Men, men, men... Becher, where are you????!!!
Hvis du har en historie at fortælle - en historie, som nogen skal kunne læse om og om igen - skal du putte noget substans ind i den. Det kræver mere end bare et bundt lavkomiske effekter og slag i hovedet. Der skulle være motivation til de forskellige ting, figurerne gjorde, og hævn for deres fejltagelser... Fordi jeg arbejdede så hårdt på at gøre historien troværdig og give den en grund til at være blevet skrevet, ville folk læse den om og om igen. De smed ikke tegneseriehæftet væk. Så de historier er stadig levende i dag, mens mange andre er væk og glemt.
Således lyder det indledende Barkscitat i bind IV.
Det er åbenbart en aldrig endende historie, og vi bliver alle sammen blot hulkende sømænd...

Fra brevveksling mellem Barks og Mike Barrier:
Min skriveprocedurer har været...
Begynd at tegne, når manuskript er nedbrudt ned i ruder og sider (ganske vist ikke længere brækket, men...)
Find på, hvorledes ænderne kan involveres ænderne i handlingen
Måske skulle Becher have en Becher-korrekturlæser? Så Sussi Brandt kunne undersætte, Thomas Schrøder kunne redigere undersættelsen, Peter Becher kunne redigere redigeringen af undersættelsen, og en korrekturlæser kunne korrekturlæse redigeringen af redigeringen af undersættelsen?

Nå, men man skal jo ikke være for kritisk. Sandt at sige har jeg kun læst to sider indtil nu, hvorfra ovenstående eksempler stammer. Og bemærker, at Barks faktisk har noget med blikkenslagere - idet han skriver til Mike Barrier: Din nysgerrighed omkring, hvordan manuskripter bliver skrevet, sider tegnet, etc., får mig til at frygte, at du måske ender i en tegneseriehæftekarriere. Blikkenslagerarbejde giver flere penge, og arbejdstiden er kortere.
Farverne ser i øvrigt ganske rimelige ud igen i denne kassette.
[/b]