Forslag til tegneseriekanon

[Erling Søby]

I så tilfælde - her er de danske værker, jeg finder uomgængelige (ikke baseret på personlig smag, men på en rimelig nøgtern vurdering af væsentlighed):

1. Rasmus Klump
2. Poeten & Lillemor
3. Arne Ungermann (fx Hanne Hansen)
4. Rejsen til Saturn
5. Kidde: Man jeg høfligt anmode Dem om ...
6. Valhalla
7. Egoland
8. Werdelin (men hellere Café end Homo Met.)
9. Ole Comoll (ved bare ikke rigtig hvad)
10. Mårdøn Smet (samme problem)
11. Kielland: Fisk (ville sætte Jernpotte på, hvis den var afsluttet)
12. Thorhauge: Det der går forud

Der var så alligevel nok et par navne der kom med ud fra rent personlige preferencer...

[Frank Madsen]

Her er mit (hurtige) bud på den udenlandske kanon:

Tintin
Anders And (af Carl Barks)
Dick Tracy
Linda og Valentin
The Freak Brothers
Maus
The Spirit
Prins Valiant
Steen og Stoffer
L'il Abner
Radiserne
Sorte Sider

På http://www.rackham.dk/forum/viewtopic.php?t=542 har Seriejournalens forsøg på at opstille en tegneseriekanon affødt en diskussion om det latterlige i den borgerlige regerings kanonprojekt. Lars von Triers (modige men også smarte) forhåndsafvisning af at blive optaget i en evt. filmkanon bliver applauderet og på Politiken har man sendt 4 udlandskorrespondenter i marken for at opstøve nogen, der finder ideen latterlig og bl.a. fundet en beredvillig talsmand fra det franske Kulturministerium. Henrik Rehr finder kanonprojektet afskyvækkende, grænsende til det nazistiske (men nødvendigt?), mens Thomas Thorhauge kalder det en frikadellediskurs. Længslen tilbage til Jytte Hildens dage er udtalt.

Her på Seriejournalen elsker vi imidlertid småborgerlige selskabslege, ja, i det hele taget lister over alt muligt, og går fortrøstningsfuldt videre. Evt. Kritik af Brian Mikkelsen henvises til bagtrappen...

[Henrik Rehr]

Jeg finder det ikke nazistisk og beklager mit skidt valgte eksempel med støvletramp som baggrundsmusik, men jeg ER altid på vagt overfor nationalisme, som jeg ikke har stort tilovers for. Det betyder imidlertid ikke at man absolut er eller ender som fascist, bare fordi man er interesseret i at vedholde og fastholde noget man tør kalde en "dansk" kultur og siden der nu snakkes kanon for tiden, synes jeg at det er en kulturpolitisk god ide at også tegneseriemediet giver sit bud.
Se i øvrigt mine indlæg på rackham.dk for yderligere forvrøvling.

[Henrik Rehr]

Længslen tilbage til Jytte Hildens dage er udtalt.

Jeg kurerer som regel søvnløshed ved at ihukomme den tale, Jytte Hilden holdt ved en middag hos den danske generalkonsul i New York engang, så ellers nej tak. Til gengæld kunne jeg mægtigt godt lide Elsebeth Gerner Nielsen, selv om jeg må indrømme at jeg ikke har det store indtryk af hendes kulturpolitik.

[Frank Madsen]

Jeg finder det ikke nazistisk og beklager mit skidt valgte eksempel med støvletramp som baggrundsmusik, men jeg ER altid på vagt overfor nationalisme, som jeg ikke har stort tilovers for. Det betyder imidlertid ikke at man absolut er eller ender som fascist, bare fordi man er interesseret i at vedholde og fastholde noget man tør kalde en "dansk" kultur og siden der nu snakkes kanon for tiden, synes jeg at det er en kulturpolitisk god ide at også tegneseriemediet giver sit bud.

Så længe chauvinismen holdes i ave og man er ligeså glad for input udefra kan jeg ikke se det forkerte i at være glad for det land, man kommer fra. Og den glæde behøver ikke at være akkompagneret af støvletramp, tværtimod.
Kultur-Brians kanonidé udspringer - så vidt jeg kan bedømme - ikke af et ønske om at ensrette skoleundervisningen som i 1930'ernes Tyskland, men ud fra et ønske om at sikre, at dagens skolebørn i deres undervisning stifter bekendtskab med en vis mængde "god" litteratur, film osv. og måske får en fælles referenceramme. Set i bakspejlet er vores generation vel vokset op med en de facto kanon bestemt af lærernes generationstilhørsforhold, seminariernes prægning, forlagenes billigbogspolitik og skolernes stramme bogbevillinger i sen-1970erne, der gjorde, at udvalget af "ny" litteratur bestod af (i mit tilfælde) "Fiskerne", "Fluernes Herre", "Forbandede Ungdom", "Rend mig i traditionerne" og "Den kroniske Uskyld". Jeg vil tro, at denne liste vil vække genkendelse hos mange omkring de 40-50. Så hvis Brians dosmersedler følges op af indkøb af de kanoniserede værker rundt omkring på skolerne, finder jeg ideen positiv. Formen er måske lidt Kamma Rahbek-agtig, men jeg synes udfordringen er værd at tage op. Også for tegneserien, som jeg ikke mener kan være tjent med at bukke hovedet i denne sammenhæng.

Meget af modstanden mod kanon-ideen virker ikke særlig reflekteret. Alene det faktum, at det er Brian Mikkelsen og den borgerlige regerings ide får åbenbart mange til at være lodret imod uden at overveje sagen nærmere: Ideen er bare dum, færdig. Det mener jeg er et skråplan og udtryk for en unødigt polariseret opfattelse, der hverken er humanistisk eller særlig demokratisk. Lad os i stedet vise Brian, at dansk kultur er mere rigtfacetteret end han (måske) har turdet drømme om og at han ikke behøver være flov, næste gang nogen fortæller ham, at Danmark er et tegneserieland.

[Frank Madsen]

Christian Aarestrup har indtastet dette kanonforslag i en anden tråd. Forslaget er hermed flyttet til denne, den officielle tegneseriekanontråd:

1. herge/"De syv krystalkugler"
2. Barks/"Penge fra skyerne"
3. Goscinny/"Lus i skindpelsen"
4. Franquin/ "I murænens gab"
5. Schultz/(tilfældigt udpluk)
6. Giraud/"Balladen om en ligkiste"
7. Watterson/(omkring 1990)
8. Byrne/"Pheonix-sagaen"
9. Juillard/"Heksejægeren"
10. Miller/"Ronin"

-og to danske

11. Madsen/"Den store udfordring"
12. Olfax/"Egoland 9"

[Dan R. Knudsen]

Meget af modstanden mod kanon-ideen virker ikke særlig reflekteret. Alene det faktum, at det er Brian Mikkelsen og den borgerlige regerings ide får åbenbart mange til at være lodret imod uden at overveje sagen nærmere: Ideen er bare dum, færdig. Det mener jeg er et skråplan og udtryk for en unødigt polariseret opfattelse, der hverken er humanistisk eller særlig demokratisk.

Hørt!

[Frank Madsen]

Jeg flytter lige Henrik Rehrs kanon-forslag hertil fra den anden tråd, hvor diskussionen om, hvorvidt vi overhovedet skal have en kanon, foregår. Hvis du har forslag til en dansk og en udenlandsk tegneseriekanon, er det i nærværende tråd, de skal postes:

Da vi nu har diskuteret os frem til at - yes - gu ska vi ha ka non...og værkerne kan defineres som: "dem man ikke kan komme uden om når vi taler dansk tegneserie"...nej, det holder ikke...hvad med noget i stil med det der stod i den meget omtalte lokalavis for kbh og forstæder..."værker som har haft betydende indflydelse på mediet (i dette tilfælde i Danmark) og som vil bibringe læseren en klarere forståelse af hvad mediet er og kan..."

Det vil sige at det har ikke noget med danskhed at gøre...men noget med at Peter og Ping var grænseoverskridende om end ikke nær så gode som Pogo - men inden for landets grænser var de de bedste...og at det ikke har noget med en god historie eller om det er godt tegnet at gøre - men om det har flyttende betydning for mediet. Dvs. visse værker vil måske udgå (internationalt fx. Tårnene i M. skovene) fordi nok er de fænomenalt lavet - de har bare ikke nogen betydende indflydelse på mediet i forhold til fx. Bill Schienkeviez’ (whaatEVER) Stray Toasters - der nok ikke er kendt af den brede masse men som bare gjorde nogen ting med mediet der fik indflydelse på mange andre (Fx. Haverholm ;v)...

Med dette på plads (for mit eget vedkommende) vil jeg mene at hvis det her skal være konstruktivt så lad os tage emnene ét ad gang og diskutere dem færdige. Hvis vi alle sidder og fabrikere hver vores 12 pkts.liste og så sidder og skælder ud på de andres blir det her aldrig konstruktivt.

Efter et hurtigt blik på eksisterende lister vil jeg mene at Rasmus Klump er et sikkert bud - er der nogen der er ueninge?

Dans kriterier lyder ret fornuftige, så med dem i mente, prøver jeg lige en gang til (nu med fontex OG korte begrundelser)


PETER OG PING af Storm P.
Leverede startskuddet til den danske tegneseriekultur og var samtidig tegnet af nationalklenodie Storm P. Behøves der andet?

RASMUS KLUMP af Carla og Vilh. Hansen
Danmarks ubestridte børnetegneserie numero uno og så indgroet i den danske bevidsthed som leverpostej og rulllepølse (men bedre!).

POETEN OG LILLEMOR af Jørgen Mogensen
Det fineste eksempel på tegneserien som (morsom) samtidsskildring, vi har kunne mønstre.

REJSEN TIL SATURN af Claus Deleuran
Ingen kanon uden Deleuran og RTS er det tætteste tegneseriemediet nogensinde er kommet på det man i mangel af bedre kan kalde den danske folkesjæl. (Alternativ THORFINN, for også at introducere tressernes politiske engagement i mediet)

VALHALLA af Peter Madsen m.fl.
Den fornemste repræsentant for den europæiske albumserie vi har frembragt og samtidigt en populær introduktion til de Gamle Nordiske Guder.

HOMO METROPOLIS (eller CAFE) af Nikoline Werdelin
For at bære faklen fra Poeten og Lillemor videre og samtidig udvikle stribeformen til ikke partout at skulle levere en daglig, morsom pointe i sidste billede.

FISK af Peter Kielland
Bedste danske eksempel på det man kan kalde "de nye alternative" serier, som samtidig viste at danske tegneserier kunne bruge pantomime-formen til andet end dagstribe-gags.

[Peter Hartung]

Jeg fik engang til opgave at lave en synopsis til en bog om "Verdens 25 bedste tegneserier" for forlaget Rosinante. Men bogen udkom desværre aldrig.

På min hjemmeside kan man læse mit bud på verdens bedste serier - flere af dem er ledsaget af den tekst, der skulle have stået i bogen.

Jeg byder også ind på de bedste danske.

Læs mere:
www.hartungpress.dk - under linket "tegneserier"

[Henrik Rehr]

Her er Hartungs liste, planket fra hans website:

Bonustrack:
De bedste danske (I alfabetisk orden - listen er ikke prioriteret):

Café (Nikoline Werdelin)
Danmark besat (Roland/Hesseldahl/Rehr)
Egoland (Ivar Gjørup (Olfax)
Illustreret Danmarkshistorie for Folket (Claus Deleuran)
Livets gang i Lidenlund (Henning Gantriis)
Nofret (Sussi Bech)
Poeten og Lillemor (Jørgen Mogensen)
Valhalla (Peter Madsen)

[Frank Madsen]

Jeg har skrevet en nyhed til SJs forside, hvor jeg har konkluderet på de indkomne kanon-forslag i december. Her er hele teksten:

I december tog Seriejournalen kulturminister Brian Mikkelsens udfordring op og bad læserne komme med indstillinger til en tegneseriekanon. Det udviklede sig hurtigt til en diskussion for og imod en kanon, eller måske rettere en stedfortræderkrig mod den borgerlige regering og alt dens (u)væsen. En halv snes forslag indkom dog, og der tegner sig et nu foreløbigt billede af, hvilke 12 danske tegneserier, enhver oplyst borger bør have læst:

Ældre klassikere
Danmark oplevede en sand guldalder for tegneserien i perioden 1930-50, og fra den periode pegede Seriejournalens læsere på:

• Poeten og Lillemor af Jørgen Mogensen (6)
• Rasmus Klump af Carla og Vilhelm Hansens (4)
• Livets gang i Lidenlund af Henning Gantriis (3)
• Peter & Ping af Storm P. (2)
• Hanne Hansen af Arne Ungermann (2)

Albumgenerationen
Fra den store generation af albumtegnere faldt valget på:

• Rejsen til Saturn af Claus Deleuran (9)
• Valhalla af Peter Madsen, Henning Kure, Hans Rancke-Madsen og Per Vadmand (7)
• Må jeg høfligst anmode dem om at tage denne sag alvorligt af Rune Kidde (5)
• Danmark Besat af Niels Roland, Morten Hesseldahl og Henrik Rehr (3)
• Nofret af Sussi Bech (3)
• Fisk af Peter Kielland (3)

Nyere avisserier
Fra den nye generation af avistegneserier skiller to af Politikens serier sig klart ud:

• Egoland af Ivar Gjørup (5)
• Homo Metropolis af Nikoline Werdelin (5)

Diskussionen om det lige er ovenstående 13 værker, der skal med i en dansk tegneseriekanon, og om vi overhovedet skal have én sådan, fortsætter på Seriejournalens debatforum.

[Henrik Rehr]

Ser såmænd rimeligt fornuftigt ud, synes jeg.

[Frank Madsen]

Ser såmænd rimeligt fornuftigt ud, synes jeg.

Det passede i hvert fald med, at dem, der var nævnt to gange, gav en reduceret liste på 13 titler. Ikke noget voldsomt statistisk grundlag, men dog et grundlag, der kan diskuteres ud fra - og måske bruges som inspiration til dem, der ønsker at stifte bekendtskab med 13 rigtig gode, danske tegneserier.

Men nye indspark er som nævnt velkomne...

[Thomas S]

Det forekommer mig en kende mærkeligt at placere Poeten og Lillemor i "guldalderen" 1930-1950. Ganske vist blev de første striber trykt i 1950, men serien har altså noget i retningen af mindre end et år i den periode og over 50 år udenfor.

Skal der skæres en fra, så vi kommer ned på 12, ville jeg personligt pege på Peter og Ping eller Homo Metropolis - men det er mest udfra personlig smag. At skære Storm P. og Werdelin væk ville nok virke lidt underligt, hvis man lægger betragtninger ind om kunsternes væsentlighed i dansk tegneseriehistorie. SÅ det er nok et dumt forslag alligevel.

[Frank Madsen]

Det forekommer mig en kende mærkeligt at placere Poeten og Lillemor i "guldalderen" 1930-1950. Ganske vist blev de første striber trykt i 1950, men serien har altså noget i retningen af mindre end et år i den periode og over 50 år udenfor.

Det samme gælder jo for Rasmus Klump - der hentydes såmænd bare til, at der er tale om dagstriber, der tager deres udspring i nævnte guldalder og har deres glanstid før næste periode, 1970/80ernes albumboom. Under alle omstændigheder er grupperingen blot lavet for at anskueliggøre, hvordan serierne fordeler sig tegneseriehistorisk og tidsmæssigt. Jeg synes, der er et ganske fornuftigt miks, hvis man skal rumme dansk tegneseriehistorie indenfor et dusin titler.

M.h.t. diskussionen andetsteds om tegneseriehetzens indvirkning og tabte generationer, så var det også mærkbart, at der stort set ikke blev rekrutteret nye danske serieskabere i perioden 1955-70, bortset fra Werner Wejp-Olsen. Så på den led giver placeringen af "Poeten og Lillemor" også mening. I øvrigt spændende med Bogfabrikkens planer om "Poeten og Lillemors samlede værk".