Tak for, som altid, uddybende svar, med eksempler endda. Problemet viser sig tydeligt i mangel på kontrast. Nummer to eksempel kunne måske fungere bedre hvis konturen fik den rigtige karakter, dvs. den rigtige farve og tykkelse først og fremmest. Jeg gravede denne gamle personlige favorit frem, som et godt eksempel:
Ét er at det er en skygge med lyskilde fra øverste venstre, om end skarp, hvilket muligvis kunne fungere. Et andet er at selve typografien er lidt flosset i kanten, næsten som om den er tegnet. Det er lidt der hvor den helt bløde skygge skifter karakter, og virker for digital. Det er lidt svært at se på dine delte billeder af Sværdfisken, men hvis fonten har den samme flossede kant som ældre typografier, så vil den fremstå mere tegnet, og kan konceptuelt blive noget der bedre integrerer med illustrationen i sig selv, at titlen bliver en del af forsiden, snarere end noget der svæver over. Hvis det er samme font som andre udgivelser, så har den netop denne lidt håndtegnede kant, og så kan det måske fungere godt med en skarp kant, eller skarp skygge som i Det Uhyggelige Møde herover.
Med det sagt er Septimus Strålen herover dog et eksempel på en blød skygge, og i praksis fungerer det egentlig fint, men nok også fordi skyggen her er blødere, ikke helt så kraftig. De hjælper nok også at den allerede er på en mørk baggrund. Her er De Fem Lorders Ed mindre heldig, hvor skyggen virker lidt for dominant.
Jeg er ikke engang sikker på at det er opaciteten, der sker trods alt at skyggen bliver lidt "kornet" i trykket, hvilket får den til at integrere bedre i illustrationen. Det er snarere at den er relativt dyb og bastant.
Nåja, lidt grafisk snak, og det korte af det lange er, det skal nok blive godt! Det er svært for mig at vide på afstand om idéerne her (skarp skygge, eller tynd stroke med mørkere farve) gør det bedre eller værre!
