Thopman skrev:
Der er så vidt jeg husker et kapitel som er identisk med et i Less than zero, det er der hvor han besøger sin mor og samtidig betragter det størknede blod under neglene.
De møder Bateman på en restaurant i Less, ikke? Er det den, du tænker på?
Ok! Det er længe siden jeg har læst den.
Jeg mener han sidder hjemme hos sin mor og overhører hvad hun egentligt siger til ham alt imens han betragter sine negle. det er et ganske kort kapitel, men er næsten ordret magen til et i Less...
"I couldn't repair your brakes, so I made your horn louder"
- Unknown
Vakse Viggo er min helt klare farvorit. Jeg har virkeligt grinet meget til de album. Et fantastiask persongalleri, med naturligvis Viggo selv, Blomme, Hr. Parker, Julius fra smiths-overfor. Det bliver ikke bedre.
En lige så sikker 2. plads indtages af Blondie, og på 3. pladsen, der kommer Steen og Stoffer.
Far side, har derimod ikke fanget mig. Er jeg så underlig ?
Thopman skrev:
Der er så vidt jeg husker et kapitel som er identisk med et i Less than zero, det er der hvor han besøger sin mor og samtidig betragter det størknede blod under neglene.
De møder Bateman på en restaurant i Less, ikke? Er det den, du tænker på?
Ok! Det er længe siden jeg har læst den.
Jeg mener han sidder hjemme hos sin mor og overhører hvad hun egentligt siger til ham alt imens han betragter sine negle. det er et ganske kort kapitel, men er næsten ordret magen til et i Less...
Det er nok, dig der har ret - for det jeg tænker på er vist Rules of Attraction, hvor Patrick Bateman er hovedpersonen Sean Batemans storebror. Tror jeg nok. Hvor pokker er mine Ellis-bøger egentlig? Dem har jeg da ikke set siden jeg boede på Bornholm...
Thomas S skrev:Og hold da op, hvor Glamorama bare enormt ufed. Den er ikke sjov.
Til gengæld er Lunar Park et glimrende - og morsomt - come-back.
Jeg tror ikke på dig. Og jeg kommer ikke til at se det ved selvsyn. Siden side 400 i Glamorama har jeg straffet Ellis for at kede mig så voldsomt, at jeg ikke har læst et eneste af hans ord.
Frank Madsen skrev:Radiserne! Jeg husker en stribe, hvor Nuser ligger og sover på sit hundehus. Pludselig vågner han, går over til Søren Bruns hus og banker på. Søren Brun lukker op. "Nej!" siger Brun, hvorefter Nuser går tilbage til hundehuset i dybe tanker: "Mærkeligt! Jeg syntes ellers jeg hørte en chokoladeplesken kalde på mig..."
Genialt og absurd character gag.
Jeg har dog aldrig været så heldig at se og smage en chokolade-plesken. Hvor fås de og kan de defineres?
GoogaMooga skrev:
Jeg har dog aldrig været så heldig at se og smage en chokolade-plesken. Hvor fås de og kan de defineres?
Plæsken, en. ['plTegn, der ikke kan visesl med cirkel underæsg(∂)n] (ofte skrevet Ple(d)sken. – kors Pletsken. Sucker-Pletskener. Kogeb.(1710).174). flt. plæsk(e)ner. (fra ty. plätzchen, dim. til ty. platz, flad, tynd kage; jf. holl. pletske, lille flad, sød kage; bag. ell. kog.) lille kage af æggehvide og sukker, der hældes paa en plade ell. pande med en ske og bages i den form, den faar ved at flyde ud; sukkerplæsken. *bage Pleskener og Mandler, Sukkerbrød. ChrBorup. PM.336. Leop.MadamMangor.(1925).112.
GoogaMooga skrev:Jeg har dog aldrig været så heldig at se og smage en chokolade-plesken. Hvor fås de og kan de defineres?
Jeg har set alm pleskner flere gange på kagehylderne i div. supermarkeder, men aldrig varianten med chocolade. Måske skal man have fat i den lokale bager.
Måske er der tale om en ren mytologisk plesken som slet ikke findes, måske er den en belønning som venter de der har levet et retskaffent liv i denne verden når de skal videre til den næste
Jeg elsker også Vakse Viggo, Men sidst jeg slog mig på lårene af grin (Hvilket sker sjældent) var da jeg læste 12 usandfærdige beretninger fra det vilde vesten. af Lauzier og Alexis. Det album er simpelthen bare super.
Sopranos skrev:Jeg elsker også Vakse Viggo, Men sidst jeg slog mig på lårene af grin (Hvilket sker sjældent) var da jeg læste 12 usandfærdige beretninger fra det vilde vesten. af Lauzier og Alexis. Det album er simpelthen bare super.
Jamen både Radiserne og Steen og Stoffer er sjove, men måske ikke lårklaskende. Når de er bedst er de også rørende.
Selv er jeg jo velsignet med en teenager så Zits er nogen gange så rent påkornet at jeg helt klart griner.
Sidste gang jeg grinte højlydt over en tegneserie (OK konen synes at man er tosset, men det kommer jo bare af at læse tegneserier) var det mangaen Ranma 1/2 der er tilpas tosset til at have et forsøg påen handling og tusinde af gale indskud.
