Det er helt almindeligt for fortløbende, nummererede serier, og i særlig høj grad for samlebind. Det samme kan ses med fx Steen & Stoffer. Min teori er, at første bind i en meget bredt populær serie ofte bruges som et gavekøb, og selv om gavemodtageren måske nok er glad for gaven, så er det jo ikke sikkert, at vedkommende trods alt har tænkt sig for egen regning af anskaffe de følgende bind eller lige får det gjort eller har økonomiske midler til det. Det kan også være en egenanskaffelse, hvor nogen tænker, at DEN serie skal jeg da samle på og så køber første bind, men så enten af økonomiske årsager eller måske fordi serien alligevel ikke rigtig i en ny tid levede op til forventningerne, går bort fra planen. Jeg har ikke noget egentligt belæg for teorien, men ved ikke, hvad det ellers skulle skyldes.
Der kan dog også være andre forklaringer. Fx var oplaget på det første Linda & Valentin-samlebind langt mindre end for de følgende, for da de følgende skulle trykkes, var der en langt større efterspørgsel end forudset. Så man kan ikke altid bare regne oplagstal sammen, der kan godt være trykt lige mange eksemplarer af et bind i 7 oplag som et i 5 oplag eller af et i 2 oplag som et i 1 oplag.
Som sagt gælder det også helt almindelige løbende serier. For nogle år siden gik Cobolt over til helt bevidst at trykke flere eksemplarer af første bind i en ny serie, end det var tiltænkt for serien som sådan. Ellers kommer man uvægerligt på et tidspunkt til at sidde tilbage med restoplag af fx bind 2-6, uden at bind 1 er tilgængeligt, og hvis der fortsat er nye læsere, der opdager serien, bliver det jo et problem. Man kan sidde tilbage med 5 usælgelige album, fordi det første mangler. Et godt eksempel er Angel Wings, hvor det nu har været nødvendigt at genoptrykke bind 1, fordi det var trykt i samme oplag som de følgende, og stadig nye mennesker opdager serien.
Der er dog også undtagelser, Tintin for eksempel, hvor andre parametre gør sig gældende. Tintin i Congo er stadig uden sammenligning det Tintin-album, der er solgt flest eksemplarer af i de sidste 10-15 år, og det er ikke, fordi det er et af de første i serien. Der er også eksemplet med Egmonts Splint-samlebind, hvor de bind med Franquins allerbedste historier er de mest efterspurgte. I bagklogskabens klare lys burde Egmont have trykt et højere oplag af dem end de øvrige.
Forskellen er kvinderne. Der er MANGE kvinder, der er store Yoko Tsuno-fans og samler på serien. Færre til Franka, og endnu færre til Natacha, selv om de findes.
Zoom har også for nogle år siden været gazellevirksomhed à la Børsen. Det bliver 2500 virksomheder hvert år kåret som.
