Dylan Dogs død...

[Hans Chr. Vang]

Det kan da godt være, men det gør vi danskere jo altid. Det var i hvert fald bedre dengang end det er i dag, og endnu bedre i 70'erne, selvfølgelig... jeg kan dog af gode grunde ikke huske længere tilbage end de 25 år =)

I min barndom var tegneserier sstadig meget populære - i hvert fald i mit nabolag, og jeg havde også indtryk af at en hel del af mine skolekammerater læste sådan noget.

Jeg erindrer tydeligt at have et - sammenlignet med i dag - voldsomt stort udvalg i de gængse supermarkeder. Star Wars, Alf, MASK, He-Man, Superman, Batman, diverse Disney udgivelser, og en hel stander med diverse album... Der må da ha' været salg i det, hvis det har kunnet få lov at fylde plads i butikkerne dengang.

[Christian Aarestrup]

Nu beskæftiger jeg mig ganske rigtigt ikke professionelt med tegneserier, men arbejder dog som redaktør på et forlag og er derfor ikke fuldstændig ubekendt med distributionskanler og engrossalg og deslige. Og hvor banalt det end måtte lyde, så handler den slags stadig om den famøse win-win-situation der.

Forhandleren er ikke bare i sin gode ret, men pinedød tvunget til at foretage en vurdering af, om han kan tjene på at indgå i et samarbejde med &eacuten. Og hvis han siger nej, så er det ikke nødvendigvis, fordi han er en tumpe. Især når man rent faktisk ikke har andet end sin egen tro på, at hvis man bare havde fået en chance, så skulle det hele nok være gået, at have det i, så bør man i det mindste holde muligheden for, at han rent faktisk havde ret i sin vurdering - at lortet ikke ville ha' solgt en skid - åben.

Det sker sikkert oftere end det modsatte, at ophavsmanden eller mændene eller kvinderne ikke kan forstå, hvorfor det ikke kan få afsat deres produkt. Men så må de jo enten lissåm prøve at blive klogere på deres område og dermed højne chancen for at frembringe noget, som kan sælges, i fremtiden - eller skifte branche. Og man bliver efter min mening ikke meget klogere af at analysere sig frem til, at "vi fejlede, fordi folk er nogen tumper".

Hvis "folk" vitterligt er nogen tumper - hvad jeg ikke anerkender - så må man sgu indrette sig og lave nogle produkter, som tumper gider at købe. Og hvis ikke engang kan sælge til tumper, så kan man sgu nok slet ikke sælge overhovedet.

[Christian Aarestrup]

Noget andet er så markedet. Som givetvis er gået tilbage generelt, men især i "klassisk" forstand. Albums, blade, spontansalg. Men derfor er tegneserien herhjemme da ikke død. Vi får da masser af go'e udgivelser hvert år, og det virker endda tiltagende.

Man kan godt sælge tegneserier herhjemme i 2007. Måske ikke på samme måde og i samme format som for 20 år siden - og hvad så? Er luksus-hardcoverudgivelser fra Faraos og Graphics fra Carlsen da et tilbageskridt? Er det forstemmende, at den moderne tegneserielæser foretrækker historier om hans/hendes samtid/samfund/virkelige mennesker frem for papfigurer i spandex, der slår på tæven? Og det går da vist også meget godt med alt det der manga-halløj - selv om jeg ikke gider at læse det.

Quit nu whining over, at fortiden er fortid. Tegneserien må selvfølgelig tilpasse sig sin samtid - og det ser den da heldigvis også ud til fint at kunne finde ud af af sig selv. Glem Asterix og læs Aya fra Yopougon istedet. Og glæd jer over, at der nu er den mulighed.

[Hans Chr. Vang]

Forhandleren er ikke bare i sin gode ret, men pinedød tvunget til at foretage en vurdering af, om han kan tjene på at indgå i et samarbejde med &eacuten. Og hvis han siger nej, så er det ikke nødvendigvis, fordi han er en tumpe. Især når man rent faktisk ikke har andet end sin egen tro på, at hvis man bare havde fået en chance, så skulle det hele nok være gået, at have det i, så bør man i det mindste holde muligheden for, at han rent faktisk havde ret i sin vurdering - at lortet ikke ville ha' solgt en skid - åben.

Ja, naturligvis er der lige så god en chance for at ens vare ikke sælger, som der er for at den bliver en success. Problemet opstår efter min mening når der sidder et par få mennesker med magten hvad angår nye indlemmelser i sortimentet. Naturligvis er de i deres gode ret til at bede folk om at rende og hoppe, det er deres hyldeplads, men jeg behøver ikke at være glad for den udvikling. Det er, efter min forståelse, utrolig negativt for både kultur og frie markedsidealer, når man er ethundrede procent nødsaget til at være til stede i de store kæder, for at kunne have en mærkbar tilstedeværelse, og man så pr. definition bare bliver fornægtet adgang af besynderlige årsager, som dem jeg har nævnt, af indkøbere der ikke har en skid forstand på det område, de køber varer til - og det har man altså ikke, når man er sat til at købe børneprodukter uden at vide hvem Superman, Peter Pedal og Zorro er. Det er s'gu da søvnigt, vil du ikke give mig ret i det?..

Det sker sikkert oftere end det modsatte, at ophavsmanden eller mændene eller kvinderne ikke kan forstå, hvorfor det ikke kan få afsat deres produkt. Men så må de jo enten lissåm prøve at blive klogere på deres område og dermed højne chancen for at frembringe noget, som kan sælges, i fremtiden - eller skifte branche. Og man bliver efter min mening ikke meget klogere af at analysere sig frem til, at "vi fejlede, fordi folk er nogen tumper".

Jamen Christian - skulle alle tegneserier være usælgelige, eller hvad er ellers årsagen til at man oftere end ikke bliver smidt på porten, så snart man ytrer ordet 'tegneserie' til en supermarkedsindkøber?

Hvis man får at vide at de ikke mener produktet er godt nok, så er det da en fair sag, men når man ikke engang kan få lov at vise sit produkt frem, udelukkende fordi det er en tegneserie, og markedet stikker fingre i ørene og begynder at nynne så højt, så de ikke kan høre ens fremlæggelse, så vil jeg altså fastholde min påstand om inkompetence hos indkøberne. Tilsyneladende kan Spider-Man stadig sælge respektabelt, så hvorfor skulle et andet hæfte ikke også kunne, hvis det var det rigtige indhold? Vi får det bare ikke at vide, fordi serierne ikke får lov at komme ind og blive prøvet af.

Hvis "folk" vitterligt er nogen tumper - hvad jeg ikke anerkender - så må man sgu indrette sig og lave nogle produkter, som tumper gider at købe. Og hvis ikke engang kan sælge til tumper, så kan man sgu nok slet ikke sælge overhovedet.

Du misforstår da fuldstændigt min pointe...

[Hans Chr. Vang]

Noget andet er så markedet. Som givetvis er gået tilbage generelt, men især i "klassisk" forstand. Albums, blade, spontansalg. Men derfor er tegneserien herhjemme da ikke død. Vi får da masser af go'e udgivelser hvert år, og det virker endda tiltagende.

Ja, vi får tegneserier fra etablerede forlag, med kendte figurer som er mere eller mindre sikre sællerter, eller som får lov at komme ud på hylderne (selvom det nu altså heller ikke er mange Carlsen albums jeg ser i boghandlerne) fordi de udgives af folk, der da må vide hvad de gør - Egmont, Carlsen, etc. Og så er der naturligvis Fahrenheit, der udgiver en del nyt, som formår at klare sig nogenlunde, men noget nyt ser jeg da ikke komme ud for alvor, igennem en distribution der vil resultere i en respektabel tilstedeværelse på markedet. Jeg tror ikke på at der kan komme noget helt nyt ud i DK, som seriehæfte, eller andet mainstream, medmindre det udgives af Egmont eller Bonnier Comics, eller hvad de nu vil kalde sig, og er baseret på en eller anden figur, der tilfældigvis har et par film i ryggen, som har tjenet milliarder - den slags.

Man kan godt sælge tegneserier herhjemme i 2007. Måske ikke på samme måde og i samme format som for 20 år siden - og hvad så? Er luksus-hardcoverudgivelser fra Faraos og Graphics fra Carlsen da et tilbageskridt? Er det forstemmende, at den moderne tegneserielæser foretrækker historier om hans/hendes samtid/samfund/virkelige mennesker frem for papfigurer i spandex, der slår på tæven? Og det går da vist også meget godt med alt det der manga-halløj - selv om jeg ikke gider at læse det

Hvis man KUN kan udgive luksus hardcoverudgivelser til hardcovre samlere, så er det i høj grad et tilbageskridt, ja.

Ville det være forstemmende, hvis den moderne serielæser foretrak historier om spandexklædte helte fremfor socialrealisme? Det er da ligegyldigt hvad indholdet går ud på - så snart du nævner at det er en tegneserie, så kommer du ikke videre hos de folk du er nødt til at smøre, for at få dit produkt ud på det større marked

Quit nu whining over, at fortiden er fortid. Tegneserien må selvfølgelig tilpasse sig sin samtid - og det ser den da heldigvis også ud til fint at kunne finde ud af af sig selv. Glem Asterix og læs Aya fra Yopougon istedet. Og glæd jer over, at der nu er den mulighed.

Quite nu at læse min klagesang, hvis den generer dig. Det står dig lige så frit for, som det står mig frit for at skrive dem.

[GoogaMooga]

Udgiveren af "Dylan Dog" skulle have satset på en anden italiensk tegneserie, "Tex Willer". Den har før været udgivet herhemme og er pga historiernes længde udgivet som paperbacks - så den kunne snildt komme ind i boghandelen. Seriehæfter med enkelte gammelkendte undtagelser går bare ikke i Danmark længere. Tex Willer er derimod sagen.

[BjaAAArne]

Men som MarvelMorten sagde: Det er en rigtig god serie at gå på markedet med med - bare ca 25 år for sent. Og det kan der måske være noget om...

Med al respekt for Marvel-Morten, så kan det samme vist siges om så godt som alle danske Marvel-hæfter...

Det er lææænge siden Action/spændings-hæfter salgsmæssigt har sat kioskhylderne i brand (desværre - øv!)

[Hans Chr. Vang]

Med al respekt for Marvel-Morten, så kan det samme vist siges om så godt som alle danske Marvel-hæfter...

Det er lææænge siden Action/spændings-hæfter salgsmæssigt har sat kioskhylderne i brand (desværre - øv!)

Ja, oprigtigt talt. Det kan siges om hvilken som helst tegneserie, der gerne vil ud i kioskerne og supermarkederne.

[Hans Chr. Vang]

Udgiveren af "Dylan Dog" skulle have satset på en anden italiensk tegneserie, "Tex Willer". Den har før været udgivet herhemme og er pga historiernes længde udgivet som paperbacks - så den kunne snildt komme ind i boghandelen. Seriehæfter med enkelte gammelkendte undtagelser går bare ikke i Danmark længere. Tex Willer er derimod sagen.

Se, det er jo så din mening at Tex Willer snildt kan komme i boghandelen, men mon grossisterne mener det samme? Det er spørgsmålet.

[Christian Aarestrup]

Jeg tror ikke på Tex. Og jeg håber heller ikke at have lydt nedladende over for spandex-helte, som jeg jo på mange måder stadig elsker. nej, hvis folk ville købe den slags, så ville det selvfølgelig ikke være forstemmende overhovedet. Det ville da være fedt - men fra et gammelmands afficinado-synspunkt. For det er sgudda lisså fedt, at ungerne gider at at købe Yumja eller Kigora-SPARKLING eller noget femte manga-lort.

og det var bare det, jeg mente. at fuck, om largo Winch (sorry, donovan) kan sælge, hvis nogle tegneserier kan.

[Christian Aarestrup]

Og kan nogle andre så ikke snart blande sig i debatten, for jeg (og givetvis mange andre) er sikkert trætte af at høre mig snakke.

[Dan R. Knudsen]

Jeg spoler da bare forbi...og en hver idiot VED da at Tex Viller er laaaaAaaaangt bedre end Blueberry....

[WeirdSpace]

Der er noget som undrer mig. Hvis distributionskanalerne ikke fungerer, hvorfor er der så ikke nogen der gør noget ved det? Eller sælger produktet på en anden måde? Kunne man forestille sig at det måske var udgiverne der greb det forkert an? Hvis markedet er til livsstilsmagasiner, hvad så med et blad om popculture art, med glittet papir, artikler, tegneserier osv? Jeg tænker ikke på et blad som Striber, men et rigtigt livsstilsmagasin.

For nu at jokke lidt i konkurrencerne der har været rundt omkring. Der var generelt enighed om at det ikke bar præg af respekt for kunstnerne. På diskussionerne lød det som om de forskellige konkurrencer kun var forskellige grader af elendighed i den sidste ende. Hvor er interesseorganisationen for kunstnere og udgivere som gør noget? Hvorfor er der ikke en organisation som kan hjælpe med at få produkterne ud til kunderne? Lave noget lobbyarbejde og profilere produktområdet, så butikkerne tager produkterne og gør en indsats for at sælge dem. Mig bekendt gør de andre brancher dette.

[Hans Chr. Vang]

Der er noget som undrer mig. Hvis distributionskanalerne ikke fungerer, hvorfor er der så ikke nogen der gør noget ved det? Eller sælger produktet på en anden måde? Kunne man forestille sig at det måske var udgiverne der greb det forkert an? Hvis markedet er til livsstilsmagasiner, hvad så med et blad om popculture art, med glittet papir, artikler, tegneserier osv? Jeg tænker ikke på et blad som Striber, men et rigtigt livsstilsmagasin.

Vi er et par stykker, der prøver at finde på nogle nye måder at sælge materialet på, men det har alle os småfolk vel tænkt på fra tid til anden. Det hele kommer jo i sidste ende an på økonomi, for det koster mere end en del at forsøge sig med sådan noget, og hvis man ikke kan komme ud og tjene penge på sine produkter, så kan man jo heller ikke rigtig rejse kapital til noget som helst - medmindre man laver noget andet, og sparer op til et forsøg med et koncept selvfølgelig. Det er bare ærgerligt at det virkelig er således at enhver, der vil udgive tegneserie, må og skal oprette et eget distributionsnetværk uanset hvor stor eller lille udgiveren er..

For nu at jokke lidt i konkurrencerne der har været rundt omkring. Der var generelt enighed om at det ikke bar præg af respekt for kunstnerne. På diskussionerne lød det som om de forskellige konkurrencer kun var forskellige grader af elendighed i den sidste ende. Hvor er interesseorganisationen for kunstnere og udgivere som gør noget? Hvorfor er der ikke en organisation som kan hjælpe med at få produkterne ud til kunderne? Lave noget lobbyarbejde og profilere produktområdet, så butikkerne tager produkterne og gør en indsats for at sælge dem. Mig bekendt gør de andre brancher dette.

Nemlig.

[BjaAAArne]

Jeg spoler da bare forbi...og en hver idiot VED da at Tex Viller er laaaaAaaaangt bedre end Blueberry....

Ja, er er åbenlyst for enhver.
(-og det var ikke sarkastisk ment)