Manga - Ren underholdning

[Psychotronic]

Har lige solgt hele min Dragonball samling for kom til at tænke på at jeg egentlig aldrig kommer til at læse dem igen. Ikke at de var dårligt, tværtimod, men det er simpelthen ren underholdning.

Nu er jeg så lidt i tvivl, for de var jo egentlig ret fede. Men manga synes jeg i modsætning til alle andre landes tegneserier, virkelig kan anses for ren underholdning. En slags zitcoms for tegneserier.

[Thomas S]

Jeg er som sådan ikke uenig i, at der findes masser af metervare i manga. Det meste af det der kommer til Danmark er såmænd også metervare. Men hvad havde du forventet? Kig på formatet, prisen og målgruppen. Det signalerer ligesom metervare - pocket, billig og børn. Det adskiller sig som sådan ikke fra europæiske og amerikanske billige pockets til børn (Jumbobog? Metervare!).

Vil du have andet end end metervare, så prøv for eksempel Ozamu Tezukas Adolf. Det er manga, men det er samtidig også et stykke fantastisk litteratur som en historisk skæbneroman, der slår 99% af alle tegneserier, der nogensinde er produceret i Europa eller USA.

Manga skal ses på som nøjagtigt alt andet - langt det meste er underholdende, men ligegyldigt, enkelte ting er klassiske mesterværker.

[Mikael Nielsen]

Jeg vil mene at man skal passe meget på med at bedømme manga efter en serie som Dragonball. Den er underholdene, men ligger i en lave ende af manga pølen og bare ved at kigge på visse andre serier der er udgiver på dansk, kan man hurtigt danne sig et andet indtryk.
Og her tænker jeg på serier som Ghost in the Shell og Akira, som er i både handlig og tegnestil adskiller sig meget fra Dragonball.

Ligesom med alt andet bliver der fremstillet manga bare for at sælge endnu et album, men der er også mange smukke, alternative og handlings kræftige titler. Med lidt held bliver nogen af dem måske aktuelle herhjemme, med den nye interesse for at udgive manga.

[Dan R. Knudsen]

Det er da forhåbentlig ikke noget kriterie for at smide dem ud ...?

Nu var der jo faktisk heller ikke tale om at smide ud men sælge - og hvis man har læst dem - og VED man ikke får dem læst igen - så er det da en fornuftig disposition. Jeg ejer ikke en eneste videofilm - men har da tonsvis af film jeg har set og elsket - men som bare var nok at se den ene gang og som ikke behøver at stå på hylden.

Desuden er det karakteristisk for manga at det rent faktisk SKAL smides ud. Det er nok det mest kendetegnende ved netop manga at japanere simpelthen ikke har plads til at gemme skidtet - jeg har været i japan og set skraldespandene flyde med telefonbogstykke tegneseriesamlinger (med fx. akira). Det er som regel lavet hurtigt (så meget desto mere imponerende er det sommetider tårnhøje kreative niveau) og det skal læses hurtigt - stående i undergrundsbanen til eller fra job i ringe tryk og på pistyndt papir. Det er ikke noget der skal serveres i farver og lækker indbinding med gemmeværdi.

Helledusseda - japanerne vil ikke købe xboxen fordi den fylder for meget - de HAR ikke plads til den slags...


d.eform

[Haverholm]

Fascinerende læsekultur, særligt ift vores bogsnobberi med at ville ha hardcovers linet op som prydstykker i reolen. Men tegneserier i skraldespanden? !

[Thomas S]

Fascinerende læsekultur, særligt ift vores bogsnobberi med at ville ha hardcovers linet op som prydstykker i reolen. Men tegneserier i skraldespanden? !

Jeg vil fandeme ikke have hardcovers, der skal fylde i mine reoler. Jeg vil have hæfter, der er billige og som dør, når de har ligget på gulvet længe nok. Alt det der samlerpis gør jo, at jeg slet ikke har råd til at læse alt det jeg gerne vil.

Respekt for japanerne!

[GoogaMooga]

Synes bare det er svært at se på manga på anden måde en metervare.

Jeg er som sådan ikke uenig i, at der findes masser af metervare i manga. Det meste af det der kommer til Danmark er såmænd også metervare. Men hvad havde du forventet? Kig på formatet, prisen og målgruppen. Det signalerer ligesom metervare - pocket, billig og børn. Det adskiller sig som sådan ikke fra europæiske og amerikanske billige pockets til børn (Jumbobog? Metervare!).

Vil du have andet end end metervare, så prøv for eksempel Ozamu Tezukas Adolf. Det er manga, men det er samtidig også et stykke fantastisk litteratur som en historisk skæbneroman, der slår 99% af alle tegneserier, der nogensinde er produceret i Europa eller USA.

Manga skal ses på som nøjagtigt alt andet - langt det meste er underholdende, men ligegyldigt, enkelte ting er klassiske mesterværker.

En gylden tommelfinger regel indenfor populär kulturen er, at 90% af hvad der bliver skabt er lort; i mangaens tilfälde er vi oppe på 98% lort, så man kan ikke sige, at manga skal ses på som nöjagtig alt andet indenfor populär kultur. Manga har en enestående höj lortekvotient!

[Thomas S]

En gylden tommelfinger regel indenfor populär kulturen er, at 90% af hvad der bliver skabt er lort; i mangaens tilfälde er vi oppe på 98% lort, så man kan ikke sige, at manga skal ses på som nöjagtig alt andet indenfor populär kultur. Manga har en enestående höj lortekvotient!

Nu ved jeg ikke, hvordan man rent faktisk kan måle de 90 og de 98 procent, men lad os holde fast på, at der ikke er tale om, at man skal kunne lide 10%. Sammenlign med musik - uagtet at der for en acid jazz-lytter helt sikkert er noget, der er af større kvalitet end andet, hjælper der lige fedt hos flk, der ikke interesserer sig for acis jazz. Eller mere nærliggende - selv om 10% af sciencefiction-romaner er måske når et litterært niveau over gulvhøjde, er det lige fedt for den, der ikke gider science fiction. Taget i betragtning af, at japansk tegneserieproduktion er så meget større, henvender sig til så mange flere målgrupper,og har så meget mere nicheproduktion, end europæisk og amerikansk tegneserie, der i den grad har svært at løsrive sig fra få genrer og særlige læsersegmenter, så er det ikke ulogisk, at den enkelte vil finde en større del af den japanske tegneserie ikke-interessant, eftersom vedkommende ikke er målgruppen og ikke interesserer sig for nichen. Det paradoksale er, at der på den måde er tegneserie for mange flere mennesker.

[Thomas S]

Ok, lad os få på plads. Vi er enige om:

1) at japansk tegneserie i tegnestilen typisk ligger tættere på hinanden end hvad vi ellers kender til

2) at fortællingerne i japanske tegneserie spreder sig over et langt større felt, end hvad vi ellers er vant til

[GoogaMooga]

Er romanen ikke tegneserien overlegen, når det gälder fortällinger, der kan ändre ens liv? Flame on!

[Thomas S]

Er romanen ikke tegneserien overlegen, når det gälder fortällinger, der kan ändre ens liv? Flame on!

Det synes jeg egentlig ikke. Jo, nogle romaner er selvfølgelig bedre end nogle tegneserier, men det omvendte gør sig da også gældende. Virkemidlerne er bare forskellige.

Romaner har en stor ulempe i forhold til de visuelle fortælleformer (herunder også film): Den tager ofte meget længere tid at læse. Eftersom jeg skal have mine jævnlige fix, kan jeg ikke forlade mig på romanen alene. Romanen har dog også fordele - det er fx lettere at intellektualisere, om man så må sige. Et billede kan virke stærkt, en tegnet fortælling kan virke stærkt, en roman kan virke stærkt. Jeg forstår ikke helt din påstand om, at fortællingen skulle toppe i romanen.

[GoogaMooga]

Er romanen ikke tegneserien overlegen, når det gälder fortällinger, der kan ändre ens liv? Flame on!

Det synes jeg egentlig ikke. Jo, nogle romaner er selvfølgelig bedre end nogle tegneserier, men det omvendte gør sig da også gældende. Virkemidlerne er bare forskellige.

Romaner har en stor ulempe i forhold til de visuelle fortælleformer (herunder også film): Den tager ofte meget længere tid at læse. Eftersom jeg skal have mine jævnlige fix, kan jeg ikke forlade mig på romanen alene. Romanen har dog også fordele - det er fx lettere at intellektualisere, om man så må sige. Et billede kan virke stærkt, en tegnet fortælling kan virke stærkt, en roman kan virke stærkt. Jeg forstår ikke helt din påstand om, at fortællingen skulle toppe i romanen.

Romanen har den fordel, at den udelukkende består af ord og pauser. Den skrevne side har flere muligheder for nuancer, dybde, filosofi, og fölelser. Der er markant färre klicheer i litteratur end i tegneserier. James Joyce's "Ulysses" ville aldrig kunne adapteres til tegneserie eller film. Det er også derfor, at litteratur bliver betragtet som finkultur og ikke populär kultur. Så hvad angår menneskelig indsigt vil jeg sige: romanen först, dernäst maleriet, så tegneserien, og til allersidst, som nummer sjok: filmen, den störste bastardkunst af alle og den mindst personlige.

[Thomas S]

Romanen har den fordel, at den udelukkende består af ord og pauser. Den skrevne side har flere muligheder for nuancer, dybde, filosofi, og fölelser.

Ja, det er som regel tilfældet. Men det er da også kun et snævert spekter af det, man kan med en fortælling. Hvad virker stærkest? En krigsreportage på tryk eller en fotoreportage?

Der er markant färre klicheer i litteratur end i tegneserier. James Joyce's "Ulysses" ville aldrig kunne adapteres til tegneserie eller film. Det er også derfor, at litteratur bliver betragtet som finkultur og ikke populär kultur. Så hvad angår menneskelig indsigt vil jeg sige: romanen först, dernäst maleriet, så tegneserien, og til allersidst, som nummer sjok: filmen, den störste bastardkunst af alle og den mindst personlige.

Menneskelig indsigt er et krav, du har tilført diskussionen. Der er så meget mere, fortællinger kan, end bare det. Jeg ville så sandelig hade, hvis ethvert værk var filosofisk.

[GoogaMooga]

Romanen har den fordel, at den udelukkende består af ord og pauser. Den skrevne side har flere muligheder for nuancer, dybde, filosofi, og fölelser.

Ja, det er som regel tilfældet. Men det er da også kun et snævert spekter af det, man kan med en fortælling. Hvad virker stærkest? En krigsreportage på tryk eller en fotoreportage?

Der er markant färre klicheer i litteratur end i tegneserier. James Joyce's "Ulysses" ville aldrig kunne adapteres til tegneserie eller film. Det er også derfor, at litteratur bliver betragtet som finkultur og ikke populär kultur. Så hvad angår menneskelig indsigt vil jeg sige: romanen först, dernäst maleriet, så tegneserien, og til allersidst, som nummer sjok: filmen, den störste bastardkunst af alle og den mindst personlige.

Fortällinger kan give menneskelig indsigt, de kan underholde, og så vist ikke ret meget andet. Jeg kan både lide at få menneskelig indsigt og blive underholdt (gerne på samme tid), men hvis jeg virkelig vil have menneskelig indsigt/livs indsigt) vil romanen altid väre mit förste valg (men ikke eneste). Jo, fortällinger kan også provokere, men det hörer ind under menneskelig indsigt. Andre bud? Any takers?

Menneskelig indsigt er et krav, du har tilført diskussionen. Der er så meget mere, fortællinger kan, end bare det. Jeg ville så sandelig hade, hvis ethvert værk var filosofisk.

[Thomas S]

Fortällinger kan give menneskelig indsigt, de kan underholde, og så vist ikke ret meget andet. Jeg kan både lide at få menneskelig indsigt og blive underholdt (gerne på samme tid), men hvis jeg virkelig vil have menneskelig indsigt/livs indsigt) vil romanen altid väre mit förste valg (men ikke eneste). Jo, fortällinger kan også provokere, men det hörer ind under menneskelig indsigt. Andre bud? Any takers?

Menneskelig indsigt og underholdning er godt nok to enormt brede kasser. Derudover lader det til, at du finder det ene finere end det andet. Det gør jeg ikke. Men jeg vil da gerne tilføje:

Fortællinger kan propagandere. Her er dybden sjældent et godt krav, og en tegning på en plakat er formodentlig en bedre form end en roman. Picassos Guernica kunne være et bud på, at den visuelle form ikke ligger under for andre.

Fortællinger kan skildre. En fotoreportage fra Hiroshima efter bombningen ville formodentlig være det bedste middel til at begribe, hvordan der så ud. En tegneserie næstbedst. En skreven tekst ville næppe sætte mig i stand til at forme de rette billeder i mit hovede.

Fortællinger kan skabe satire. Der er næppe en form, der ikke kan det, men tegningen er ofte ligeså effektiv som romanen. Det er i hvert fald en meget hyppigere brugt form.

Fortællinger kan spekulere. Kontrafaktiske fortællinger om, hvordan verden kunne have set ud, eller spekulationer om hvordan verden kunne komme til at se ud er også en vigtig fortælletype. Romanen er sikkert bedst, når der skal køres på den store intellektuelle klinge (fx Orwell eller Burgess), mens tegneserie og film har svært ved at nå ud over underholdningsstadiet (stadig er der dog lavet mange gode film og tegneserier i den retning: Vaterland, A Clockwork Orange, Dimensionsdetektiven).

Fortællinge kan undervise. Tegneserien Bombenborgs beretninger om fyrværkerisikkerhed når sikkert målgruppen bedre, end nogen roman kunne have gjort det.

Fortællinger kan levere effektivt. Tilhængere af objektivismen var begejstrede for animationsfilmen The Incredibles, der i deres øjne videreformidlede vigtige objektivistiske grundtanker. Den når formentlig langt flere end objektivismens moder, der ser sig selv som Aristoteles arvtager, Ayn Rands 1200 lange sider hovedværk, Atlas Shrugged.

Fortællinger kan pirre dig. Det kan de i alle former, men hvem har hoppet stolen, mens de læste? Og hvor mange har ikke gjort det under en film.

Fortællinger kan få det til at vende inden i dig. Hvor mange har svært ved at kapere Jesus' lidelseshistorie i bibeludgaven kontra det samme med Gibsons Jesus-film?

Jeg stopper her, men mener langt fra at listen er udtømt, tværtimod. Men min pointe skulle stå klart. Jeg er ikke uenig i, at det trykte ord også har forcer - jeg mener bare ikke, at dets forcer i sig selv er de adre formers overlegne.