Lefranc - serien, der nægter at dø

[hopla]

Måske er det netop B&M-udtrykket i "Atomets Mester", der har trukket op, selv om det viste opslag godt nok virker næsten parodisk. Så meget knæver har jeg aldrig set i et B&M-album.

Det tror jeg absolut. Men også enig, opslaget i sig selv gør mig træt bare at se på det. Men jeg skal dog indrømme at jeg valgte også det mest udfordrende opslag i historien. Her er et noget mere afbalanceret opslag:

Det er dog stadig et meget "tæt" album, og savner bare det flow vi finder i klassikerne, som her fra Mysteriet Borg:

[Frank Madsen]

Det ser dog ud til at de har benyttet flere ruder per side end i mange andre nye album, hvilket er særdeles positivt da man får meget mere historiefortælling i et album end når de benytter færre ruder per side.

Det er dog stadig et meget "tæt" album, og savner bare det flow vi finder i klassikerne, som her fra Mysteriet Borg:

Eksemplet fra "Mysteriet Borg" synes jeg viser meget godt, hvor meget bedre, det kan blive, når Martin holder sig til 3 strips pr. side. Det kræver en sand ekvilibrist som Jacobs at tumle de lange dialoger, uden at der bare går snakkende hoveder i det.

Baseret på tilbagemeldingerne på forrige side har jeg lavet en top 10 over de bind, folk har nævnt som gode, med de bedste øverst:

Mysteriet Borg
Ildstormen
Den store trussel
Ulvens hule
Stalins søn
Apokalypsen
Operation Thor
Krypten
Kaosstrategien
Porten til helvede

[Antaeus]

Tegningerne i Mysteriet Borg er fremragende og med smuk farvelægning på mat papir, det er lækkert.
Det er kun hopla og jeg som har nævnt Apokalypsen og vi går i hver vores retning.

[hopla]

Ja, jeg tror jeg er den eneste der holder af Apokalypsen og Porten til Helvede, begge deler vandene ret meget. Det er lidt som sardiner eller ananas på pizza.

[Frank Madsen]

Tegningerne i Mysteriet Borg er fremragende og med smuk farvelægning på mat papir, det er lækkert.
Det er kun hopla og jeg som har nævnt Apokalypsen og vi går i hver vores retning.

Det ved jeg, det er også derfor, den står længere nede på listen.

[Svend Amstrup Jeppesen]

På Bedetheque fås reviews og ratings af alle 41 albums.
https://www.bedetheque.com/serie-187-BD-Lefranc.html

[Carsten Søndergaard]

Eksemplet fra "Mysteriet Borg" synes jeg viser meget godt, hvor meget bedre, det kan blive, når Martin holder sig til 3 strips pr. side.

Ja, det er simpelthen et eminent opslag. Det er muligvis en erindringsforskydelse, det er trods alt omkring 55 år siden, men jeg mener, at jeg registrerede, at her var noget specielt, noget anderledes end de fleste serier i Fart og tempo, som var fire-stribede, og det fungerede bare perfekt.

Historien står stadig for mig som et af mine kæreste minder fra Fart og tempo, sammen med nogle af Mark Breton-historierne og enkelte andre ting.

Og sne er GULD i tegneserier. Sne i nattemørke er DOBBELT GULD! Sådan er det.

Også i film, tænk bare på Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, som man næsten kunne tro var inspireret af Mysteriet Borg. Stadig en af de fedeste Bond-film, på trods af (eller i kraft af?) George Lazenby.

Fun (?) fact: Jeg gav Carlsens Prins Valiant-album nr. 50 titlen I Hans Majestæts tjeneste som en kærlig hilsen til den film. Det forekom mig at være en passende (på mere end én måde) titel på det, der skulle være forlagets sidste bind i serien. Den flotte tegning af det runde bord er lavet af John Cullen Murphy og rentegnet og farvelagt af Jan Kjær til brug for forsiden. Fantagraphics gav det titlen Vikings on the Isle of Man, hvor vikings måske har tiltalt amerikanske læsere og Isle of Man britiske.

Men det har selvfølgelig ikke så meget med Lefranc at gøre. Æret være GoogaMoogas minde for at have startet tråden her, som lever endnu, i modsætning til ham

[Carsten Søndergaard]

Her er så alligevel lidt klenodier fra den digitale tidsalders barndom, udkast fra Jan Kjær 5. december 2003.

Jeg kan godt huske, at vi talte om, at bordet burde kunne ses i sin fulde bredde, men samtidig var det lidt problematisk, hvis motivet blev meget lavt i forhold til albummets højformat.

Løsningen blev, hvilket jeg faktisk havde glemt, at Jan Kjær tegnede en del riddere til i højre side og flyttede lidt rundt på elementerne. Således blev det et perfekt forsidemotiv. Ingen har vist nogen sinde protesteret over det

[Carsten Søndergaard]

Den endelige rentegning og farvelægning.

[hopla]

Historien står stadig for mig som et af mine kæreste minder fra Fart og tempo, sammen med nogle af Mark Breton-historierne og enkelte andre ting.

Og sne er GULD i tegneserier. Sne i nattemørke er DOBBELT GULD! Sådan er det.

Helt enig. De komplimentære gul og blå skaber en smuk kontrast her.

Også i film, tænk bare på Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, som man næsten kunne tro var inspireret af Mysteriet Borg. Stadig en af de fedeste Bond-film, på trods af (eller i kraft af?) George Lazenby.

Ja! En personlig favorit. Også musikken fra den film er svær at overgå.

[Mogens]

Historien står stadig for mig som et af mine kæreste minder fra Fart og tempo, sammen med nogle af Mark Breton-historierne og enkelte andre ting.

Og sne er GULD i tegneserier. Sne i nattemørke er DOBBELT GULD! Sådan er det.

Helt enig. De komplimentære gul og blå skaber en smuk kontrast her.

Også i film, tænk bare på Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, som man næsten kunne tro var inspireret af Mysteriet Borg. Stadig en af de fedeste Bond-film, på trods af (eller i kraft af?) George Lazenby.

Ja! En personlig favorit. Også musikken fra den film er svær at overgå.

Yes, yes, yes!!!!!!! Jeg kan slet ikke trykke nok på den forbandede YES-knap.

Sne har bare en magisk virkning på mig. Det virker bare altid i tegneserier og ofte på film. Det kan bare noget.

Derfor har 'Dæmonernes fodspor' og 'Det stjålne ansigt' med Allan Falk og 'Snedragen' med De 4 Esser altid haft en stor plads i mit hjerte, omend sidstnævnte ikke længere har den effekt på mig, som da jeg var knægt.

allan falk det stjålne ansigt.jpg (96.62 KiB) Vist 18348 gange

De_4_esser_08.jpg (64.31 KiB) Vist 18348 gange

[Carsten Søndergaard]

'Dæmonernes fodspor'

Ja, det er en af mange fine Allan Falk-forsider.

I 1972 skrev Freddy Milton et rasende indlæg i vores lille tidsskrift "Serie-Nyt", efter at han havde set den franske albumforside, om, at Gutenberghus havde censureret forsiden, da den blev brugt på Fart og tempo i december 1971. At de nok mente, det var for uhyggeligt for bladets unge læsere. Hvilket nok var sandheden, Fart og tempos redaktør på den tid, Per Då, må have frygtet bladhusets reaktion, eller måske har han ligefrem spurgt dem på forhånd.

Selv om Fart og tempo skulle have sit faste logobånd foroven, kunne man jo bare have skåret det øverste af panden på den uhyggelige figur af. I stedet fik en litograf en tjans med at fjerne hele ansigtet og male en ret sølle pg stilistisk helt uvedkommende "snebjergside" ind.

[Mogens]

Interessant anekdote. Jeg kan ikke lige mindes at have bidt mærke i, at forsiden fra Fart og Tempo var en anden end den originale fra albummet, men jeg kan dog godt mindes, at jeg syntes, at historien var skide uhyggelig, da jeg læste dén den første gang for mange år siden.

[Carsten Søndergaard]

Efteråret 1967. Oktober-november. Vinteren stod for døren. Og det var dengang, der var vintre til. Med sne.