T. Thorhauge skrev:Jeg hæftede mig bare ved at du kaldte den en profet-tegning, men Ivar mener jo netop selv ikke at have lavet en sådan.
Mener han det? Det kan jeg ikke se fremgå noget sted. Og hvis: mener han det så bogstaveligt, overført, eller "Magritte-agtigt"? Og hvad mente
jeg med at kalde tegningen en profet-tegning? Mente jeg at det var Muhammed der var afbildet? Eller mente jeg det som et arbitrært navn på en klasse hvortil jeg regner tegningen, sammen med de 12 fra JP, som heller ikke alle forestiller "Profeten Muhammed som levede ca.570-632." Selvfølgelig er det ikke det: han gik fx næppe i camobukser og bar overkrop.
Han snakker også om en "dobbelthed" i billedet, som på en gang holder med de "12 tegnere" og "de krænkede", altså muslimerne.
Det minder mig om den gode gamle jødiske vittighed, om rabbineren der skal mægle mellem to mænd: først hører han den ene tale sin sag. "Du har ret" svarer han så. Så taler den anden sin sag. "Du har ret", svarer han igen. Hans kone der har overværet handlingen trækker ham til side og hvisker: "Du kan da ikke sige at de begge har ret!". Hvortil rabbineren svarer: "Du har også ret."
Jeg ved ikke præcis hvad Ivars holdninger er, og det betyder heller ikke så meget. Man kan dog næppe tro andet end at han går ind for at man må tegne og lave fis med religiøse forestillinger - idet hans arbejde igennem så mange år vel kan siges at have bestået i netop det. Jeg ved hvad min holdning er, og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er stolt af det, men jeg ser den bekræftet igen og igen, senest med den afghanske konvertit. Muslimer kan være flinke folk, men islam som religion så jeg gerne elimineret, slet og ret. En human udgave af den ville alligevel ikke have ret meget islam tilbage. Mere end nogen anden religion hører islam til en middelalderlig kultur som ikke længere har nogen berettigelse. Den eneste måde den kan tilpasse sig er ved at tillade en overmåde fri tolkning, og netop det er næsten umuligt, fordi så meget af koranen er yderst konkrete regler og formaninger som ikke levner megen plads for tolkning.
Jeg mener naturligvis ikke at der er en "autoriseret" læsning af noget som helst, og derfor synes jeg - sådan helt udenfor diskussionens kontekst - at det er lidt underligt at Ivar for det første føler trang til at forklare folk, hvad hans tegning forestiller, og at han dernæst udpeger nogle temaer, som det falder mig vanskeligt at få øje på; dermed ikke være sagt at det er meget let for andre.
Igen, jeg ser ikke den forklaring du refererer til. At han føler det nødvendigt at fremhæve at hans tegninger er flertydige, er vel bare fordi han er forståeligt bange for at nogen skulle overse dette. Nærmere kommer han det ikke, ud over at vi skal bruge øjnene og hovedet. Og det giver jo lisom sig sæl.
Men jeg trækker mig i øvrigt helst ud af diskussionen om Ivars tegning, jeg synes at jeg har sagt de ting, der skulle siges, og føler at jeg som redaktør har pligt til at udvise en eller anden form for delikat conduite, jeg håber seriejournalens læsere forstår.
Jeg forstår, og takker for dine svar; det er jo netop også altid vigtigt at høre en sag fra begge sider. Ellers kan man jo heller slet ikke finde ud af hvem man skal holde med!
-Lasse
), og bare tanken om mere arbejde er... øhh, nedtrykkende.
