Manga - Ren underholdning

[GoogaMooga]

Fortällinger kan give menneskelig indsigt, de kan underholde, og så vist ikke ret meget andet. Jeg kan både lide at få menneskelig indsigt og blive underholdt (gerne på samme tid), men hvis jeg virkelig vil have menneskelig indsigt/livs indsigt) vil romanen altid väre mit förste valg (men ikke eneste). Jo, fortällinger kan også provokere, men det hörer ind under menneskelig indsigt. Andre bud? Any takers?

Menneskelig indsigt og underholdning er godt nok to enormt brede kasser. Derudover lader det til, at du finder det ene finere end det andet. Det gør jeg ikke. Men jeg vil da gerne tilføje:

Fortællinger kan propagandere. Her er dybden sjældent et godt krav, og en tegning på en plakat er formodentlig en bedre form end en roman. Picassos Guernica kunne være et bud på, at den visuelle form ikke ligger under for andre.

Fortællinger kan skildre. En fotoreportage fra Hiroshima efter bombningen ville formodentlig være det bedste middel til at begribe, hvordan der så ud. En tegneserie næstbedst. En skreven tekst ville næppe sætte mig i stand til at forme de rette billeder i mit hovede.

Fortællinger kan skabe satire. Der er næppe en form, der ikke kan det, men tegningen er ofte ligeså effektiv som romanen. Det er i hvert fald en meget hyppigere brugt form.

Fortællinger kan spekulere. Kontrafaktiske fortællinger om, hvordan verden kunne have set ud, eller spekulationer om hvordan verden kunne komme til at se ud er også en vigtig fortælletype. Romanen er sikkert bedst, når der skal køres på den store intellektuelle klinge (fx Orwell eller Burgess), mens tegneserie og film har svært ved at nå ud over underholdningsstadiet (stadig er der dog lavet mange gode film og tegneserier i den retning: Vaterland, A Clockwork Orange, Dimensionsdetektiven).

Fortællinge kan undervise. Tegneserien Bombenborgs beretninger om fyrværkerisikkerhed når sikkert målgruppen bedre, end nogen roman kunne have gjort det.

Fortællinger kan levere effektivt. Tilhængere af objektivismen var begejstrede for animationsfilmen The Incredibles, der i deres øjne videreformidlede vigtige objektivistiske grundtanker. Den når formentlig langt flere end objektivismens moder, der ser sig selv som Aristoteles arvtager, Ayn Rands 1200 lange sider hovedværk, Atlas Shrugged.

Fortællinger kan pirre dig. Det kan de i alle former, men hvem har hoppet stolen, mens de læste? Og hvor mange har ikke gjort det under en film.

Fortællinger kan få det til at vende inden i dig. Hvor mange har svært ved at kapere Jesus' lidelseshistorie i bibeludgaven kontra det samme med Gibsons Jesus-film?

Jeg stopper her, men mener langt fra at listen er udtømt, tværtimod. Men min pointe skulle stå klart. Jeg er ikke uenig i, at det trykte ord også har forcer - jeg mener bare ikke, at dets forcer i sig selv er de adre formers overlegne.

Som den dovne debattör, jeg nu er, vil jeg postulere, at disse bud hörer ind under menneskelig indsigt. Litteraturens indre monolog slår tegneseriens tankebobler med adskillige lysår, for ikke at nävne muligheden for at udtrykke abstrakte tanker. Ikke to kritikere kan blive enige om, hvad en Abstrakt Ekspressionist som Jackson Pollock havde i tankerne, mens der en rimelig bred enighed om, hvor Shakespeare ville hen med "King Lear". Litteraturen er den mest avancerede måde at udtrykke tanker på, for de mest avancerede tanker udtrykkes bedst gennem ord, idet avancerede tanker er gjort af ord, hvorimod primale tanker som sult, frygt, og begär bedst udtrykkes igennem billeder, IDET PRIMALE TANKER KOM FÖR DET TALTE OG SKREVNE ORD (grynt, grynt).

[Thomas S]

Som den dovne debattör, jeg nu er, vil jeg postulere, at disse bud hörer ind under menneskelig indsigt. Litteraturens indre monolog slår tegneseriens tankebobler med adskillige lysår, for ikke at nävne muligheden for at udtrykke abstrakte tanker.

Doven skal du hedde - ikke mindst fordi jeg i flere af buddene påpeger, at romanen er andre former underlegne. Kalder du alle ovenstående for det du kalder menneskelig indsigt, så vil jeg med god ret kunne hævde, at roman ikke altid er topmålet af god fortælling, selv indenfor det, du kalder menneskelig indsigt.

de mest avancerede tanker udtrykkes bedst gennem ord,

Det har jeg på intet tidspunkt bestridt. Det er klart det skrevne ords største force. Jeg bestrider, at fortællingen topper i romanen. Det er en mærkelig påstand. At udtrykke avancerede tanker er kun en brøkdel af, hvad en god fortælling kan.

[GoogaMooga]

Som den dovne debattör, jeg nu er, vil jeg postulere, at disse bud hörer ind under menneskelig indsigt. Litteraturens indre monolog slår tegneseriens tankebobler med adskillige lysår, for ikke at nävne muligheden for at udtrykke abstrakte tanker.

Doven skal du hedde - ikke mindst fordi jeg i flere af buddene påpeger, at romanen er andre former underlegne. Kalder du alle ovenstående for det du kalder menneskelig indsigt, så vil jeg med god ret kunne hævde, at roman ikke altid er topmålet af god fortælling, selv indenfor det, du kalder menneskelig indsigt.

de mest avancerede tanker udtrykkes bedst gennem ord,

Det har jeg på intet tidspunkt bestridt. Det er klart det skrevne ords største force. Jeg bestrider, at fortællingen topper i romanen. Det er en mærkelig påstand. At udtrykke avancerede tanker er kun en brøkdel af, hvad en god fortælling kan.

En god fortälling kan også underholde, så brökdelen må väre ½.

[GoogaMooga]

Som den dovne debattör, jeg nu er, vil jeg postulere, at disse bud hörer ind under menneskelig indsigt. Litteraturens indre monolog slår tegneseriens tankebobler med adskillige lysår, for ikke at nävne muligheden for at udtrykke abstrakte tanker.

Doven skal du hedde - ikke mindst fordi jeg i flere af buddene påpeger, at romanen er andre former underlegne. Kalder du alle ovenstående for det du kalder menneskelig indsigt, så vil jeg med god ret kunne hævde, at roman ikke altid er topmålet af god fortælling, selv indenfor det, du kalder menneskelig indsigt.

de mest avancerede tanker udtrykkes bedst gennem ord,

Det har jeg på intet tidspunkt bestridt. Det er klart det skrevne ords største force. Jeg bestrider, at fortællingen topper i romanen. Det er en mærkelig påstand. At udtrykke avancerede tanker er kun en brøkdel af, hvad en god fortælling kan.

Jo, der er lige den der med at undervise, jokeren i dit deck. Den hörer ikke ind under menneskelig indsigt, og har kun ibredeste forstand med fortälling at göre. Har du nogle fede instruktionsmanualer du vil sälge? Gerne fra SAS eller Mols Linien.

[Thomas S]

En god fortälling kan også underholde, så brökdelen må väre ½.

Kender du nazisternes plakat, Der Ewige Jude? (Ellers kan du se den her <- tryk på her)

Hører den ind under den menneskelige indsigt eller underholdningen?

[Thomas S]

Jo, der er lige den der med at undervise, jokeren i dit deck. Den hörer ikke ind under menneskelig indsigt, og har kun ibredeste forstand med fortälling at göre. Har du nogle fede instruktionsmanualer du vil sälge? Gerne fra SAS eller Mols Linien.

Vil det sige, at du er enig i, at den visuelle fortælling kan være overlegen i det jeg kalder skildring, satire, effektivitet og pirring? Og du fortsat lade det gå ind under dit begreb menneskelig indsigt?

[GoogaMooga]

En god fortälling kan også underholde, så brökdelen må väre ½.

Kender du nazisternes plakat, Der Ewige Jude? (Ellers kan du se den her <- tryk på her)

Hører den ind under den menneskelige indsigt eller underholdningen?

Nu er vi ude på den tre-sporede motorvej. "Der Ewige Jude" hörer ind under propaganda, som også er en form for undervisning. Var det dette, Tony Blair mente med "den tredie vej" til New Labor?

[GoogaMooga]

Jo, der er lige den der med at undervise, jokeren i dit deck. Den hörer ikke ind under menneskelig indsigt, og har kun ibredeste forstand med fortälling at göre. Har du nogle fede instruktionsmanualer du vil sälge? Gerne fra SAS eller Mols Linien.

Vil det sige, at du er enig i, at den visuelle fortælling kan være overlegen i det jeg kalder skildring, satire, effektivitet og pirring? Og du fortsat lade det gå ind under dit begreb menneskelig indsigt?

Pröv at läse Ulrik Höy, Anders Lund Madsen, eller Jonathan Swift, og sammenlign med sidste nummer af Bläksprutten. Pröv at sammenligne to giganter som Tom Wolfe på literaturens side og Harvey Kurtzman på tegneseriens side. Det var satiren. Så er der skildringen. En romanside af en gigant som F. Scott Fitzgerald vil altid slå en side af Eisner's Bronx, da beskrivelsen hos Fitzgerald vil kunne tillägges tanker, en slags stillingtagen. Effektivitet har mere med det primale at göre og så er vi ovre i Lenins "Filmen er den vigtigste af alle kunstformer". Men effektivitet kan også eksistere i tankernes verden. Albert Camus sendte en hel generation af unge rystende og bävrende ud i det eksistentielle tomrum. Hvilken serietegner har gjort dette? Hvad angår pirring, vil jeg henvise til det engelske begreb "page turner". Pröv her at läse Ira Levin's "Rosemary's Baby" og sammenlign med Roman Polanski's brilliante, men stadig underlegne, filmatisering.

[Thomas S]

Så er der skildringen. En romanside af en gigant som F. Scott Fitzgerald vil altid slå en side af Eisner's Bronx, da beskrivelsen hos Fitzgerald vil kunne tillägges tanker, en slags stillingtagen. Effektivitet har mere med det primale at göre og så er vi ovre i Lenins "Filmen er den vigtigste af alle kunstformer". Men effektivitet kan også eksistere i tankernes verden. Albert Camus sendte en hel generation af unge rystende og bävrende ud i det eksistentielle tomrum. Hvilken serietegner har gjort dette?

Dette er at køre i ring. Du sætter fortsat de intellektuelle elementer op på en piedestal, og fremhæver dem, som værende det afgørende kriterie for, om en fortælling er fremmere end en anden. Jeg benægter ikke, at intellektet udfolder sig bedst i det skrevne ord. Men jeg fatter ikke, at dette skal være kriteriet for en god fortælling.

Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så vil jeg sige at noget af den mest uintellektuelle fortælling, jeg kan forestille mig, et bykort, næppe på nogen måde kan skrives i en romanform, så det kan bruges af nogen som helst - mens du på den anden side næppe kan beskrive de mennesker og de miljøer den samme by indeholder på nogen form bedre end det skrevne ord (og i hvert fald ikke i form af et kort). Men jeg vil påstå, at de begge to er vellykkede fortællinger, der er givtige på hver sin facon.

Eisner kontra Fitzgerald: Hvor mange timer skal du putte i at læse den ene frem for den anden? Jeg vil finde det mærkværdigt, hvis du påstod, at Eisner ikke var lettere tilgængelig. Tegninger kan uddrage essens på en måde en roman ikke kan, der gør, at du med en relativ lettere investering kan få et stort udbytte, mens romanen giver et dybere udbytte, men for en væsentlig større investering. Begge dele er eksempler på vellykket fortælling, der er givtige på hver sin facon.

Albert Camus: Nu er jeg af en generation, der er født langt senere, så jeg oplevede rent faktisk ikke, hvor mange der stod og bævrede på gadehjørnene. Men hvor mange var det? Det er vel ret beset langt fra alle, der evner/orker at læse Camus - og at fortælle til disse er også god fortælling. En pixibog kan også gøre en et-årig klogere på verden omkring sig. Begge dele er vellykket fortælling, givtig på hver sin facon.

[Thomas S]

Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så vil jeg sige at noget af den mest uintellektuelle fortælling, jeg kan forestille mig, et bykort, næppe på nogen måde kan skrives i en romanform, så det kan bruges af nogen som helst - mens du på den anden side næppe kan beskrive de mennesker og de miljøer den samme by indeholder på nogen form bedre end det skrevne ord (og i hvert fald ikke i form af et kort). Men jeg vil påstå, at de begge to er vellykkede fortællinger, der er givtige på hver sin facon.

Eller hvis jeg skal folde den helt ud: Hvis fortællingen er en by, kan formen være så mangeartede ting som et kort, en roman, en guide, et tv-program, et radioprogram, en reportage, en afhandling, en baggrundsartikel, en historiebog, en tegneserie etc. Alle sammen forskellige former af fortællinger, jeg jævnligt bruger (nogle måske endda dagligt). Jeg er udmærket klar over, at de på alle måder er forskellige. De kræver noget forskelligt af mig, og de giver mig noget ganske forskelligt. Hver især har de deres styrker og svagheder. Men det var næppe muligt for mig at orientere mig i den grad jeg gør (og underholde mig selv i den grad jeg gør), hvis ikke jeg havde dem alle til min rådighed.

Så når jeg siger, at det er fortællingen i en tegneserie, der er min primære interesse, og du så siger, at så kan jeg bare læse romaner, er det en ret dum kommentar.

[GoogaMooga]

Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så vil jeg sige at noget af den mest uintellektuelle fortælling, jeg kan forestille mig, et bykort, næppe på nogen måde kan skrives i en romanform, så det kan bruges af nogen som helst - mens du på den anden side næppe kan beskrive de mennesker og de miljøer den samme by indeholder på nogen form bedre end det skrevne ord (og i hvert fald ikke i form af et kort). Men jeg vil påstå, at de begge to er vellykkede fortællinger, der er givtige på hver sin facon.

Eller hvis jeg skal folde den helt ud: Hvis fortællingen er en by, kan formen være så mangeartede ting som et kort, en roman, en guide, et tv-program, et radioprogram, en reportage, en afhandling, en baggrundsartikel, en historiebog, en tegneserie etc. Alle sammen forskellige former af fortællinger, jeg jævnligt bruger (nogle måske endda dagligt). Jeg er udmærket klar over, at de på alle måder er forskellige. De kræver noget forskelligt af mig, og de giver mig noget ganske forskelligt. Hver især har de deres styrker og svagheder. Men det var næppe muligt for mig at orientere mig i den grad jeg gør (og underholde mig selv i den grad jeg gør), hvis ikke jeg havde dem alle til min rådighed.

Så når jeg siger, at det er fortællingen i en tegneserie, der er min primære interesse, og du så siger, at så kan jeg bare læse romaner, er det en ret dum kommentar.

Du lader til at väre enig med mig i, at romanen kan rumme mest tankegods og dermed også menneskelig indsigt. Omvendt vil jeg give dig ret i, at alle fortälleformer (eller i hvert fald de ni muser) potentielt kan underholde i lige mängder.
Men da det primärt er fortällingen, du går efter, er der altså större chance for at leve sig ind i en både indre og ydre verden i romanen end i de andre fortälleformer. Der er ganske enkelt större råderum i sprog end i billede. Et billede siger ikke mere end tusind ord, og lad os så for nemhedens skyld holde Kraks udenfor.

[Thomas S]

Du bliver ved med at multiposte. Jeg har et bud på dit problem. Får du en fejlmeddelelse, når du har skrevet et indlæg - noget i retning af "General fail cannot send e-mail-message"? Den får jeg ind i mellem og de første på gange reagerede jeg ved at gå tilbage og trykke på udfør igen. Men pointen er, at det er blevet postet ordentligt første gang, så den metode resulterere i at man poster en masse gange. Måske?

[GoogaMooga]

Du bliver ved med at multiposte. Jeg har et bud på dit problem. Får du en fejlmeddelelse, når du har skrevet et indlæg - noget i retning af "General fail cannot send e-mail-message"? Den får jeg ind i mellem og de første på gange reagerede jeg ved at gå tilbage og trykke på udfør igen. Men pointen er, at det er blevet postet ordentligt første gang, så den metode resulterere i at man poster en masse gange. Måske?

Ja, nu er jeg kommet til bunds i problemet. Men tak for oplysningen. Det er jo helt til grin at trykke en sätning syv gange! Hvem sagde teknofob?

[Christian Aarestrup]

Man skal bare være meget, meget kritisk (skal man ikke altid det?).

Det syn's jeg da ikke. Hellere forsøge at være fuldstændig ukritisk (og låne lortet på biblioteket, så man ikke køber sig fattig). Det kan alligevel ikke lade sig gøre, og så går det lige op i længden - nu bare med en glad abe på skulderen.

[GoogaMooga]

Man skal bare være meget, meget kritisk (skal man ikke altid det?).

Det syn's jeg da ikke. Hellere forsøge at være fuldstændig ukritisk (og låne lortet på biblioteket, så man ikke køber sig fattig). Det kan alligevel ikke lade sig gøre, og så går det lige op i længden - nu bare med en glad abe på skulderen.

Fudgeball, lige som jeg har vundet over mine dæmoner (det tog mange år), kommer Hr. Christian og siger, at aben er god at have med! Hvis du vidste, hvor jeg har kæmpet... i årevis!!!