Lefranc - serien, der nægter at dø

[GoogaMooga]

Casterman er nået til T35 af den sejlivede spændingsserie "Lefranc" - serien, der har gået sin sejrsgang over det ganske Europa siden 1952. Det er længe, endda rigtig længe, og der har da også været forskellige skabere inde over serien. Régric hedder den nye tegner, og han gør det ganske godt. Han er født i 1969 og er tydeligvis inspireret af Bruxelles-skolen.

[hopla]

Fandt det oprindeligt efter Blake & Mortimer i søgen efter mere af det samme. Det var det kun delvist, men fangede mig alligevel nok til at købe det hele, inkls. nyt hvis Faraos ellers fortsætter. Personlige favoritter er Mysteriet Borg og Ulvens hule, begge fantastiske historier. Også Porten til Helvede, mest fordi den er er helt bananas.

B&M forbindelsen var vidst i øvrigt en kilde til lidt kontrovers mellem Jacobs og Martin tilbage ved seriens skabelse.

[Mogens]

Den viste forside er ganske habilt tegnet, men spørgsmålet er, om niveauet holdes hele vejen igennem albummet?

Jeg var helt vild med Lefranc som teenager, dvs. dengang Carlsen Comics udgav de første 10 album i serien. De første 4 album var mine favoritter, dog skilte historierne med Mysteriet Borg og Ulvens hule sig mærkbart ud, hvilket lader at være tilfældet for rigtig mange læsere.

Jeg købte nr. 12 og 13 på tysk for omkring 10-15 år siden. De var så fornærmende ringe, at jeg efterfølgende ikke gad at bruge flere penge på serien.

Om udgivelserne fra Faraos holder et højere niveau, kan jeg ikke vurdere, men det kunne da være interessant at høre, om der er nogen herinde, som har læst dem og som har en holdning til, om de er værd at investere i?!

[hopla]

Om udgivelserne fra Faraos holder et højere niveau, kan jeg ikke vurdere, men det kunne da være interessant at høre, om der er nogen herinde, som har læst dem og som har en holdning til, om de er værd at investere i?!

De nye har helt absolut et højere niveau. Der var som du refererer til en længere række af albums efter nr. 10 som ikke blev udgivet i Danmark, og de nye er reelt bedre. Jeg husker fra et af Faraos' ældre nyhedsbreve at de fravalgte 11-23 ved genudgivelsen og i stedet startede ved "Stalins Søn", med kommentaren at "[Regric og Robberbrecht's] stil ligger tæt op af Jacques Martin og samtig er det lykkedes dem at forny serien uden at bryde den tidsånd den befinder sig i".

Det lader til at referere lidt til den anakronisme at i det første Lefranc album kører han en dejlig gammel Simca, men i "La Camarilla" ser vi på forsiden noget der ligner en sportsvogn fra midt-firserne.

Og de nye album holder sig da også til tidsånden i forhold til teknologi:

Hvorvidt det er noget for dig, det er meget svært at svare på, da det virkelig kommer an på hvad du foretrækker. Jeg er meget til det pulpede og retrofuturistiske og fantastiske, og det er sandeligt tilstede i de nye:

I visse steder bliver det næsten Lovecraftian:

Men samtidig er det ikke ligeså godt som det gamle. Det når ikke højderne med Mysteriet Borg, selv blandt de sci-fi-tunge er Apokalypsen bedre. Jeg er selv meget begejstret for det, men your mileage may vary. Så jeg tror lidt den bedste sammenligning jeg kan gøre er med Blake & Mortimer. Hvis du er fan kun af de gamle af Jacobs, så er de gamle fra Martin nok også bedst. Hvis du værdsætter de nye i B&M, tror jeg også du vil værdsætte de nye Lefranc, især dem af Regric.

Beklager i øvrigt den lave foto kvalitet, jeg er stadig ved at lære systemet her og det er ikke helt klart hvor store filerne må være. Skriv hvis der er nogle billeder du vil se større.

[Antaeus]

Jeg har læst alle Lefranc album, der er udkommet i Danmark.
Klassikerne står i mit bibliotek, mens jeg ikke har købt de nye album, men lånt dem på biblioteket. Det hænger sammen med at jeg synes at jeg næsten har alt det som jeg skal have, det vil sige Euro- og US-klassikerne samt andre særlig udvalgte. Det er dog ikke umuligt at de engang også bliver købt.

Det siger så også noget om at klassikerne er bedst, især de første fire album, men de nye udgaver er bestemt læsværdige og ganske underholdende. Tegningerne er større som vi ofte ser i nyere album, det betyder så også at historierne ikke har lige så mange tegninger at bygge historien op på og derfor heller ikke når samme kompleksitet og har heller ikke samme fortælleklasse. Tegningerne er fine, dog ikke Martins klasse.
De giver dog en ganske fin underholdning. Jeg anbefaler dem, i hvert fald som læsning.

[Carsten Søndergaard]

Jeg husker fra et af Faraos' ældre nyhedsbreve at de fravalgte 11-23 ved genudgivelsen og i stedet startede ved "Stalins Søn", med kommentaren at "[Regric og Robberbrecht's] stil ligger tæt op af Jacques Martin og samtig er det lykkedes dem at forny serien uden at bryde den tidsånd den befinder sig i".

Det er jo egentlig lidt mærkeligt, eftersom Jacques Martin selv skrev manuskripterne til alle de første 16 album (men reelt kun tegnede 3), hvis tingene er kørt helt af sporet undervejs sporet.

Efter album 10 har jeg dog kun læste det 11., som på dansk kom i et nummer af Tempo-bladet. Og det var faktisk en utrolig ringe historie, tilnærmelsesvis uforståelig. Så måske er der noget om det. At han bare i årevis skrev med venstre hånd, og ingen turde gøre indsigelser.

Af de føreste 10 kan jeg reelt kun huske de første tre, og mest Mysteriet Borg. Og lidt bind 4, men kun at tegnestilen var Bob De Moors og ikke Martins.

[hopla]

Det er jo egentlig lidt mærkeligt, eftersom Jacques Martin selv skrev manuskripterne til alle de første 16 album (men reelt kun tegnede 3), hvis tingene er kørt helt af sporet undervejs sporet.

Gilles Chaillet tog over efter Bob de Moor, og gjorde det egentlig udmærket med dem udgivet på dansk, synes jeg. Som nævnt er Porten til Helvede fascinerende, men jeg syntes også om Krypten, selvom der går lidt franchise i den med Axel Borg der, som en Olrik, dukker op igen og igen. Også Apokalypsen synes jeg om, selvom den er langt ude. Det er lidt som om de krydsede Rubicon floden med det album, og ikke rigtigt formåede at takle hvad der var på den anden side i de efterfølgende.

Men ifølge dette interview (som også nævner en dengang planlagt efterfølger til Apokalypsen) var der lidt knas med Chaillet efter en del af samarbejdet:

Efter at have lavet ni album sammen, afbrød dit samarbejde med Chaillet...

Han var meget optaget af sin serie Vasco. Arbejdende alene eller næsten alene, tog han for meget på sig. Han begyndte at skrive Lefranc overfladisk, og det er slet ikke min sag! Jeg advarede ham flere gange, Christophe Simon skulle rette hans tegninger siden La Camarilla. Jeg blev vred og overlod serien til Christophe. Hvis Chaillet havde bevaret kvaliteten af L'Arme absolue, ville jeg aldrig have efterladt ham i stikken. Han tog det meget dårligt.

[Peter Lyderik]

Det kunne være fedt hvis Le scandale Arès kommer på dansk, for den ser meget interessant ud.

[Carsten Søndergaard]

Gilles Chaillet tog over efter Bob de Moor, og gjorde det egentlig udmærket med dem udgivet på dansk, synes jeg.

Ja, Chaillet gjorde det såmænd ganske udmærket i de første år. Det virker mere, som om manuskripterne blev nødlidende hen ad vejen.

Han begyndte at skrive Lefranc overfladisk, og det er slet ikke min sag!

Google Translates repertoire har åbenbart ikke den danske oversættelse af ordet "bâcler", som ikke betyder "at skrive" (heller ikke "skrive overfladisk") (Chaillet tegnede jo kun). Det, Martin siger, er: "Han begyndte at sjuske med Lefranc, og det finder jeg mig ikke i!"

[hopla]

...

Hah! Jeg skulle have vidst bedre at inkludere kreditering af oversættelseskilden! Mit eget fransk halter gevaldigt efter. Tak for rettelsen

Men blot i tilfælde af at der var tvivl var det ikke min intention at antyde at Chaillet havde skrevet, tværtimod at underbygge din kommentar om at kvaliteten rent faktisk tog et overraskende og pludseligt dyp efter nr. 10, og det kunne måske skyldes at samarbejdet gik skævt.

[Carsten Søndergaard]

Nej, jeg forstod godt, at det ikke var din hensigt, og i øvrigt var jeg lidt pernittengryn, for man forstår jo uanset hvad godt, at Martin klager sig over kvaliteten

Det var mig selv, der som redaktør af Carlsens udgaver besluttede at standse serien efter album 10 i 1987. Men jeg kan ikke huske, om det skyldtes dårligt salg eller dårlig kvalitet. Sikkert en blanding, for hvis salget havde været okay, selv om kvaliteten ikke var i top, havde vi sikkert bare fortsat.

[hopla]

Det var alligevel også et ganske godt sted at stoppe, med Apokalypsen inklusive. Det sagt selvom jeg i dag gerne havde haft flere af de gamle at indsamle — selv de mindre gode — men jeg er nok i fåtallet, en af de uheldige realiteter med tegneserie økonomien. Tak for konteksten!

[Mogens]

@Hopla: Mange tak for de viste fotos, som bekræfter mig i, at især Regric' tegnestil tiltaler mig mest, fordi den lægger sig nærmest op ad den gamle, velkendte stil fra de allerførste album. Du behøver ikke at oploade flere fotos, men jeg må indrømme, at jeg godt gad at bladre i de forskellige album, men Faraos har vist indbundet dem i et plastic cover, så det ikke er muligt at gøre dette i deres butik.

Om udgivelserne fra Faraos holder et højere niveau, kan jeg ikke vurdere, men det kunne da være interessant at høre, om der er nogen herinde, som har læst dem og som har en holdning til, om de er værd at investere i?!

De nye har helt absolut et højere niveau. Der var som du refererer til en længere række af albums efter nr. 10 som ikke blev udgivet i Danmark, og de nye er reelt bedre. Jeg husker fra et af Faraos' ældre nyhedsbreve at de fravalgte 11-23 ved genudgivelsen og i stedet startede ved "Stalins Søn", med kommentaren at "[Regric og Robberbrecht's] stil ligger tæt op af Jacques Martin og samtig er det lykkedes dem at forny serien uden at bryde den tidsånd den befinder sig i".

Det lader til at referere lidt til den anakronisme at i det første Lefranc album kører han en dejlig gammel Simca, men i "La Camarilla" ser vi på forsiden noget der ligner en sportsvogn fra midt-firserne.

Og de nye album holder sig da også til tidsånden i forhold til teknologi:


covers.jpg


Hvorvidt det er noget for dig, det er meget svært at svare på, da det virkelig kommer an på hvad du foretrækker. Jeg er meget til det pulpede og retrofuturistiske og fantastiske, og det er sandeligt tilstede i de nye:


pulp.jpg


I visse steder bliver det næsten Lovecraftian:


lovecraft1.jpg

lovecraft2.jpg


Men samtidig er det ikke ligeså godt som det gamle. Det når ikke højderne med Mysteriet Borg, selv blandt de sci-fi-tunge er Apokalypsen bedre. Jeg er selv meget begejstret for det, men your mileage may vary. Så jeg tror lidt den bedste sammenligning jeg kan gøre er med Blake & Mortimer. Hvis du er fan kun af de gamle af Jacobs, så er de gamle fra Martin nok også bedst. Hvis du værdsætter de nye i B&M, tror jeg også du vil værdsætte de nye Lefranc, især dem af Regric.

Beklager i øvrigt den lave foto kvalitet, jeg er stadig ved at lære systemet her og det er ikke helt klart hvor store filerne må være. Skriv hvis der er nogle billeder du vil se større.

[Antaeus]

@Hopla: Mange tak for de viste fotos, som bekræfter mig i, at især Regric' tegnestil tiltaler mig mest, fordi den lægger sig nærmest op ad den gamle, velkendte stil fra de allerførste album. Du behøver ikke at oploade flere fotos, men jeg må indrømme, at jeg godt gad at bladre i de forskellige album, men Faraos har vist indbundet dem i et plastic cover, så det ikke er muligt at gøre dette i deres butik.

Om udgivelserne fra Faraos holder et højere niveau, kan jeg ikke vurdere, men det kunne da være interessant at høre, om der er nogen herinde, som har læst dem og som har en holdning til, om de er værd at investere i?!

De nye har helt absolut et højere niveau. Der var som du refererer til en længere række af albums efter nr. 10 som ikke blev udgivet i Danmark, og de nye er reelt bedre. Jeg husker fra et af Faraos' ældre nyhedsbreve at de fravalgte 11-23 ved genudgivelsen og i stedet startede ved "Stalins Søn", med kommentaren at "[Regric og Robberbrecht's] stil ligger tæt op af Jacques Martin og samtig er det lykkedes dem at forny serien uden at bryde den tidsånd den befinder sig i".

Det lader til at referere lidt til den anakronisme at i det første Lefranc album kører han en dejlig gammel Simca, men i "La Camarilla" ser vi på forsiden noget der ligner en sportsvogn fra midt-firserne.

Og de nye album holder sig da også til tidsånden i forhold til teknologi:


covers.jpg


Hvorvidt det er noget for dig, det er meget svært at svare på, da det virkelig kommer an på hvad du foretrækker. Jeg er meget til det pulpede og retrofuturistiske og fantastiske, og det er sandeligt tilstede i de nye:


pulp.jpg


I visse steder bliver det næsten Lovecraftian:


lovecraft1.jpg

lovecraft2.jpg


Men samtidig er det ikke ligeså godt som det gamle. Det når ikke højderne med Mysteriet Borg, selv blandt de sci-fi-tunge er Apokalypsen bedre. Jeg er selv meget begejstret for det, men your mileage may vary. Så jeg tror lidt den bedste sammenligning jeg kan gøre er med Blake & Mortimer. Hvis du er fan kun af de gamle af Jacobs, så er de gamle fra Martin nok også bedst. Hvis du værdsætter de nye i B&M, tror jeg også du vil værdsætte de nye Lefranc, især dem af Regric.

Beklager i øvrigt den lave foto kvalitet, jeg er stadig ved at lære systemet her og det er ikke helt klart hvor store filerne må være. Skriv hvis der er nogle billeder du vil se større.

Du kan også finde dem på biblioteket, og mon ikke de har nogle af dem på hovedbiblioteket som ligger tæt på Faraos, så der kan du gå direkte ind og bladre.

[Mogens]

God idé. Hvis alt går vel, går turen forbi Danmark og hovedstaden i juli, hvor der selvfølgelig skal kigges på tegneserier i stor stil. I den forbindelse kan jeg jo kaste et blik på hovedbiblioteket (som jeg vist aldrig har besøgt tidligere).