Lefranc - serien, der nægter at dø

[hopla]

Nu er næste Lefranc så officielt på vej fra Faraos. Den står som nr. 20, men det er i den danske nummerering der skippede en hel del. Så der må nok være tale om Le scandale Ares.

[Maximum]

Godt set hopla, jeg har lagt den pa listed med fremtidige kob!
Om det sa bliver i 2024 eller 2025 den bliver udgivet far vi at se.

[Frank Madsen]

Nu er næste Lefranc så officielt på vej fra Faraos. Den står som nr. 20, men det er i den danske nummerering der skippede en hel del. Så der må nok være tale om Le scandale Ares.

Hvilke Lefranc-album SKAL man bare læse – og hvilke kan man trygt springe over?

[hopla]

Hvilke Lefranc-album SKAL man bare læse – og hvilke kan man trygt springe over?

Den bedste er jo nok Mysteriet Borg (nr. 3). Hvis du kun vælger én historie, læs den.

Jeg ser lidt album 1-3 som en mini-trilogi, så du kan også læse 1 og 2, Den store trussel, og Ildstormen, først. Men du kan undvære dem.

En anden favorit er nr. 4, Ulvens hule, med Bob de Moor som tegner. Et godt mysterie.

Porten til helvede (5) er crazy, og deler vandene.

6-9 er ganske fine, synes jeg. Særligt Krypten (9) synes jeg om.

Apokalypsen, nr 10, deler vidst også vandene lidt, men jeg synes selv det er en af de bedre.

Af de senere udgivelser syntes jeg selv om Stalins søn og Kaosstrategien.

De sikreste er nok de første tre, her har Jaques Martin også tegnet. Ville være interessant også at høre hvad andre synes.

[Antaeus]

Hvilke Lefranc-album SKAL man bare læse – og hvilke kan man trygt springe over?

Den bedste er jo nok Mysteriet Borg (nr. 3). Hvis du kun vælger én historie, læs den.

Jeg ser lidt album 1-3 som en mini-trilogi, så du kan også læse 1 og 2, Den store trussel, og Ildstormen, først. Men du kan undvære dem.

En anden favorit er nr. 4, Ulvens hule, med Bob de Moor som tegner. Et godt mysterie.

Porten til helvede (5) er crazy, og deler vandene.

6-9 er ganske fine, synes jeg. Særligt Krypten (9) synes jeg om.

Apokalypsen, nr 10, deler vidst også vandene lidt, men jeg synes selv det er en af de bedre.

Af de senere udgivelser syntes jeg selv om Stalins søn og Kaosstrategien.

De sikreste er nok de første tre, her har Jaques Martin også tegnet. Ville være interessant også at høre hvad andre synes.

Jeg er enig i det meste af ovenstående. 1-4 er de som især udmærker sig.
Dog husker jeg ikke Porten til helvede som god og Apokalypsen er blandt de svageste album.
De nyere er også værd at læse, men kan ikke matche klassikerne.

[Gimli]

Nu er næste Lefranc så officielt på vej fra Faraos. Den står som nr. 20, men det er i den danske nummerering der skippede en hel del. Så der må nok være tale om Le scandale Ares.

Hvilke Lefranc-album SKAL man bare læse – og hvilke kan man trygt springe over?

For mit vedkommende er album 2 - Ildstormen absolut toppen, selv om Mysteriet Borg også er et vældigt godt album. Jeg har ikke læst så mange ud over de første 4 album endnu, men dog nummer 6 (Operation Thor). Også et godt album, men lige en tak ned i forhold til de første 4. Jeg får læst 2-3 album mere i denne læserunde - men tvivler på, at de for alvor kan true Ildstormen.

[Svend Amstrup Jeppesen]

Jeg har kun læst 1-5 plus det album, der kom som Tempohæfte, og er enig i andres betragtninger. Hvis man holder af Jacques Martins hjemegn Alsace, bør man læse Den store trussel, som foregår dér.

[hopla]

Nu er der igen en opdatering fra Faraos Forlag's Facebook. Nu er de næste to Lefranc album nævnt som i produktion:

• Ares skandalen

• Brintbomber over Almeria

Sidstnævnte er den oprindeligt vist i opslaget her.

[Frank Madsen]

Hvilke Lefranc-album SKAL man bare læse – og hvilke kan man trygt springe over?

Goodreads har en fin liste over alle Lefranc-album. Hvis man går frem efter læsernes rangordning af Jacques Martins bind, får man følgende resultat:

TOPSCORERNE
Book 17: Le Maître de l'Atome (2006) - 3.92 points af 5
Book 3: Le mystère Borg (1965) - 3.87
Book 20: Noël Noir (2009) - 3.87
Book 32: Les Juges Intègres (2001) - 3.86
Book 2: L'ouragan de feu (1961) - 3.85
Book 4: Le repaire du loup (1974) - 3.80
Book 1: La grande menace (1957) - 3.79

BUNDSKRABERNE
Book 15: El Paradisio (2002) - 3.38
Book 10: L'apocalypse (1987) - 3.29
Book 22: Les Enfants du bunker (2011) - 3.29
Book 23: L'éternel Shogun (2012) - 3.27
Book 12: La Camarilla (1997) - 3.25
Book 28: Le Principe d'Heisenberg (2017) - 3.23
Book 31: La Rançon (2020) - 3.17

[hopla]

Det er lidt en overraskende liste. Her er et par plancher fra Atomets Mester (Le Maître de l'Atome):

Det er ikke en dårlig historie, og måske det mest positive jeg kan sige om den er at det er det tætteste på et Blake & Mortimer album som Lefranc nogensinde kommer. Men det jeg netop synes at Lefranc gør godt—især de første 4 album—er at historien flyder hurtigt og let, uden at den føles tynd. Det er i mindre grad tilfældet her.

Nr. 12-23 (oprindelig udgivelsesrækkefølge) er i øvrigt de album som Faraos har valgt ikke at udgive, som er diskuteret her på tråden tidligere. Efter sigende pga. svingende kvalitet.

[Erling Søby]

Frank:

Goodreads har en fin liste over alle Lefranc-album. Hvis man går frem efter læsernes rangordning af Jacques Martins bind, får man følgende resultat:

Forskellen mellem top og bund er på 0,75 point, hvilket ikke er overvældende meget. Omregnet til procenter er det kun 15%. Jeg ville have forventet en større spredning.

[Frank Madsen]

Forskellen mellem top og bund er på 0,75 point, hvilket ikke er overvældende meget. Omregnet til procenter er det kun 15%. Jeg ville have forventet en større spredning.

De, der giver point, er jo typisk dem, der læser Lefranc og derfor sjældent uddeler 0 stjerner. Derfor bliver spredningen mindre.

[Frank Madsen]

Det er lidt en overraskende liste. Her er et par plancher fra Atomets Mester (Le Maître de l'Atome):

mester.jpg

Det er ikke en dårlig historie, og måske det mest positive jeg kan sige om den er at det er det tætteste på et Blake & Mortimer album som Lefranc nogensinde kommer. Men det jeg netop synes at Lefranc gør godt—især de første 4 album—er at historien flyder hurtigt og let, uden at den føles tynd. Det er i mindre grad tilfældet her.

Måske er det netop B&M-udtrykket i "Atomets Mester", der har trukket op, selv om det viste opslag godt nok virker næsten parodisk. Så meget knæver har jeg aldrig set i et B&M-album.

[Antaeus]

Det er lidt en overraskende liste. Her er et par plancher fra Atomets Mester (Le Maître de l'Atome):

mester.jpg

Det er ikke en dårlig historie, og måske det mest positive jeg kan sige om den er at det er det tætteste på et Blake & Mortimer album som Lefranc nogensinde kommer. Men det jeg netop synes at Lefranc gør godt—især de første 4 album—er at historien flyder hurtigt og let, uden at den føles tynd. Det er i mindre grad tilfældet her.

Nr. 12-23 (oprindelig udgivelsesrækkefølge) er i øvrigt de album som Faraos har valgt ikke at udgive, som er diskuteret her på tråden tidligere. Efter sigende pga. svingende kvalitet.

Spændende, men tegnemæssigt så ser den ikke ud til at kunne matche Jacques Martins lækre streg.
Jeg tvivler også på at den matcher de bedste historier, men man kan jo blive glædeligt overrasket.

Det ser dog ud til at de har benyttet flere ruder per side end i mange andre nye album, hvilket er særdeles positivt da man får meget mere historiefortælling i et album end når de benytter færre ruder per side.

[Gimli]

Forskellen mellem top og bund er på 0,75 point, hvilket ikke er overvældende meget. Omregnet til procenter er det kun 15%. Jeg ville have forventet en større spredning.

De, der giver point, er jo typisk dem, der læser Lefranc og derfor sjældent uddeler 0 stjerner. Derfor bliver spredningen mindre.

Og dette er også en årsag til, at man skal passe på med at forveksle pointgivning med kvalitet. Det er mere sikkert med vurderingen af album i starten af en serie. Lad os sige at der afgives 1000 “stemmer”/pointvurderinger. Hvis der til næste album kun er 500 som afgiver en vurdering, kan det antages at en stor del af de frafaldende, ikke har købt nr. 2, mens dem som har værdsat første album fortsætter med at købe/og vurdere. Det betyder at vurderingen af et album gradvist “forhøjes” selv hvis kvaliteten er faldende. Så point skal altid sættes i forhold til angivne stemmer og især, hvor stort faldet er mellem hvert album.