en-sides gags-serier som fx"Fuzzy"/"Tordenskjold" eller lignende hollandske serier som "Generalen" og "Birte, Bent og Børnene" og sikkert et par til, som jeg har lykkeligt glemt. Men de har jo aldrig fundet et publikum. I nyere tid "Navlerne", som også hurtigt forsvandt igen. "Titeuf", som Zoom åbenbart nu vil forsøge sig med igen (og åbenbart stadig under dens for danskere uudtalelige navn), sikkert ud fra devisen om, at halvanden million franskmænd kan vel for hulen ikke tage fejl. Hvilket er en devise, man som forlægger godt kan lide, det er jeg med på.

Roba var et venligt menneske, og han tegnede søde dyr og søde børn og var assistent for Franquin. Men er det nok til, at nogen vil købe og læse næsten 2000 sider med små, søde pointer? (Og hvis det endelig var: Så giv dog figurerne nogle mere moderne og mundrette danske navne i stedet for at prøve at efterligne de franske eller de oldgamle danske varianter).
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af GoogaMooga »

Som tidligere nævnt, er jeg godt tilfreds med de små historier. Det er ikke alt, der behøver at passe ind i "48-siders-afsluttet-eventyr" modellen. Vi har immervæk fået syv albums, det var jeg ikke klar over. Tror, jeg har en fire-fem stykker. Men uanset om det er én side eller 48, man kommer ikke uden om det indlysende faktum, at Jean Roba kan tegne, og dét i sådan en grad, at det er selve salgspunktet. Jeg tror mere på "Boule et Bill" på dansk, end jeg gør på "Titeuf".
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1920
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Et comeback for Jean Roba i Danmark?

Indlæg af Erling Søby »

Det er et rigtig godt spørgsmål Carsten stiller ovenfor: "Hvad er det, der skulle få danske læsere i år 2023 til at ønske at købe og læse 40 album med en mere end 50 år gammel ligegyldig nej-hvor-sødt-og-sjovt-tegneserie bestående af en-sides gags om en sød dreng og hans søde hund og hans søde far og mor, og som som bortset fra et par forkølede tidligere forsøg på udgivelse er stort set ukendt?"

Det er meget præcist ramt. - Svaret er, at der selvsagt intet er her, der kan have interesse for den almindelige danske tegneserielæser. Det er udelukkende en serie der, i en dansk sammenhæng, appellerer til den ukritiske, nostalgiske samler. Og selvom de findes, så findes de næppe i et antal, der kan bære en udgivelse af seriens 40 albums.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Besvar