Frank Madsen skrev:Når jeg ikke har gjort så meget ud af censur-vinklen, bortset fra at referere parternes erklæringer på Seriejournalens forside, så er det fordi, jeg er enig i, at det er en redaktionel afgørelse, om man ønsker at bringe politiske tegninger. Akkurat som Komiks.dk er i sin gode ret til at afvise en diskussion om Muhammed, hvis den ønsker det. Men som tegneserieskaber (og formand for Danske Tegneserieskabere) synes jeg, der bør tales imod den stigende tendens til at se tegneres arbejder som noget, man får gratis, og bagefter kan behandle efter forgodtbefindende. Derfor var jeg interesseret i, hvornår i processen, Rackham afviste Ivars tegning med henvisning til, at den ikke "passede ind", var "under sædvanlig standard" og overhovedet slet ikke formidlede Ivars ellers "sammensatte, nuancerede og indsigtsfulde holdning" til Muhammed-sagen. Hvis Ivar på et tidspunkt i processen har fortalt redaktionen, hvad de kunne forvente fra hans hånd, og de har bedt ham arbejde videre, skylder de ham en økonomisk kompensation.
Og hvis der kommer et overskud i forbindelse med salget af bogen - hvilket næppe kan undgås, hvis oplaget er lavt, udelukkende boghandlerdistribueres og alle udgifter er dækket af staten - så bør det deles med dem, der har leveret bogens illustrationer.
Herudover kan vi drage to andre konklusioner:
1) Som Jan Erik konkluderer, så må "Blæk" blive et endog meget stort værk, hvis man har råd til at redigere bidrag som Ivars bort, udelukkende fordi det ikke passer ind i sammenhængen. Det lyder godt, at redaktionen har sat sig høje mål, og man bør se frem til udgivelsen.
2) Den anden konklusion er mere problematisk: Det virker som om redaktionen bag "Blæk" mener, at den ny tids tegneserier er udelukkende et spørgsmål om æstetik, hvor tidsaktuelle problemer og politisk stillingtagen ikke passer ind, især ikke hvis de udtrykte meninger går imod redaktionens erklærede politiske sympatier (her tænker jeg på Muhammed-debatten på Rackham). Efter min mening er tegneserier som "pynt" en kunstnerisk blindgyde, og jeg ser derfor frem til udgivelsen af "Blæk" for at se, hvilke andre væsentlige freadrettede kvaliteter, der gemmer sig i redaktionens tegneseriesyn. Tegneserien som politisk kommentar synes ikke at være en af dem.
Matthias Wivel skriver i en kommentar om Ivars tegning, at en af grundene til afvisningen var, at Ivars tegning i "Blæk" ville blive trykt uden kommentar. "Ivar har en sammensat, nuanceret og indsigtsfuld holdning til sagen, som overhovedet slet ikke kommer frem i den tegning, der let kunne forveksles med Jyllands-Postens mest ensidigt aggressive." Efter min mening udtrykker det en grundliggende desavouering af billedmediets muligheder (og Ivars evner som satiriker), der overhovedet får mig til at undre over, om redaktionen har valgt rigtigt, når den udgiver en bog om billeder og tegneserier - og ikke snarere burde kaste sig over ordet, som den jo åbenbart mener er billedet overlegent og en nødvendig forudsætning og moderator for billedets brug i den politiske debat.
Matthias Wivel har valgt at svare ovre på Rackham.dk. Jeg gengiver lige svaret herunder:
Jeg kan oplyse Frank om, at bogen rent faktisk indeholder flere bidrag med politisk indhold, men at det i disse er mere subtilt og "tidsløst" afleveret. Ivars tegning er dagsaktuel og vil, som politiske bladtegninger ofte gør, hurtigt forældes som andet end tidskarakteriserende dokument. Bogen er tænkt som en varig ting, ikke som et partsindlæg.
Som Frank burde vide er vi yderst bevidste om billedets potentiale for mangetydighed, men efter vores vurdering er Ivars tegning som sagt ikke et særlig vellykket eksempel på netop dette - langt de fleste der opfatter den, og Seriejournalens læseres umiddlebare reaktioner på den som en "profettegning" mv. bekræfter dette, mere eller mindre på én måde, nemlig som en art "barbarerne kommer!"-advarsel.
Hvis Frank faktisk tog sig den ulejlighed det er at ringe til Ivar og spørge ham om sagen, ville han kunne få bekræftet, at dette langt fra er hans intention, og at det han vil sige med tegningen er langt mere kompliceret. Det kan godt være, at andre har meget lettere ved at se Ivars intention i den, men vi mener - støttet af adskillige mennesker vi har vist den til og deres umiddelbare reaktioner - at den tjener hans budskab meget dårligt. Hvis den havde klaret dette skær bedre, og på en mindre dagsaktuel måde, havde vi sandsynligvis ikke afvist den. Dertil kommer at den både idémæssigt og rent teknisk klart er under Ivars høje standard. Et væsentligt parameter for vores bedømmelse.
Mht. Franks sætten spørgsmålstegn ved vores politiske standpunkters betydning for afvisningen, kan det da godt have noget på sig, men jeg kan samtidig oplyse at vi har afvist et andet bidrag med modsat politisk fortegn (hvis man ser på det i sådan en traditionel højre/venstre-optik) af meget lignende årsager. Vi vil ikke have forudsigelige, klichéfyldte og skingre politiske arbejder med i vores bog, uanset deres politiske ståsted, og især ikke hvis deres form ikke lever op til deres intention.
Og vi vil ikke have at bogens resterende 200+ sider tages som gidsel af én tegning af denne slags - det burde da være forståeligt. I det medieklima vi har i dag, hvor billeder desværre ikke behandles på noget der ligner deres egne præmisser, vil det åbne op for helt absurde misappropriationer af vores bog til at tjene dagsordener vi slet ikke er interesserede i at deltage i. Hvorfor skal vores og alle de andres kunstneriske kraftanstrengelser slagtes på et røvballeideologisk alter vi ikke kan stå inde for?
Og nu har jeg brugt alt for meget tid på det her nonsens. Ligesom Thomas bryder jeg mig ikke om at skulle diskutere interne anliggender i offentligheden på den her måde, og jeg burde egentlig heller ikke kunne forventes at gøre det. Det er ret beset en privat/professionel sag, der ikke rager andre og heller ikke gjorde det i den her forbindelse indtil Ivar offentliggjorde det. Og som læsere af Rackham i øvrigt vil vide, nærer jeg stor beundring for Ivar og hans arbejde. Så dér.
Nåja, så er der den her:
Frank Madsen på Seriejournalen Skrev:
... hvis der kommer et overskud i forbindelse med salget af bogen - hvilket næppe kan undgås, hvis oplaget er lavt, udelukkende boghandlerdistribueres og alle udgifter er dækket af staten - så bør det deles med dem, der har leveret bogens illustrationer.
Vores aftale med Politikens forlag er efter normal praksis i forlagsverdenen, at vi modtager et honorar mens over-/underskuddet er deres. Det skal understreges, at dette honorar ikke er astronomisk og ikke står mål med de mandetimer, vi har lagt i bogen, hvis man skal bedømme efter normal aflønning for arbejde i dagens Danmark.
Det skal endvidere præciseres, at "Staten" ikke "dækker udgifterne". Ja, Kunstrådet har bidraget rundhåndet og uden dem ville bogen ikke blive til noget, men Politikens forlag har også skudt et væsentligt beløb i bogen og deres profitmargin er ikke stor, selv hvis hele oplaget bliver solgt. Jeg skal være den første til at beklage, at tegneserietegnere normalt må arbejde gratis i sammenhænge som denne, men det er et spørgsmål og en bog eller ingen bog. Selv det honorar på en plov vi faktisk oprindeligt opererede med ville gøre et væsentligt indhug i budgettet, da der er tale om 28 kunstnere, og så er et stykke papir med en dårligt stukket Niels Bohr på jo ikke det helt vilde, så det besluttede vi os for at lade være med.
Sådan ligger landet, og jeg må her sige stop for yderligere spørgsmål, da kontrakter og den slags ikke er noget man diskuterer i fuld offentlighed.