Frank Madsen skrev: ↑15. aug 2024, 15:43Eksemplet fra "Mysteriet Borg" synes jeg viser meget godt, hvor meget bedre, det kan blive, når Martin holder sig til 3 strips pr. side.
Ja, det er simpelthen et eminent opslag. Det er muligvis en erindringsforskydelse, det er trods alt omkring 55 år siden, men jeg mener, at jeg registrerede, at her var noget specielt, noget anderledes end de fleste serier i Fart og tempo, som var fire-stribede, og det fungerede bare perfekt.
Historien står stadig for mig som et af mine kæreste minder fra Fart og tempo, sammen med nogle af Mark Breton-historierne og enkelte andre ting.
Og sne er GULD i tegneserier. Sne i nattemørke er DOBBELT GULD! Sådan er det.
Også i film, tænk bare på
Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, som man næsten kunne tro var inspireret af
Mysteriet Borg. Stadig en af de fedeste Bond-film, på trods af (eller i kraft af?) George Lazenby.
Fun (?) fact: Jeg gav Carlsens Prins Valiant-album nr. 50 titlen
I Hans Majestæts tjeneste som en kærlig hilsen til den film. Det forekom mig at være en passende (på mere end én måde) titel på det, der skulle være forlagets sidste bind i serien. Den flotte tegning af det runde bord er lavet af John Cullen Murphy og rentegnet og farvelagt af Jan Kjær til brug for forsiden. Fantagraphics gav det titlen
Vikings on the Isle of Man, hvor
vikings måske har tiltalt amerikanske læsere og
Isle of Man britiske.
Men det har selvfølgelig ikke så meget med Lefranc at gøre. Æret være GoogaMoogas minde for at have startet tråden her, som lever endnu, i modsætning til ham
