Siden sidst bl.a.:
MUSEUM OF TERROR (VOL. 2) - TOMIE 2:
Fed gyser, som selv om det er en toer kan læses alene og fremstå som en helhed. Tomie er en smuk ung pigé med nogle ganske mærkværdige egenskaber. Mænd falder for hende i sådan en grad, at de får lyst til at hakke hende i stykker for at beholde hende for sig selv, men at hakke hende i stykker er nogenlunde lige så effektivt som at hugge hovedet af en hydra. Meget blodigt, meget effektivt, og flot regelret fortælling uden japanske svinkeærinder. Trods dens 376 sider endte jeg med at læse den i et stræk lige inden jeg skulle sove.
Fem nøgne teenagepiger ud af seks mulige.
WHO FIGTHER (WITH HEART OF DARKNESS):
Tre krigshistorier - flot og stemningsfuldt tegnet i en stil omkring Otomos (Akira). Der er dog tendens til en værre omgang pladderromantik og banale fyndord af den slags som japanerne
kan mestre, men det lykkes ikke her. Den første historie (titelhistorien) handler om nogle UFO-møder japanske og amerikanske piloter havde under 2. verdenskrig, og det bliver altså en tand for new age-agtigt. Anden historie er efter sigende bygget på Conrads bog "Heart of Darkness", men er altså også en hel del "Apocalypse Now" - tror jeg. Jeg har aldrig læst bogen, men jeg havde svært ved at undgå at se Sheen på båden. Den bliver aldrig helt forløst. Se Coppola i stedet. Den sidste korte historie var bare kort. Køb for stemningsfulde krigstegninger af stor klasse, men forvent ikke for meget af manuskript.
To en halv oprørske oberster forskanset i junglen ud af seks mulige.
APOCALYPSE NERD #4
Peter Bagge er skideskæg - især i hovedhistorien. Jeg må indrømme, at sidehistorien med The Boston Tea Party og hvad har vi går hen ovre hovedet på mig. Jeg er ikke nok inde i amerikansk nationalhistorie til at vide, om der er tale om historiefortælling, historierevision eller parodi. Jeg gætter på det sidste, men så ved jeg bare ikke nok til at vide, hvornår vitserne falder.
3 en halv mastuberende teenagedrenge i buskadset ud af seks mulige.
DET SORTE GULD
Fin spændingssag - med nogle særdeles spøjse elementer. Det gentagne afbrudte samleje af en tilblivelsesproces forener tidlig Hergés dårlige manusdisciplin med den senere Hergés mislykkede forsøg på at rette op på miseren. I starten truer en krig, men vi aner ikke hvilken - og det er der ingen pointe i. Forfatteren havde vist bare ikke besluttet sig endnu. Lidt bedre slipper Hergé uden om at få indført Haddock i historiens slutning - men kun fordi han gør det til et komisk gag, at det ikke hænger sammen og aldrig bliver forklaret. Den slags går en gang og KUN en gang.
3 kamelryttere i en mørk ørken nat ud af seks mulige.
SAMURAI EXECUTIONER #9 - FACING LIFE AND DEATH
Jeg er nu kun en bog fra at have læst over 3000 sider om Koike og Kojimas Kubakira Asaemon, og det har været en fed oplevelse. Jeg må dog indrømme, at der efterhånden er gået inflation i historierne, der handler om den sidste ordveksling mellem bøddelen og hans offer sekundet inden, hovedet hugges af. Koike har lidt svært ved at finde på nyt med sværdsvingeren og Edo-Japans kriminelle underklasse. Så er det heldigt, at vi fik indført halshuggerens protege og adoptivdatter, der efterhånden har overtaget en hel del af scenen. Det er mærkværdigt og langt fra mine normer at læse en romantisk episode, hvor der indgår alvorlige hustrutæsk, men det lykkes da.
4 hoveder i en spand ud af seks mulige.