Så er Tintin landet på Månen

[Steffen P. Maarup]

Så har de f'resten nogle tegninger nede i Paris. Feks. side 23.

[Spærhage]

Det der krater-værk har jeg godt nok ikke en fjert idé om, men når jeg ser de tre udgaver af samme side ved siden af hinanden, slår det mig hvor dårligt (ja det skrev jeg virkelig...), at boblerne i den nye udgave, ofte er fyldt ud.

Jeg er selvfølgelig godt klar over at der er forskellige ting at tage hensyn til, så som en korrekt oversættelse og en computerfont som ikke bare skal skaleres op og ned efter den enkelte talebobbels størrelse.

Men ser man den gamle danske oversættelse, så er der et eller andet mere 'lækkert' over den måde boblerne er udfyldt på. Om det så i nogle tilfælde var med vås der aldrig stod i den originale franske udgave, skal jeg ikke vurdere. Men mere lækkert synes jeg bestemt det er, rent estetisk.

Og så er jeg også lidt nysgerrig efter at vide hvornår der blev skiftet fra det gamle blå indercover til det med familieportrætterne vi kender fra de tidligere danske udgivelser (startende i 1960). Vil man fra Carlsen køre den hele vejen med de gamle, eller skifte på det tidspunkt hvor man nu gjorde det i Belgien. Eller er den dato allerede overskredet?

/Spærhage

[Jan Erik Hedberg]

Sandelig om ikke Poul har ret, i hvertfald med første pointe!

"Familie" portrætterne er sgu da osse hyggggelige, men hvornår de dukkede op i Belgien er det jo nok typisk Carsten Søndergaard som kan svare på!

Og Carsten, din spoiler, hvorfor ændrede Sonnergaard Hipparchos til Hartebeke? Og hvem eller hvad er Hartebeke?

Jeg holder ikke denne uvished ud!!!

[Christian Aarestrup]

Måske pga. noget ophavsrettighedsmæssigt i forhold til det astronomi-blad, der også hedder Hipparchos. Hvorfor det så lige skulle være Hartebeke, har jeg dog ingen anelse om.

[Thomas S]

Måske pga. noget ophavsrettighedsmæssigt i forhold til det astronomi-blad, der også hedder Hipparchos. Hvorfor det så lige skulle være Hartebeke, har jeg dog ingen anelse om.

Det tror jeg ikke på. Ganske vist kan immaterielretslige afgørelser af og til ende i absurditeter (Gummitarzan), men at man skulle kunne annamme ophavsretten til 2500 år gamle navne ved at opkalde sig efter dem - den køber jeg ikke. Nej, Hartebeke må være Sonnergaards forsøg på at få dialogen til at gå op, altså være det, der får D&D til at tænke på et cirkus. Et eller andet almindeligt kendt 60er-fænomen, der ville give enhver cirkusassociationen, må have heddet Hartebeke. Desværre er den så åbenbart glemt i dag.

[Carsten Søndergaard]

når jeg ser de tre udgaver af samme side ved siden af hinanden, slår det mig hvor dårligt (ja det skrev jeg virkelig...), at boblerne i den nye udgave, ofte er fyldt ud.

Jeg er selvfølgelig godt klar over at der er forskellige ting at tage hensyn til, så som en korrekt oversættelse og en computerfont som ikke bare skal skaleres op og ned efter den enkelte talebobbels størrelse.

Jeg er enig i, at Erik Mosgårds tekstning passer fint til Hergé, men er nu ikke helt enig i, at bobler skal være fyldt ud til randen. Efter min opfattelse er det langt at foretrække en ensartet punktstørrelse og skydning samt luft omkring teksten end varierende størrelser, skydning for at opnå en ensartet og større udfyldning af boblernes omfang.

Hergé er selv særdeles svingende og har tydeligvis indimellem tegnet boblerne, før han har bestemt sig for, hvor meget tekst der skal være i dem - det kunne så vise sig at være meget mindre eller meget mere.

Erik Mosegård, som tekstede Sonnergaards oversættelser, var en dygtig håndtekster, men han kunne til gengæld kun tekste i én bestemt (relativt stor) størrelse. Det betød, at når Hergés tekster mange gange blev forkortet, ikke kun af Sonnergaard, men også af Mosegård under tekstningen, idet han ikke var bleg for på eget initiativ at redigere i oversætteres arbejde, hvilket indimellem fik uheldige konsekvenser.

Mosegård har særlig i de seneste år rendyrket den korte form som en dreven haikudigter. Derudover er han i øvrigt en glimrende maler.

[Carsten Søndergaard]

Og så er jeg også lidt nysgerrig efter at vide hvornår der blev skiftet fra det gamle blå indercover til det med familieportrætterne vi kender fra de tidligere danske udgivelser (startende i 1960). Vil man fra Carlsen køre den hele vejen med de gamle, eller skifte på det tidspunkt hvor man nu gjorde det i Belgien. Eller er den dato allerede overskredet?

Forsatsen skifter til det moderne portrætgalleri fra og med Koks i lasten.

Det er i hvert fald meningen! Det er der, de skifter i den belgiske førsteudgave.

[Carsten Søndergaard]

Carsten, din spoiler, hvorfor ændrede Sonnergaard Hipparchos til Hartebeke? Og hvem eller hvad er Hartebeke?

Det er mig, der stiller spørgsmålene her!

Hartebeke må være Sonnergaards forsøg på at få dialogen til at gå op, altså være det, der får D&D til at tænke på et cirkus. Et eller andet almindeligt kendt 60er-fænomen, der ville give enhver cirkusassociationen, må have heddet Hartebeke. Desværre er den så åbenbart glemt i dag.

Det kan tænkes - vi er jo ikke så heldige på dansk som på fransk, hvor "cirque" både betyder "cirkus" og "cirkel". Men hvad kan hartebeke have været for en cirkusassociation? En googling af "hartebeke" giver nul resultater (bortset fra Seriejournalens tråd...), og et så markant ord skulle man tro, der var referencer til.

Nasa-fotografi af Hipparchos-krateret:

Hipparchus is the degraded remnant of a lunar crater. It is located to the southeast of Sinus Medii, near the center of the visible Moon. To the south is the prominent Albategnius crater, and to the southwest lies Ptolemaeus crater, a feature of comparable dimensions to Hipparchus. The Horrocks crater lies entirely within the northeast rim of the crater. Halley crater is attached to the south rim, and Hind crater lies to the southeast. To the north-northeast is the bowl-shaped Pickering crater, and the flooded Saunder crater is located off the northeast rim.

[Spærhage]

Jeg takker og bukker for begge svar. Og jeg må da også lige nævne at helt overordnet er jeg yderst tilfreds med de nye udgaver. De ting (jeg mener) der er at udsætte, er stadig i småtingsafdelingen.

Men lige mens vi er ved det...

Jeg synes bestemt at huske at der i den nylige P1-udsendelse med Niels Søndergaard blev nævnt noget i retning af:

Intervieweren: "Når du har oversat et album, går du så ikke hen og ser hvordan Jørgen sonnegaard havde gjort det samme, og evt rette til".

(-og her kommer så det interessante:)

Niels Søndergaard: "Nej, hvis der er sammenfald, retter de det på redaktionen".

Ordvalget er frit efter hukommelsen, men jeg tror bestemt ikke jeg har fået galt fat i meningen.

Så vil det sige at hvis Niels Søndergaard tilfældigvis har valgt samme ord/vendinger som Sonnegaard, så bliver de bevidst rettet til andre? Og er det af gammelt, indædt had til Sonnegaard ( ) eller for at sikre at man ikke igen ender i et skænderi/retssag om rettigheder.

En speciel sekvens der i Søndergaards udgave slog mig som værende mindre morsom end Sonnegaards var den fra 'Enhjørningens hemmelighed' hvor Tintin telefonerer hjem til Hadock for at forklare at han er på slottet 'Møllenborg'. Sekvensen går som bekendt på at den kære kaptajn hører en masse rime-ord på Møllenborg ("Bøllefår", "Sølle Tår", "Øllegård"). Og hvis man bare ikke VIL bruge de samme ord, så kan det jo let blive lidt svært, da Sonnegaard jo ligesom stod først i køen. Er der noget om snakken, eller har mine ører været helt ude af justering?

/Spærhage

[Thomas S]

Hartebeke må være Sonnergaards forsøg på at få dialogen til at gå op, altså være det, der får D&D til at tænke på et cirkus. Et eller andet almindeligt kendt 60er-fænomen, der ville give enhver cirkusassociationen, må have heddet Hartebeke. Desværre er den så åbenbart glemt i dag.

Det kan tænkes - vi er jo ikke så heldige på dansk som på fransk, hvor "cirque" både betyder "cirkus" og "cirkel". Men hvad kan hartebeke have været for en cirkusassociation? En googling af "hartebeke" giver nul resultater (bortset fra Seriejournalens tråd...), og et så markant ord skulle man tro, der var referencer til.

Desværre er der ikke meget gods i min ræsonnering. "Prater" kan i sig selv give en variete- og måske også cirkusassociation.

[Jan Erik Hedberg]

Ahh Høm - mine herrer, har man overset hvad jeg skrev ca. to posteringer efter spørgsmålet!
I såfald kan jeg da godt klippe og klistre lidt:

...det kunne være noget med det cirkulære krater på fransk hedder "Circ Krater" eller lign

Mine assosiationer var måske kun underforståede, men gik afgjort på Circ > cirkel/Cirkus og Krater > Prater...

At jeg ikke kan stave til "cirkel" på fransk, beror på at jeg kun havde fransk i tre måneder, inden jeg sprang ud i det pulveriserende arbejdsliv med en afsluttet 9. klasses eksamen, da jeg blev ramt af et momentalt anfald af fatigue de école (Pardon my French!)

Og Prater er da et forlystelsesetablisement, så hut jeg hvisker! (måske endda opkaldt efter en gammel cirkus-familie)

[Berti Stravonsky]

Jan-drengen, Seriejournalens svar på begge Dupont'er...

Der er ikke noget cirkus, og de har ikke brug for klovne, og altså heller ikke for Dem.

DET er morsomt.

[Jan Erik Hedberg]

Berti-drengen - "Når du ser dig selv i spejlet dér..." - SerieJournalens svar på Madame Bianca Castafiore...

Tak for den ærefulde udnævnelse!

Havde dog helst set mig som Allan...
"Sov du med skægget over eller under dynen på Ærø?"

Og ja, Haddock's kryptiske bemærkning er sjov!

[Niels Soendergaard]

Jeg takker og bukker for begge svar. Og jeg må da også lige nævne at helt overordnet er jeg yderst tilfreds med de nye udgaver. De ting (jeg mener) der er at udsætte, er stadig i småtingsafdelingen.

Men lige mens vi er ved det...

Jeg synes bestemt at huske at der i den nylige P1-udsendelse med Niels Søndergaard blev nævnt noget i retning af:

Intervieweren: "Når du har oversat et album, går du så ikke hen og ser hvordan Jørgen sonnegaard havde gjort det samme, og evt rette til".

(-og her kommer så det interessante:)

Niels Søndergaard: "Nej, hvis der er sammenfald, retter de det på redaktionen".

Ordvalget er frit efter hukommelsen, men jeg tror bestemt ikke jeg har fået galt fat i meningen.

Så vil det sige at hvis Niels Søndergaard tilfældigvis har valgt samme ord/vendinger som Sonnegaard, så bliver de bevidst rettet til andre? Og er det af gammelt, indædt had til Sonnegaard ( ) eller for at sikre at man ikke igen ender i et skænderi/retssag om rettigheder.

En speciel sekvens der i Søndergaards udgave slog mig som værende mindre morsom end Sonnegaards var den fra 'Enhjørningens hemmelighed' hvor Tintin telefonerer hjem til Hadock for at forklare at han er på slottet 'Møllenborg'. Sekvensen går som bekendt på at den kære kaptajn hører en masse rime-ord på Møllenborg ("Bøllefår", "Sølle Tår", "Øllegård"). Og hvis man bare ikke VIL bruge de samme ord, så kan det jo let blive lidt svært, da Sonnegaard jo ligesom stod først i køen. Er der noget om snakken, eller har mine ører været helt ude af justering?

/Spærhage

Du er helt galt afmarcheret. Jeg har aldrig sat noget, der bare minder om det, du "citerer efter hukommelsen". Processen er som følger: Jeg oversætter uden at konsultere den gamle oversættelse, og jeg tjekker heller ikke bagefter, hvad der stod i den, for jeg vil ikke påvirkes af den på nogen måde. Redaktionen har faktisk sagt, at jeg godt må "genbruge" nogle af Sonnergaards ting, hvis det passer mig, men det passer mig ikke, for jeg vil naturligvis ikke beskyldes for at plagiere, og jeg kan altså godt selv finde ud af at oversætte fra fransk. Hvis der er sammenfald med Sonnergaards oversættelse, er det enten tilfældigt eller en (ubevidst) tyve år gammel erindring - så længe siden er det nemlig, jeg læste Tintin sidst i den gamle oversættelse.

Den eneste gang, jeg har tjekket Sonnergaards oversættelse, var, da jeg havde oversat det første album, Tintin i Congo. Jeg ville se, om der var nogen sammenfald, og det var der stort set ikke.

[Niels Soendergaard]

Jeg takker og bukker for begge svar. Og jeg må da også lige nævne at helt overordnet er jeg yderst tilfreds med de nye udgaver. De ting (jeg mener) der er at udsætte, er stadig i småtingsafdelingen.

Men lige mens vi er ved det...

Jeg synes bestemt at huske at der i den nylige P1-udsendelse med Niels Søndergaard blev nævnt noget i retning af:

Intervieweren: "Når du har oversat et album, går du så ikke hen og ser hvordan Jørgen sonnegaard havde gjort det samme, og evt rette til".

(-og her kommer så det interessante:)

Niels Søndergaard: "Nej, hvis der er sammenfald, retter de det på redaktionen".

Ordvalget er frit efter hukommelsen, men jeg tror bestemt ikke jeg har fået galt fat i meningen.

Så vil det sige at hvis Niels Søndergaard tilfældigvis har valgt samme ord/vendinger som Sonnegaard, så bliver de bevidst rettet til andre? Og er det af gammelt, indædt had til Sonnegaard ( ) eller for at sikre at man ikke igen ender i et skænderi/retssag om rettigheder.

En speciel sekvens der i Søndergaards udgave slog mig som værende mindre morsom end Sonnegaards var den fra 'Enhjørningens hemmelighed' hvor Tintin telefonerer hjem til Hadock for at forklare at han er på slottet 'Møllenborg'. Sekvensen går som bekendt på at den kære kaptajn hører en masse rime-ord på Møllenborg ("Bøllefår", "Sølle Tår", "Øllegård"). Og hvis man bare ikke VIL bruge de samme ord, så kan det jo let blive lidt svært, da Sonnegaard jo ligesom stod først i køen. Er der noget om snakken, eller har mine ører været helt ude af justering?

/Spærhage

Du er helt galt afmarcheret. Jeg har aldrig sat noget, der bare minder om det, du "citerer efter hukommelsen". Processen er som følger: Jeg oversætter uden at konsultere den gamle oversættelse, og jeg tjekker heller ikke bagefter, hvad der stod i den, for jeg vil ikke påvirkes af den på nogen måde. Redaktionen har faktisk sagt, at jeg godt må "genbruge" nogle af Sonnergaards ting, hvis det passer mig, men det passer mig ikke, for jeg vil naturligvis ikke beskyldes for at plagiere, og jeg kan altså godt selv finde ud af at oversætte fra fransk. Hvis der er sammenfald med Sonnergaards oversættelse, er det enten tilfældigt eller en (ubevidst) tyve år gammel erindring - så længe siden er det nemlig, jeg læste Tintin sidst i den gamle oversættelse.

Den eneste gang, jeg har tjekket Sonnergaards oversættelse, var, da jeg havde oversat det første album, Tintin i Congo. Jeg ville se, om der var nogen sammenfald, og det var der stort set ikke.