Mogens skrev: ↑10. sep 2024, 00:13Nu skal jeg ikke gøre mig klog på rettigheder generelt, men hvis jeg forstår det korrekt, så er forretningsføreren på Moulinsart/Tintinimaginatio sur over, at andre har mere at skulle have sagt end ham selv, selvom rettighederne ret så entydigt bør give svar på, hvem der har det sidste ord. Det kommer ham ubelejligt, at han i sin professionelle karriere ikke kan tage de beslutninger, han gerne vil. Om et kvart århundrede er det - så at sige - for sent for ham.
Netop.
Mogens skrev: ↑10. sep 2024, 00:13Hvilken rolle spiller Moulinsart/Tintinimaginatio egentlig i forhold til Tintin, set i forhold til Casterman? Kan de begge lægge sten i vejen for hinanden, så intet materiale ser dagens lys?
Tintinimaginatio ejer ophavsretten til Tintin i hele verden. Principielt varetager de rettighederne på vegne af Hergé arving, hans enke Fanny Rémi, der arvede det hele ved Hergés død i 1983. I de første mange år under navnet "Fondation Hergé" og "Moulinsart". Men for et par år siden overdrog enken sine personlige rettigheder til fonden, som da skiftede navn til Tintinimaginatio og blev et forretningsdrivende selskab. Hvilket dog ikke ændrede på de principielle juridiske forhold.
MEN ... en ting er den universelle og ideelle ophavsret, en anden ting er, at forlaget Casterman i starten af 1930'erne indgik en kontrakt med Hergé personligt, om at de overtog brugsrettighederne til tegneserierne med Tintin i hele verden. I bogform, da Casterman var et bogforlag. Og i den udgivelsesform, som da var den eneste kendte, nemlig som tegneseriealbum trykt på papir. Denne kontrakt har Fondation Hergé/Moulinsart/Tintinimaginatio anfægtet juridisk, men Højesteret i Belgien har slået fast, at den er fuldt gældende indtil 2052, 70 år efter Hergés død.
Samtidig blev det slået fast, at Castermans rettigheder kun gælder de udgaver af Tintin, der fandtes ved Hergés død. Tintinimaginatio må altså gerne sælge fx filmrettighederne til Tintin (eller teater, hørespil, merchandise osv. osv.) uden at spørge Casterman, og de må gerne udgive digitale udgaver af Tintinalbummene (da de rettigheder naturligvis ikke var omtalt i kontrakten fra 1930'erne), men de må ikke udgive Tintinalbum på papir. Det må kun Casterman, og i hele verden. Cobolts kontrakt er derfor med Casterman, ikke Tintinimaginatio (som til gengæld har købt de danske oversættelser af Cobolt til brug for de digitale danske udgaver af Tintin, som faktisk findes, men som ingen rigtig interesserer sig for).
På bundlinjen står, at Tintintimaginatio ikke må udgive Tintinalbum (medmindre de laver et helt nyt album). Og at Casterman ikke må udgive Tintinalbum, der ikke eksisterede i 1983. Der er et par undtagelser fra overgangsperioden fra midt i 1980'erne til midt i 1990'er, fx Kaptajn Haddocks ordbog. Men derfor kan fx de sort-hvide avisstriber med Den mystiske stjerne o.lign. ikke udgives. For Tintinimaginatio vil ikke have, at Casterman udgiver dem. Og Casterman vil ikke have, at Tintinimaginatio udgiver dem. Det er den praktiske stopklods.
Af og til bøjer de sig en smule og indgår et samarbejde, fx med jubilæumsudgaverne af Krabben med de gyldne klosakse og Castafiores juveler. Som de så udgiver i fællesskab på fransk, og som Casterman sælger rettighederne til (til fx Cobolt), mens produktionen varetages af Tintinimaginatio. Eller de nyfarvelagte udgaver af de sort-hvide 1930'er-album, hvor den farvelagte udgave af Sovjetunionen var en fælles udgivelse, mens Tintinimaginatio trykprøvede rettighedsspørgsmålet med den farvelagte sort-hvide udgave af Tintin i Amerika ved selv at udgive den på flere sprog (og fx beordrede Faraos Cigarer, som er Tintinimaginatios agent for merchandise i Skandinavien, til at udgive den på dansk), men atter en gang fastslog det belgiske retsvæsen, at det var ulovligt. (Inden da havde Moulinsart udgivet den farvelagte version af Tintin i Congo som del af "en kuffert" på fransk, som de ikke mente kunne anses for at være "et album", men retten var ikke enig). Så de følgende farvelagte sort-hvide udgaver udgiver Tintinimaginatio og Casterman i fællesskab. Om de også vil udkomme på dansk er mere end tvivlsomt.
Selvom Cobolt i Danmark og Sverige er verdens tredjestørste udgiver af Tintin efter Casterman selv og Carlsen Verlag i Tyskland (og Egmont i England formentlig på en fjerdeplads), har vi ikke noget som helst at skulle have sagt i forhold til, hvad der kan og må udgives. Der er masser af ting, Cobolt eller Carlsen Verlag hjertensgerne vil udgive, men som ikke kan lade sig gøre. Sådan er det desværre.Og ja, 100-års jubilæet nærmer sig, og det kan ende med at gå op i hat og briller.