Så er Tintin landet på Månen

[Peter Becher Damkjær]

Ja det er nemlig en HELT UFATTELIG lækker nørd-side.

[Carsten Søndergaard]

(Det har ikke noget specifikt med Månealbummet at gøre, men alligevel:)

Tintin og biler.

Nej, det har det vist ikke - for månebilen er da i hvert fald ikke med.

[Carsten Søndergaard]

Er der nogen, der ved, hvor man kan læse mere om de referencer, Hergé anvendte til måneraketten? Dvs. om "Jan Loup", "A. Ananoff" og det amerikanske Mars-projekt.

Hvis du mener "meget mere" (og ikke blot mere, det kan man jo bl.a. læse i Michael Farrs bog), så må du nok forsøge dig på det franske antikvarmarked (hvis du da ikke vil ansøge om audiens til Hergés arkivskabe).

Her er fx værker af Ananoff på Amazon, uden at nogen dog tilbyder dem for tiden:
http://www.amazon.fr/exec/obidos/search ... %20Ananoff
- det fra 1946 kunne nok være medgået til researchen, mon ikke?

Hvis man kan finde en opvakt bibliiotekar, er det ikke umuligt at forsøge at skaffe nogle af de kendte inspirationskilder fra franske biblioteker.

[Frank Madsen]

Er der nogen, der ved, hvor man kan læse mere om de referencer, Hergé anvendte til måneraketten? Dvs. om "Jan Loup", "A. Ananoff" og det amerikanske Mars-projekt.

Hvis du mener "meget mere" (og ikke blot mere

Jeg mente "mere om referencerne", dvs. titler, forlag og årstal på kilderne, der skjuler sig bag '"Jan Loup", "A. Ananoff" og det amerikanske Mars-projekt'. Bogen fra 1946 lyder som en sandsynlig kilde.

[Frank Madsen]

Apropos Hergés kilder: Nogle år før "Månen tur retur" lavede Frédéric-Antonin Breysse en 32 siders tegneserie, "Les conquérants de l'infini", hvor hans figurer Oscar Hamel, Isidore og hunden Titus rejste til Månen. Historien udkom som farvealbum fra Editeur Fleurus i 1947, tre år før "Månen tur retur" begyndte i Tintin-magasinet:

[Carsten Søndergaard]

Jeg mente "mere om referencerne", dvs. titler, forlag og årstal på kilderne, der skjuler sig bag '"Jan Loup", "A. Ananoff" og det amerikanske Mars-projekt'. Bogen fra 1946 lyder som en sandsynlig kilde.

I Farrs bog er der flere konkrete henvisninger til både bøger og fx tidsskriftet Colliers med specifik dato. Det kan måske også skaffes gennem biblioteket.

Alexandre Ananoffs bog L'Astronautique angives som en hovedkilde. Den er udgivet på forlaget Editions Fayard i 1950.

Jeg ved ikke rigtig med ham dér Jan Loup, som Tintinologerne henviser til - Jan-Loup var serieskaber og illustrator uden de helt store værker på samvittigheden. Den viste illustration har muligvis ledsaget en artikel om rumrejser i selve Tintin-bladet, hvor han indimellem bidrog.

Hvad er det for et "Mars-projekt"?

[Frank Madsen]

I Farrs bog er der flere konkrete henvisninger til både bøger og fx tidsskriftet Colliers med specifik dato. Det kan måske også skaffes gennem biblioteket.
Alexandre Ananoffs bog L'Astronautique angives som en hovedkilde. Den er udgivet på forlaget Editions Fayard i 1950.

Takker.

Hvad er det for et "Mars-projekt"?

Ved ikke. Det var det eneste, der var nævnt på Tintinologisk Tidsskrift i forbindelse med tegningen af rumdragten.

Har Hergé nævnt "Les conquerants de l'infini" som en inspirationskilde på noget tidspunkt? Især den med hunden i rumdragt vækker jo associationer til Tintin, ligesom halvsiden med vægtløsheden, der afbrydes af, at professoren raketten sætter i gang.

[Frank Madsen]

Hvad er det for et "Mars-projekt"?

Der er muligvis tale om Wernher von Brauns skrivebordsprojekt "The Mars Project" fra 1947/48. Hans tanker blev offentliggjort i samlet form i 1952 i tidsskriftet Weltraumfahrt og samme år i bogen "Das Marsprojekt". I USA trykte magasinet Collier's en række artikler i 1952-53 baseret på Brauns projekt, og University of Illinois Press udsendte hans bog på engelsk:



I 1950erne lavede von Braun også en film sammen med Disney.

[Carsten Søndergaard]

Har Hergé nævnt "Les conquerants de l'infini" som en inspirationskilde på noget tidspunkt? Især den med hunden i rumdragt vækker jo associationer til Tintin, ligesom halvsiden med vægtløsheden, der afbrydes af, at professoren raketten sætter i gang.

Ikke hvad jeg har bemærket. Men han har da utvivlsomt kendt til serien, der gik i Coeur-Vaillants. Sjovt.

[Carsten Søndergaard]

Der er muligvis tale om Wernher von Brauns skrivebordsprojekt "The Mars Project" fra 1947/48. Hans tanker blev offentliggjort i samlet form i 1952 i tidsskriftet Weltraumfahrt og samme år i bogen "Das Marsprojekt". I USA trykte magasinet Collier's en række artikler i 1952-53 baseret på Brauns projekt

Von Brauns artikler i Colliers er en udtrykkelig kilde. Ifølge Farrs bog var der tale om Colliers fra både 18. og 25. oktober 1952 med overskrifter som "Mennesket på Månen", "Læs her, hvordan vi kommer derop" osv.

Muligvis var det de samme artikler der lettere forsinket blev bragt i Information over to dage, 23. november og 2. december 1957 under titlen "Rejsen til Maanen" i 6 kapitler.

En af von Brauns bøger, "First Men to the Moon" fra 1960, findes også i en dansk udgave fra 1961, "Først på Månen". Med forord af Asger Lundbak. Det kan selvfølgelig også være den, der har været fortrykt i Information.

[Frank Madsen]

Von Brauns artikler i Colliers er en udtrykkelig kilde. Ifølge Farrs bog var der tale om Colliers fra både 18. og 25. oktober 1952 med overskrifter som "Mennesket på Månen", "Læs her, hvordan vi kommer derop" osv.

Artiklerne i Collier's var illustreret af bl.a. Chesley Bonestell, der i 1949 havde leveret illustrationerne til Willy Leys bog "The Conquest of Space". Den bog var med til at sætte en veritabel rumfeber i gang. Willy Ley blev i 1927 et af de første medlemmer af Verein für Raumschiffahrt, og var bl.a. konsulent på Fritz Langs film, inden han i 1935 flygtede til USA. Sammen med Wernher von Braun var han konsulent på Collier"s artikelserie. Han døde én måned før Apollo 11 satte sit landingsmodul på Månen, men fik et krater opkaldt efter sig. Han var konsulent på den første sf-serie på tv, Tom Corbett, Space Cadet, der begyndte i 1950 og på mange måder minder om Hergés realistisk-naivistiske tilgang til stoffet.

Wikipedia om Willy Ley: http://en.wikipedia.org/wiki/Willy_Ley
Wikipedia om Tom Corbett-serien: http://en.wikipedia.org/wiki/Tom_Corbett%2C_Space_Cadet (nederst på siden er der links til fan-sider med masser af fotos)

Chesley Bonestell er i Michael Farrs bog noget misvisende omtalt som "hollywoodkunstner", men han var først og fremmest den, der i 1940erne sammen med Willy Ley var med til at ændre almindelige folks forestillinger om rumrejser fra pulp-historier til realistiske scenarier.


("Conquest of Space" book cover, 1948)

Hans gennembrud kom med bogen "The Conquest of Space", der i en række realistiske malerier viste, hvordan en rumfærd med al sandsynlighed ville tage sig ud, hvis man var med på turen.

På www.bonestell.com er der scanninger fra de bøger, Bonestell illustrerede i 1940erne, og som Hergé kan have set, før han lavede "Månen tur retur":
Rocket to the Moon (Mechanix Illustrated, Sept. 1945)
Trip to the Moon (Life, March 4, 1946)
By Rocket to Mars in 18 Days (Coronet, Aug. 1946)
Race to the Planets (Mechanix Illustrated, July 1947)
The End of the World (Coronet, July 1947)
Mr. Smith Goes to Venus (Coronet, March 1950)

Jeg fandt også disse flotte eksempler fra 1940erne:
http://www.novaspace.com/LTD/BONESTELL/PIX/Titan.jpeg ("Saturn as Seen from Titan", 1948)
http://www.novaspace.com/GICLEE/Boneste ... estell.jpg ("The Surface of Mercury", 1949)
http://www.novaspace.com/LTD/BONESTELL/PIX/Mimas.jpeg ("Saturn from Mimas", Life magazine 1944)

Og mon ikke Hergé har set dette:


Hvis man vil have en bog med cremen af Bonestells billeder, kan man investere i Chesley Bonestell. Miller, Ron & Frederick C. Durant III. The Art of Chesley Bonestell. London: Paper Tiger, 2001. Den skulle efter sigende være bibelen for alle Bonestell-fans.

Her er en side, der beskriver artikelserien i Collier's Magazine fr 1952:
http://home.flash.net/~aajiv/bd/colliers.html

Og hvis man vil have en oversigt over de bøger, der frem til 1952 var med til at forme folks populære forestillinger om moderne rumfærd, så er her en herlig litteraturliste med scanninger af illustrationerne i hver bog: http://dreamsofspace.nfshost.com/

Hergé kan have læst nogle af bøgerne i disse to afsnit:
IMAGINATION: 1883-1948
PREFLIGHT: 1949-1953

Og lur mig, om ikke Edgar P. Jacobs har kigget med (eller lånt Hergé nogle af bøgerne).

[Frank Madsen]

Det tror jeg ikke på. Ganske vist kan immaterielretslige afgørelser af og til ende i absurditeter (Gummitarzan), men at man skulle kunne annamme ophavsretten til 2500 år gamle navne ved at opkalde sig efter dem - den køber jeg ikke.

Det er ikke desto mindre, hvad min hustru var ude for i 1986, da hendes nye tegneserie "Nefer" havde premiere i Berlingske Tidende. Efter 3-4 ugers publicering blev hun ringet op af en underlig dame fra Nordjylland, der præsenterede sig som Bodil Nefer og lige ville gøre opmærksom på, at hendes familie havde købt navnet (et gammelt ægyptisk prinsesse- og dronningenavn, som Mika Waltari havde gjort kendt med sin bog "Sinuhe Ægypteren", og som både Sussi og Bodil Nefer havde læst med stor fornøjelse). En uges tid eller to efter modtog Carlsen/PIB Copenhagen et brev fra damen med krav om ændring af seriens navn og en trusel om fogedforbud. Det nyttede ikke noget, at Sussi kunne påvise den ene historiske kongelige person efter den anden, der havde båret navnet, for den myndighed, der skulle have afvist Bodil Nefers anmodning om at købe eneretten til det historiske navn, Overformynderiet, havde godkendt damens eneret i Danmark til det historiske navn. Så det kan altså sagtens lade sig gøre, blot de offentlige myndigheder er tilstrækkeligt uvidende.