X-3 diskussion MED SPOILERE!

[Thomas S]

Faldt lige over denne på MSNBC:

The `X-Men' come out: Being a `mutant' in films can be read as a metaphor for homosexuality

http://msnbc.msn.com/id/12956661/

Njah, jeg synes ikke han argumenterer for meget. X-Men handler om generisk afvigerhed, hvor noget bliver betragtet som afvigeri, og det vil sige også homoseksualitet, der hvor det ses sådan, så selvfølgelig kan den metafor læses ind i filmen, men specielt gay kan jeg ikke se, de eksempler han hiver frem er.

[blackno1]

Faldt lige over denne på MSNBC:

The `X-Men' come out: Being a `mutant' in films can be read as a metaphor for homosexuality

http://msnbc.msn.com/id/12956661/

Njah, jeg synes ikke han argumenterer for meget. X-Men handler om generisk afvigerhed, hvor noget bliver betragtet som afvigeri, og det vil sige også homoseksualitet, der hvor det ses sådan, så selvfølgelig kan den metafor læses ind i filmen, men specielt gay kan jeg ikke se, de eksempler han hiver frem er.

Sir Ian McKellen har jo flere gange udtalt sig om mutanter som en metafor for homoseksualitet, men Stan Lees udtalelser er mere generelle, det samme med Claremont som jeg har set i diverse ekstrameteriale. X-Men handler om afvigelse og fremmedgørelse generelt, enten det er på grund af race, seksualitet eller udseende.

[Christian Aarestrup]

Elsker det med kategorierne de lige fik indsneget, hehe Thomas... Vi er mange som godt kan li' dem - (om lidt skriver du så noget i stil med at vi er mange som ikke kan li' dem) Faktum er at de er der.

Fuldstændig lissåm levels i "Powers" - we've got a level four on the loose in sector nine!

Det' super. Jeg skal se den i morgen - i Empire...

Hvad snakker du om - "Powers"?

"Powers" er en tegneserie. Skrevet af Brian Michael Bendis og tegnet af Mike Oeming. Den handler om, hvordan det er at være politimand i en verden, hvor der findes superhelte. Vores helt har selv haft "powers" engang, men nu er han kriminalassistent i afdelingen for drab på superhelte og -skurke. Serien starter med, at han får sig en ung, kvindelig makker.

Og de her politifolk har selvfølgelig et kategoriseringssystem til at afgøre, hvor stærk en supergut er. For hvis der er tale om en level fem, så skal der rykkes ud med lidt mere end et swat-team, mens en enkelt patruljevogn skulle være nok til en level etter.

Det dramaturgisk smarte ved kategorier er muligheden for at imponere med tallene. Hvis læseren er vant til at høre om niveau tre, fire og seks f.eks. og ved, at de gutter faktisk ka' rimelig meget, så er det uhhhh!, hvis der pludselig dukker en niveau 23 op. Et eksempel:

Wolverine: Niveau 3
Cyclops: Niveau 2
Kitty Pryde: Niveau 1
Colossus: Niveau 3
Storm: Niveau 4
Charles Xavier: Niveau 5
Magneto: Niveau 6
Proteus: Niveau 7
Phoenix: Niveau 64
Antøs: Niveau 0

Alan Moore bruger forresten et tilsvarende system i "Top Ten", der ligesom "Powers" handler om at være politi i et superhelte-univers - her har betjentene bare også superkræfter.

[Frank Madsen]

Alan Moore bruger forresten et tilsvarende system i "Top Ten", der ligesom "Powers" handler om at være politi i et superhelte-univers - her har betjentene bare også superkræfter.

Er der nogensinde lavet en historie, hvor man problematiserer det at være skurk i en verden af superhelte? Ikke superskurk, bare sådan en almindelig én. Jeg kunne forestille mig, at det var ret frustrerende, og at det måske ville medføre, at småskurkene sluttede sig sammen eller måtte finde på nogle smarte måder at undgå at blive opdaget på.

Og er der muteringer i X-Men, der falder mindre heldigt ud - f.eks. en arm på ryggen eller en ultraskarp lugtesans kombineret med en placering af næsen mellem tæerne - eller medfører de altid, at mutanten fremstår som en fiks og færdig superhelt med nye, fantastiske kræfter? Og hvad er det i givet fald så der styrer, at muteringerne tilsyneladende altid falder heldigt ud?

[blackno1]

Og er der muteringer i X-Men, der falder mindre heldigt ud - f.eks. en arm på ryggen eller en ultraskarp lugtesans kombineret med en placering af næsen mellem tæerne - eller medfører de altid, at mutanten fremstår som en fiks og færdig superhelt med nye, fantastiske kræfter? Og hvad er det i givet fald så der styrer, at muteringerne tilsyneladende altid falder heldigt ud?

Der er nogen af de nyere historier der går ind i den del. Marrow som har ben-udvækster alle mulige steder på kroppen var en af de føste jeg kan huske hvor man spillede lidt på konflikten mellem de kønne mutanter med superkræfterne og så de øvrige. Morlock'erne i de gamle historier er måske også et forsøg på at lave en slags skyggeside til det.

De nyere historier har f.eks. Beak som mest af alt ligner en våd fugleunge og den nye Angel som havde en kedelig tendens til at kaste al fast føde op ud over den nærmeste - noget Wolverine ikke helt syntes var så sjovt første gang de mødtes

Så ja - der er kommet lidt mere freakshow over det med tiden.

[Antaeus]

Fuldstændig lissåm levels i "Powers" - we've got a level four on the loose in sector nine!

Det' super. Jeg skal se den i morgen - i Empire...

Hvad snakker du om - "Powers"?

"Powers" er en tegneserie. Skrevet af Brian Michael Bendis og tegnet af Mike Oeming. Den handler om, hvordan det er at være politimand i en verden, hvor der findes superhelte. Vores helt har selv haft "powers" engang, men nu er han kriminalassistent i afdelingen for drab på superhelte og -skurke. Serien starter med, at han får sig en ung, kvindelig makker.

Og de her politifolk har selvfølgelig et kategoriseringssystem til at afgøre, hvor stærk en supergut er. For hvis der er tale om en level fem, så skal der rykkes ud med lidt mere end et swat-team, mens en enkelt patruljevogn skulle være nok til en level etter.

Det dramaturgisk smarte ved kategorier er muligheden for at imponere med tallene. Hvis læseren er vant til at høre om niveau tre, fire og seks f.eks. og ved, at de gutter faktisk ka' rimelig meget, så er det uhhhh!, hvis der pludselig dukker en niveau 23 op. Et eksempel:

Wolverine: Niveau 3
Cyclops: Niveau 2
Kitty Pryde: Niveau 1
Colossus: Niveau 3
Storm: Niveau 4
Charles Xavier: Niveau 5
Magneto: Niveau 6
Proteus: Niveau 7
Phoenix: Niveau 64
Antøs: Niveau 0

Alan Moore bruger forresten et tilsvarende system i "Top Ten", der ligesom "Powers" handler om at være politi i et superhelte-univers - her har betjentene bare også superkræfter.

Jeg har set rangeringer på nettet og muligvis også i blade - jeg tror endda det var officielle fra Marvel eller DC. Jeg kan huske Hulk var i den øverste kategori.

Men det er nu fedt med sådanne rangeringer - det giver en ekstra dimension til det man allerede ved de kan.

Min kollega har ligeledes set kategorier på hvor meget de kunne løfte - han nævnte at Hulk kunne løfte 100 t og Thor kunne løfte 20 t.

[Antaeus]

Fuldstændig lissåm levels i "Powers" - we've got a level four on the loose in sector nine!

Det' super. Jeg skal se den i morgen - i Empire...

Hvad snakker du om - "Powers"?

"Powers" er en tegneserie. Skrevet af Brian Michael Bendis og tegnet af Mike Oeming. Den handler om, hvordan det er at være politimand i en verden, hvor der findes superhelte. Vores helt har selv haft "powers" engang, men nu er han kriminalassistent i afdelingen for drab på superhelte og -skurke. Serien starter med, at han får sig en ung, kvindelig makker.

Og de her politifolk har selvfølgelig et kategoriseringssystem til at afgøre, hvor stærk en supergut er. For hvis der er tale om en level fem, så skal der rykkes ud med lidt mere end et swat-team, mens en enkelt patruljevogn skulle være nok til en level etter.

Det dramaturgisk smarte ved kategorier er muligheden for at imponere med tallene. Hvis læseren er vant til at høre om niveau tre, fire og seks f.eks. og ved, at de gutter faktisk ka' rimelig meget, så er det uhhhh!, hvis der pludselig dukker en niveau 23 op. Et eksempel:

Wolverine: Niveau 3
Cyclops: Niveau 2
Kitty Pryde: Niveau 1
Colossus: Niveau 3
Storm: Niveau 4
Charles Xavier: Niveau 5
Magneto: Niveau 6
Proteus: Niveau 7
Phoenix: Niveau 64
Antøs: Niveau 0

Alan Moore bruger forresten et tilsvarende system i "Top Ten", der ligesom "Powers" handler om at være politi i et superhelte-univers - her har betjentene bare også superkræfter.

Når Antaeus bruger sit superheltenavn - Mystiske Mox - så overstiger han langt Phoenix og alle andres niveau - der var i hvert fald ingen, som var bedre end ham i gamle dage - og sådan forholder det sig selvfølgelig stadig.....

Aarestrups niveau er officielt kategoriseret til -1½

[Thomas S]

Det dramaturgisk smarte ved kategorier er muligheden for at imponere med tallene. Hvis læseren er vant til at høre om niveau tre, fire og seks f.eks. og ved, at de gutter faktisk ka' rimelig meget, så er det uhhhh!, hvis der pludselig dukker en niveau 23 op.

Dramaturgisk smart? Det er dramaturgisk selvmord. Der er ikke noget værre end serier, der får skrevet sig ind i forløb, hvor de bliver nødt til at overgå sig selv hver gang. Når man engang har sagt "niveau 8?! Det er helt uhørt", så bliver man næste gang nødt til at skræmme med 12, for 8 viste det sig, man godt kunne klare alligevel, så 20, så 34 og så bliver det hurtigt helt absurdt*. Et eksempel er Dragonball, hvor man netop har sådan et kampstyrke-målingsapparat. Det er meget sjovt i starten, men ret hurtigt bliver det meget lidt overraskende (hvis man er over 7), at måleren lige pludselig viser en endnu større kampstyrke åp modstanderen end i sidste bind. Gaaab.

Der mange måder, hvorpå man kan skrive sig ind i blindgyder, hvor serien kun duer, hvis chokket bliver større hver gang, men at tage genvejen og sætte det i system er da dumt.


*officiel note - tværtimod kan det sagtens virke i spil, hvor det gælder om at spillet fortsætter med at være udfordrende, selm om man har været med længe.

[Antaeus]

Det dramaturgisk smarte ved kategorier er muligheden for at imponere med tallene. Hvis læseren er vant til at høre om niveau tre, fire og seks f.eks. og ved, at de gutter faktisk ka' rimelig meget, så er det uhhhh!, hvis der pludselig dukker en niveau 23 op.

Dramaturgisk smart? Det er dramaturgisk selvmord. Der er ikke noget værre end serier, der får skrevet sig ind i forløb, hvor de bliver nødt til at overgå sig selv hver gang. Når man engang har sagt "niveau 8?! Det er helt uhørt", så bliver man næste gang nødt til at skræmme med 12, for 8 viste det sig, man godt kunne klare alligevel, så 20, så 34 og så bliver det hurtigt helt absurdt*. Et eksempel er Dragonball, hvor man netop har sådan et kampstyrke-målingsapparat. Det er meget sjovt i starten, men ret hurtigt bliver det meget lidt overraskende (hvis man er over 7), at måleren lige pludselig viser en endnu større kampstyrke åp modstanderen end i sidste bind. Gaaab.

Der mange måder, hvorpå man kan skrive sig ind i blindgyder, hvor serien kun duer, hvis chokket bliver større hver gang, men at tage genvejen og sætte det i system er da dumt.


*officiel note - tværtimod kan det sagtens virke i spil, hvor det gælder om at spillet fortsætter med at være udfordrende, selm om man har været med længe.

Jeg er dog enig i at det kan komme ud på et sidespor, hvis man ikke passer på. Der skal tænkes meget omhyggeligt, hvis man begynder at overgå den hidtil højeste kategori.

[Christian Aarestrup]

Min kollega har ligeledes set kategorier på hvor meget de kunne løfte - han nævnte at Hulk kunne løfte 100 t og Thor kunne løfte 20 t.

Hvad alle Marvel-gutterne kan løfte, står en den officielle håndbog over Marvel-universet. Jeg har ikke den med Thor i, men jeg er fuldstændig sikker på, at han er en "Class 100" (for det er hans "klon" Beta Ray Bills styrkeniveau) - hvilket betyder "uden for kategorien". Også et dejlig rundt tal. Andre af slagesen er Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer og Juggernaut - og Absorbing Man (ham med fængselskuglen fra "Secret Wars") kan komme derop alt afhængig af, hvad han absorberer. Abomination løfter lige præcis 100, men ikke sikkert nok til at komme op i 100-klassen. her et par andre til sammenligning:

Sandman: (mindst) 85 ton
The Thing: 85 (by memory)
Rhino: 80 ton
She-Hulk: 75 (Colossus ligger vist også her)
Sasquatsch: 70 ton
Rogue: 50 ton (fordi hun permanent har Mrs. Marvels kræfter)
Annihilus: 50 ton
Spiderman: 10 ton
Beast: 1 ton

[Christian Aarestrup]

Dramaturgisk smart? Det er dramaturgisk selvmord. Der er ikke noget værre end serier, der får skrevet sig ind i forløb, hvor de bliver nødt til at overgå sig selv hver gang. Når man engang har sagt "niveau 8?! Det er helt uhørt", så bliver man næste gang nødt til at skræmme med 12, for 8 viste det sig, man godt kunne klare alligevel, så 20, så 34 og så bliver det hurtigt helt absurdt.

Jeg kan snildt følge dig, men det er et spørgsmål om håndtering - og altså ikke uundgåeligt. Bendis håndterer det efter min mening fint. Han lægger ud med mordet på Retro Girl (det univers' svar på Wonder Woman) i første ark, og hun er en level ni. Det er der kun en anden, der har - nemlig samme univers svar på Superman. Og ham er der netop ikke nogen, der kan klare. Da han viser sig at være gerningsmanden i ark fire - ih, hvor vi spoiler her, hva'? - er politiet og alle andre bare nødt til at 'stand down' og vente på, at han begår selvmord.

Det' bare forfatter-håndværk, det hele...

[Frank Madsen]

Andre af slagesen er Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer og Juggernaut - og Absorbing Man (ham med fængselskuglen fra "Secret Wars") kan komme derop alt afhængig af, hvad han absorberer.

Hvis Absorbing Man nu absorberede Thor, Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer, Juggernaut, Stan Lee OG Marvel-Morten, hvor høj en score ville han så have?

[Christian Aarestrup]

Og så har jeg forresten fået set X3. Yipeeeh!

Mht. levels, så betyder det jo heller ikke, at de altid vinder, fordi de har det højeste. Så ku' de jo bare udveklse numre og derefter ta' hjem. Magneto er level fem, og det kan Wolverine og Hank McCoy vel ikke komme i nærheden af sammenlagt, men de får altså alligevel placeret superskurken i en park med sit skakspil.

Og så gider vi forresten ikke høre mere til ham. Hvis der skal være nogen konsekvens i tingene, så er han i hvert fald færdig. Jean overlevde to'eren, og det var vel også i overensstemmelse med historien - om end Fønix ikke var nær så imponerende her. Jeg mener - hun smadrer en ø og et par soldater. Det' jo ikke ligefrem at æde en planet. men okay...

Kyklopen slipper vi vist ikke for, og Xavier så vi jo allerede tilbage, men det er og bliver altså en af svaghederne ved universet, at folk aldrig dør rigtigt. Jeg gider ikke de der bevægede begravelser, når vi godt ved, at de er tilbage om to timer (dvs. i næste film). Vinnie Jones skulle vist ha' skrevet kontrakt for tre film, så det her bliver ved et godt stykke tid endnu, ser det ud til.

Anyways - filmen var fin. Helt fin. Gu er det nærmest blevet en soap med et stort budget, og det skal det jo også være. Det gør det meget nemmere, når man allerede under optagelserne af tre'eren ved, hvad der skal ske i fire'ren. Det kommer til at hænge bedre sammen. Det fanger føljeton-elementet, som er helt centralt i serierne.

Det gør efter min mening X'erne til den mest vellykkede superhelte-filmatisering nogensinde. Fordi de er mere end bare enkeltstående film. Til gengæld går det en smule ud over plotafviklingen. Det bli'r lige lovlig kort og nærmest et langt klimaks så godt som uden optakt. Optakten var jo allerede i den forrige film. Men netop det gør det jo også til en serie!

Vi mangler stadig at få udviklet "bifigurer" som storm og Colossus og Englen og Bobby Drake og alle de andre. Jeg syn's i hvert fald ikke, at det bare skal være endnu en omgang Wolverine-show hver gang. Det hele bli'r lagt op til ham - til at han skal være smart og dyb og ædel og sej. De andre får simpelthen ingenting at arbejde med. Han har alle one-liners, alle pointer, alle vigtige replikker. Ikke meget hold-ånd der efter min mening.

Og det fungerer da også i den enkelte film - men holder det i længden. Hvor mange måder kan man tænde en cigar cool på? Hvor mange gange kan man slå sine klør ud og stadig regne med, at folk bli'r imponerede? Wolverine er en go' figur, men jeg tror ikke på, at Hugh Jackman hverken kan eller gider bære film-serien frem til X8. Så skal der altså investeres i at udvikle de andre også. Så der er noget for enhver smag. Det' jo det smarte ved soaps - at der er en type til alle. Hvis ens type ikke får noget plads, er det knap så sjovt. Selv Logan nok er flertallets type.

Men go' film der. Tiden gik hurtigt - jeg behøvede ikke engang at møve mig ud på toilettet under den. Det hele er godt lavet rent teknisk. Og vodden fa'en gør de det der med Vinnie Jones' krop? Ka' man det? For så lover det da godt for, at superhelte på film kommer til at ligne superhelte i fremtiden.

Plot: 3
Afvikling: 5
Skuespil: 4
Casting: 4
Effekter: 5
Lydside: 2
Value-for-money: 4

[Christian Aarestrup]

Andre af slagesen er Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer og Juggernaut - og Absorbing Man (ham med fængselskuglen fra "Secret Wars") kan komme derop alt afhængig af, hvad han absorberer.

Hvis Absorbing Man nu absorberede Thor, Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer, Juggernaut, Stan Lee OG Marvel-Morten, hvor høj en score ville han så have?

Han ville jo absorbere det, de er lavet af, og altså mest kød med lidt metal blandet i - så mon ikke en 10-12 stykker... ?

[Thomas S]

Hvis Absorbing Man nu absorberede Thor, Gladiator, Galactus, Hercules, Iron Man, Silver Surfer, Juggernaut, Stan Lee OG Marvel-Morten, hvor høj en score ville han så have?

Hvad med den her: Hvad hvis Absorbing Man absorberede Rogues kræfter, og lagde dem til sin egne, og Rogue derefter rørte Absorbing Man og fik hans kræfter. Så kunne Absorbing Man absorbere Rouges kræfter og lægge dem til sine egne - så er Absorbing Man på styrke 2xAbsorbing Man. Hvis vi gentog proceduren ville de næste gang ende på 4xAbsorbing Man, så 8x, så 16x - kan vi reelt skabe to superhelte med uendelig styrke?