Carlsens nye Tintin oversættelse.

[Horneman]

Bare et lille spørgsmål herfra, som der måske er nogen som kan besvare derude.

Har Søndergaard oversat Tintin fra engelsk eller fra det oprindelige franske sprog?

[Cav]

Du mener den nye luksus udgave eller hvad?

[Frank Madsen]

Bare et lille spørgsmål herfra, som der måske er nogen som kan besvare derude.

Har Søndergaard oversat Tintin fra engelsk eller fra det oprindelige franske sprog?

Den nye udgave af Tintin, som Carlsen netop har annonceret (Se Seriejournalens forside i dag) er oversat af Niels Søndergaard. Jeg går ud fra som givet, at oversættelsen er sket efter den fransksprogede originaludgave, da Niels mig bekendt ikke har nogen problemer med at læse fransk, tværtimod.

[Niels Soendergaard]

Bare et lille spørgsmål herfra, som der måske er nogen som kan besvare derude.

Har Søndergaard oversat Tintin fra engelsk eller fra det oprindelige franske sprog?

Den oversætter jeg skam fra fransk. Hvordan kan du dog forestille dig andet?

Jeg lægger mig så tæt op ad Hergés original som muligt. Og jeg ikke så meget som skeler til Sonnergaards oversættelse, som jeg ikke har set, siden jeg læste Picaroerne, da den udkom første gang.

[Horneman]

Det lyder sørme da fint. Spændende at se om der kommer væsentlige forskelle når man læser de "nye" albums igen.

[Frank Madsen]

Det lyder sørme da fint. Spændende at se om der kommer væsentlige forskelle når man læser de "nye" albums igen.

Foreløbig har Max Bjævermose nyt navn og 8 album skifter titel. Ideen med at genoversætte Tintin from scratch er ikke uinteressant, og det bliver spændende at sammenligne den gamle udgave med den nye. Det virker måske lidt overdrevent korrekt at erstatte "klør" med "klosakse" og temmelig umotiveret at omdøbe Max Bjævermose til Konstantin Strøm. Men ellers kan Sonnergaards oversættelse nogle steder godt trænge til en overhaling. Her er hele historien fra Seriejournalens forside:

Carlsen vrager Jørgen Sonnergaards oversættelse i ny udgave af Tintin

Carlsen Comics lancerer nu Tintins oplevelser i en helt ny udgave: "Alle seriens album genudsendes i deres allerførste farveudgave i et særdeles delikat udstyr, indbundet og med halvlæderryg samt en papirkvalitet som i de gode gamle dage. Det vil sige, at Hergés farver står præcis, som han havde tænkt sig. Er man gammel nok til at have set Carlsens allerførste indbundne udgaver fra 1960, forstår man, hvilken lækker kvalitet der er tale om i de nye udgaver," skriver Carlsen om det nye initiativ. Når projektet gik i gennem nu, skyldes det, at Casterman selv har genudgivet serien på denne måde i det oprindelige udstyr. Den danske udgave bliver helt magen til den franske, inkl. gule og orange rygge på nogle af bindene.

Tak for sidst til Jørgen Sonnergaard?
Den nye udgave er samtidig et farvel til Jørgen Sonnergaards oversættelser, formentlig et resultat af, at forlaget i slutningen af 1990erne blev trukket i retten med beskyldninger fra Sonnergaard om underbetaling og aftalebrud. Under retssagen hævdede Sonnergaards advokat, at Sonnergaard med sine oversættelser havde gjort en gennemsnitlig belgisk serie til en succes i Danmark, men Carlsen vover nu alligevel pelsen med en nyoversættelse:
"Carlsen Comics har med den nye oversættelse særligt ønsket at sikre en høj grad af overensstemmelse med Hergés egen sprogtone og samtidig eliminere forskellige fejl og misforståelser, der uvægerligt har sneget sig ind i årenes løb, så det samlede værk vil fremstå mere homogent og ortografisk konsekvent. Den nye oversætter af Tintins oplevelser er Niels Søndergaard (f. 1947), der i vide kredse er anerkendt som en af Danmarks bedste oversættere. Han har gennem tredive år oversat en lang række romaner, store biograffilm og tegneserier og deltager gerne i den løbende debat om kvaliteten af oversættelser og sprogbrug. Blandt andet har Niels Søndergaard på blændende vis fordansket Bill Wattersons Steen & Stoffer og gennem de seneste femten år oversat det ugentlige Anders And & Co.
Tintins oplevelser udkommer i ny oversættelse med et bind om måneden fra og med november 2005. Udgivelsesrækkefølgen bliver den oprindeligt kronologiske, og første bind således Tintin i Congo, eftersom historien i Sovjetunionen aldrig er farvelagt. Teksten i de nye udgaver er sat på dansk med en specialudviklet computerskrift, som Hergé-fonden i Bruxelles har fremstillet baseret på Hergés egen håndtekstning."
Det er meningen, at den nye oversættelse også om nogle år skal benyttes i den almindelige, moderne softcoverudgave. Så der vil være en feinschmeckerudgave og en folkeudgave på markedet samtidig, oplyser forlaget.

Nye titler på 8 Tintin-album
Den foreløbigt mest synlige virkning af oversætterskiftet er, at Niels Søndergaard og Carlsen i fællesskab har valgt at føre albummenes navne tilbage til Hergés oprindelige titler i de tilfælde, hvor Jørgen Sonnergaard i sin tid forholdt sig vel frit til forlægget. Vi skal således til at vænne os til album med titlerne Ottokars scepter, Krabben med de gyldne klosakse, Landet med det sorte guld, Mission til Månen, De første skridt på Månen, Tournesol-mysteriet, Castafiores juveler og Rute 714 til Sydney. Om det er en beslutning, der falder i publikums smag, vil tiden vise, og der skal nok være hardcore danske Tintin-fans, der opponerer mod Carlsens beslutning om at omdøbe Max Bjævermose til Konstantin Strøm, sådan som han hed, da "Det hemmelige våben" første gang gik i dagbladet Politiken. Begrundelsen skulle være, at dette navn ligger tættere på Bjævermoses franske navn Séraphin Lampion, men at man samtidig fjerner endnu et af Jørgen Sonnergaards fingeraftryk på Tintin-serien lader unægtelig også til at have spillet ind.

[Thomas S]

Det virker måske lidt overdrevent korrekt at erstatte "klør" med "klosakse" og temmelig umotiveret at omdøbe Max Bjævermose til Konstantin Strøm.

Vi starter med en genudsendelse:

Krabber har jo klosakse og ikke kløer, men et par googleopslag bekræftede mig i min formodning om, at klosakse først og fremmest findes i naturleksika, mens krabbekløer nu engang er det, der bruges, når vi taler om fødevaren.

Det skulle således være let at vælge, men så vidt jeg husker, så spiller både fødevaren krabbekød og et smykke med en krabbe en rolle i tegneserien. Titlen henviser til smykket og ikke fødevaren, så at vælge klosakse vinder i første omgang på point. Men jeg kunne forestille mig, at man kunne risikere at løbe ind i oversættelsesproblemer og måske miste nogle gags, hvis man skal til at jonglere mellem klosakse og kløer historien igennem. Jeg har ikke noget Tintin selv, så jeg kan ikke tjekke, så det kan også være, at det er helt uproblematisk. Men hvis såfremt det viste sig problematisk, så tror jeg, jeg ville have kørt med kløer hele vejen igennem, fremfor det pedantiske klosakse. Men det går jo ikke, når man har ændret titlen.

Er der nogle vitser, hvor kløer/klosakse ville blive et problem? For ellers er det da kun naturligt at bruge "klosakse", når det nu er det, krabber har.

Jeg bliver i øvrigt selv kaldt Bjævermose af vittige hoveder (senest forumets D-Cay), og det kan jeg leve med. Men hvis folk begynder at kalde mig Strøm, så slår jeg gnister.

[GoogaMooga]

Jeg forudser rigtig mange forviklinger i årene frem. Var det virkelig nødvendigt at "slå igen"? Jørgen Sonnergaards "Tintin" oversættelser står for mig som noget af det ypperste. Carlsen skulle hellere have brugt ressourcer og kræfter på at færdiggøre euroklassikere som Bruno Brazil, Luftens Ørne, og Max Jordan, i stedet for at malke guldkalven Tintin. Hvornår går det op for danske forlæggere at Vance er en af Europas, nej verdens bedste serietegnere???

[Steffen P. Maarup]

og Blåfrakkerne #78

[Henrik Rehr]

og Blåfrakkerne #78

Men KUN hvis den er tegnet af Vance!

[Peter Becher Damkjær]

Jeg laver lige "En Stærmose" og kopierer et af mine egne indlæg ovre fra Rackham, da jeg synes, det er et vigitgt punkt at få afklaret (okay; ikke sådan uopsættligt vigtigt som en nødamputering af et ben med koldbrand, men tæt på):

Hvorfor egentlig ikke "Affæren Tournesol"? Jævnfør "Affæren Francis Blake"
Nu tænker jeg jo bare ad samme konsekvente linier som "Klosaksene". "Det Hemmelige Våben"/"Tournesol Mysteriet" hedder jo "L'Affaire Tournesol" på original sproget, og der var jo ikke noget problem forbundet med at oversætte "L'Affaire Francis Blake" til "Affæren Francis Blake", så hvorfor denne inkonsekvens? Jeg øjner skandaleudgivelse på linie med CBSV og Hitlers dagbøger lige om hjørnet.

Peter

ps: Og August Julius

[Ole Damgaard]

Jeg laver lige "En Stærmose"

...en Bjævermose?

[Henrik Rehr]

Jeg FATTER ikke at Carlsen ikke bare bruger titlen "Krabaten Med Den Gyldne Saks" til en samlet udgave af "Krabben Med De Gyldne Klør" og "Det Gådefulde Juveltyveri."

[Henrik Rehr]

I øvrigt starter jeg hermed Folkebevægelsen For At Max Bjævermose Bliver VED Med At Hedde Max Bjævermose! Konstantin Strøm, må jeg være fri! Det svarer jo til at Dronning Margrethe lige plus'li' sku' hedde Børge!

[Carsten Søndergaard]

Faktisk har krabbehistorien ikke mindre end fire danske titler:

Krabben med de gyldne klosakse (Kong Kylie 1955 + ny albumudgave 2006)
Krabben med guldkløerne (Politiken 1961)
Guldkrabben (Politiken 1968)
Krabben med de gyldne kløer (album 1970)

Og med Niels Søndergaards nye oversættelse vil der være udarbejdet fem forskellige oversættelser af historien.