Wanted Lucky Luke

Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8583
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Wanted Lucky Luke

Indlæg af Berti Stravonsky »

Skærmbillede 2021-05-05 195856.jpg

I dine drømme, store høvding

Hvis jeg nu indleder anmeldelsen med at skrive, at Lucky Luke får et kys, så vil det sikkert få enkelte til at trække hånligt og småvredt på skuldrene, og tænke ’Hør, hvad er nu DET for noget?’.

Andre vil, som jeg gjorde, smile og tænke ’Fedt – Lad mig straks læse med’.

Sådan er det vel. Hver eneste udgivelse af disse ekstraordinære fortællinger vil givetvis dele vandene. De der sværger til det, der var, og så dem der tørster efter mere, næsten uanset hvordan det vil blive.

Jeg tilhører sidste kategori. Jeg elsker spin offs, elsker fortolkninger, og ser udvikling snarere end stagnation. Jeg ser kærlighed snarere end profittænkning, og min gamle jul bliver ikke mindre hyggelig af, at der pilles lidt ved fundamentet.

Men altså. Jeg er skam med på, at der helst skal skinne cowboykærlighed igennem. Verdens salt. Samt både selvironi og respekt for det, som hele balladen er bygget på.

Jeg taler både overordnet, og nu om lidt også mere konkret. Nemlig franske Matthieu Bonhommes seneste Lucky Luke. Jeg var glad for den første, meget glad, den der kom for fem år siden, og også for denne nye røde sag. Titlen er Wanted Lucky Luke og det er en passende titel. Fra først til sidst, næsten, er vores ven jaget vildt. Både af indianere og bad guys, og herligt også af tre lækre søstre, som vores ven har det helt at rende ind i. Alle vi mænd ved jo, at det farligste væsen i hele verden er en kvinde. Og Lucky Luke får nok at se til med disse tre skønheder.

Coveret er herligt. Øverst med sort får vi at vide, at der er tale om et ekstraordinært album. Skrevet med sort nærmest lidt diskret, og så midtpå øverst selve titlen. Lige under vores ven, der nærmest har fået et asiatisk udseende, og blevet markant mere aflang, omgivet af tre kvinder og de mange pile får motivet til at se helt Custer-agtig ud. Bagsiden er der til gengæld ikke så meget spræl i. Rødt og sort og vores ven afsted.

Nå.

Der er en dusør på Lukes hoved, og han aner ikke hvorfor. Lidt sindrigt og godt udtænkt er det, og hvorfor åbenbares først i albummets sidste tiendedel. Inden da er der vanligt smæk for skillingen, redningsaktioner, tørst, flugtscener, indianere og masser af lumre kvindeblikke og en desorienteret helt. Han kommer ofte i knibe og må flere gange se sig fanget og bundet.

Sådan umiddelbart dog ikke et album der for alvor fik mit cowboyhjerte til at smelte, om end både dullerne og de tre søskendes tur gennem ørkenen ellers nok kan give varmen. Nej, jeg smeltede ikke helt, og blev for alvor bjergtaget. Men næsten. Næsten.

Hele twisten med prisen på Lucky Lukes hoved er nemlig godt skruet sammen. Vi får først til sidst at vide hvorfor og af hvem, og er altså lige så meget i vildrede som både søstrene og vores hurtige ven. Ind imellem er der gode links tilbage til tidligere Lucky Luke’er, samt lidt spaghettihyldest på side 55.

Lucky Luke får også sit (vistnok) første kys på mundtøjet, og det er fint nok, samt på tide. Det må ikke være rart at være en lonesome cowboy, samt altid være på farten. Til alle liderbasserne derude – Lucky Luke får ikke noget af hverken det ene eller det andet. Det kunne ellers være gevaldigt interessant.

Kvinde er kvinde værst, lyder en talemåde, og de tre søstre kæmper hver deres sag. Det kommer der sjove passager ud af, men desværre lidt for afdæmpede. Hvis kærlighed er at regne som en sindssyge, så klarer trioen sig overraskende godt. De vil alle gerne have LL, men alligevel ikke helt nok. Her savner jeg måske en mere kynisk tone, og…

Ja. Jeg synes faktisk, at albummet er lidt for sødt og ufarligt. Det virker lidt som om, at Bonhomme ikke helt har ønsket at fjerne sig alt for meget for originalen. Der er en del near by misses, og en del last minute saves, og det er da fint nok. Men også både blodfattigt og for velkendt. Jeg kunne godt tænke mig noget radikalt anderledes. Noget mere barskt.

Farverne er få. Til gengæld er de gode og flere sider i træk køres den samme farve, hvilket giver en fin stemning. Det dunkle blå giver suspence. Det mørke orange, samt lyse og røde får temperaturen til at stige. Solen banker ned og på side 35 fine flotte sekvenser hvor vi først ser vores venner langt ude i horisonten, så tættere og tættere på, for til sidst at være tæt på, så tørsten kan slukkes.

Dialogen er til tider smaddergod. Der hyggesnakkes lidt ondt om den fraværende smøg i kæften, og vores ven hånes og drilles og er tæt på at miste sin aftrækkerfinger. Fine sekvenser der.

Jeg noterer mig også, at Jolly Jumper og dennes rolle ret minimal. Det passer mig fint. Sådan da. Både og. Jeg elskede de ’gamle’ versioner, hvor Jolly er ’med’ og vi kunne læse dialog og tanker. Men brød mig ikke om de der gimmicks, hvor Jolly lige kommer til at spille en afgørende sidste rolle. Man kan ikke få det hele, det ved jeg godt, men Jolly Jumper har alligevel været en så markant del af vores ensomme vens gøren og laden, at jeg helt kan savne det.

Til gengæld er der flere sidste øjebliks redningsaktioner. En kliché i westerngenren, og også fint nok her. Man kan selvfølgelig altid undre sig over, at både skurke, indianere og en hel deling kan være totalt usynlige lige indtil de ikke er det mere, men igen, det er måske bare mig, der kigger efter huller i osten.

Jeg holdt mere af Manden der skød Lucky Luke. Måske fordi der var en mere ond tone i det album? Eller måske fordi det var første gang, at jeg for alvor oplevede en anden Lucky Luke? Det ved jeg ikke.

Wanted Lucky Luke vil jeg huske. Bestemt. Kys. Sol. En uvished. Men albummet tårner sig ikke op og ender blandt favoritterne. Det er sådan en god gennemsnitshistorie. Og så lander vi lige akkurat på fire shots.

Titel: Wanted Lucky Luke
Tekst: Matthieu Bonhomme
Illustrationer: Matthieu Bonhomme
Forlag: Cobolt
Format: Hardcover, 64 sider i farver
Ovaersættelse: Ole Steen Hansen
Pris: 219, -
Isbn: 978-87-70858-72-4
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8583
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Berti Stravonsky »

En læser har skrevet på Serielands Facebookside, at det irriterer ham, at der i Wanted Lucky Luke OFTE forekommer et lille 'i', når det rettelig burde være et stort I.

Jeg hev lige bogen frem igen, og jo - ganske rigtigt. Lort at jeg ikke så det.

Tredje person flertal skal være 'I'.

Der er endda mindst ét sted, hvor der efter et punktum er et lille 'i'.

Hm.

Når der SÅ mange gange, 23 gange har brugeren talt, er fejl, så MÅ det være et bevidst valg.

Carsten?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5338
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 10. maj 2021, 14:41Carsten?
Som Cobolt har svaret på kommentaren: "Det er et stilistisk valg i skriften (her baseret på tegneren Moebius' håndtekstninger), som vi har valgt at bibeholde. Det samme forekommer i visse andre tegneserieskrifter, og det kan selvfølgelig godt se ud, som der var tale om en grammatisk fejl, hvad der altså ikke er. Men hvis det ligefrem generer læseoplevelsen voldsomt, vil vi da gerne overveje at ændre på det i fremtiden."
Erling G-P
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 226
Tilmeldt: 27. sep 2008, 18:02

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Erling G-P »

Carsten Søndergaard skrev: 10. maj 2021, 20:45
Berti Stravonsky skrev: 10. maj 2021, 14:41Carsten?
Som Cobolt har svaret på kommentaren: "Det er et stilistisk valg i skriften (her baseret på tegneren Moebius' håndtekstninger), som vi har valgt at bibeholde. Det samme forekommer i visse andre tegneserieskrifter, og det kan selvfølgelig godt se ud, som der var tale om en grammatisk fejl, hvad der altså ikke er. Men hvis det ligefrem generer læseoplevelsen voldsomt, vil vi da gerne overveje at ændre på det i fremtiden."
Er der virkelig frit valg her Carsten? Kan man i dag frit vælge om man vil skrive 3. person flertal med stort eller lille i?

Hvis ikke, er der vel stadig tale om en grammatisk fejl, men altså en stilistisk, bevidst valgt én.

Har ikke selv læst det pågældende album endnu, men har set andre eksempler på lille i i tegneserier for nyligt, hvor det efter min opfattelse burde være stort - og ja, det støder mit øje :wink:

Venlig hilsen
Erling G-P
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 100
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Henriette Westh »

Iflg. sproget.dk og retsskrivningsordbogen skal pronomet "I" stadig staves med stort bogstav. Intet nyt under solen dér. Det gør det simpelthen nemmere at skelne fra præpositionen "i", og alt, der kan gøre det nemmere at forstå et sprog, er god kommunikation. Det være sagt er rigtig mange unge begyndt at stave I med lille i, og det forvirrer os gamle, der har fået banket ind i knolden, at det altså skal staves med stort bogstav. Jeg ved ikke, om de unge kerer sig så meget om det. Om 20 år kan man sikkert stave det på begge måder, men indtil da er det grammatisk ukorrekt at stave det med lille. Det er selvfølgelig en udfordring, hvis skrifttypen så slet ikke indeholder et stort I; af samme grund holder jeg mig til en skrifttype, der netop har et stort I, selvom skrifttypen for så vidt består af versaler.
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5338
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Nu findes der jo ikke noget officielt sprogpoliti og ikke nogen love, der definerer, hvad man må eller ikke må :-)

Man må jo hvad man vil. Men derfor kan man godt gå op i retskrivning, som det kaldes (og altså ikke pligtskrivning). Det gør jeg også selv.

Problemet med tekst, der skrives udelukkende med versaler, som netop tegneserietekster i langt de fleste fælde gør, er, at det store I som regel kun kan adskilles effektivt fra et lille i ved at få fødder. Altså tværstreger, såkaldte seriffer, foroven og forneden. Og i mange skrifter, for eksempel den lettere modulerede Moebius-font i dette tilfælde, vil det se virkelig påklistret og grimt ud, fordi ingen af de andre bogstaver har fødder. I særdeleshed når et ord starter med I efter punktum, en smule mindre når der er tale om stedordet I. Men at have to forskellige store I'er vil heller ikke være ønskeligt eller praktisk.

Selvfølgelig kan man stryge fødderne og bare definere det store I som en lodret streg. Det findes der også eksempler på, fx Rosinskis font i Thorgal, men dels optræder stedordet I stort set aldrig i Thorgal, og dels er den generelle bogstavtykkelse større end i Moebius-fonten, hvilket får den enlige streg til at se mindre sølle ud.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 19234
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af GoogaMooga »

Det har alle dage været kutyme blandt comic book tekstere i USA kun at bruge lille i, på nær hvis det er begynder-bogstavet. Men de har så også "I", for "jeg", og jeg mener, at de holder sig konsekvent til stort "I" dér. Seriffer er et no-no i tegneserieteksning, hvorfor fonten "comic sans" også er en katastrofe, man bør undlade at tage i brug.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8583
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg udtaler mig blot som læser, og jeg bryder mig ikke om små i'er. I want them big.
Mesterius
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 544
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Mesterius »

GoogaMooga skrev: 11. maj 2021, 19:20 Det har alle dage været kutyme blandt comic book tekstere i USA kun at bruge lille i, på nær hvis det er begynder-bogstavet. Men de har så også "I", for "jeg", og jeg mener, at de holder sig konsekvent til stort "I" dér. Seriffer er et no-no i tegneserieteksning, hvorfor fonten "comic sans" også er en katastrofe, man bør undlade at tage i brug.
Virkelig?? :O Jeg har lest massevis av amerikanske comic books på originalspråket, og jeg kan huske svært få tilfeller hvor liten i brukes i tekstingen. Har du noen eksempler?

Og ja, seriffer er virkelig et no-no, kanskje med mindre det er en helt spesifikk font/teksting hvor det er et stilistisk valg. Men selv da ser det ofte ikke så bra ut.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5338
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 11. maj 2021, 19:30 Jeg udtaler mig blot som læser, og jeg bryder mig ikke om små i'er. I want them big.
Du bør udtale dig som tegneserielæser, Berti. Ikke blot som læser. Tekstningen indgår i det samlede visuelle udtryk. Og du har da vist aldrig bemærket de små i'er før nu, hvor en anden har gjort dig opmærksom på dem, har du? :wink:

Selv har jeg det vist lidt ligesom med mangaer, der læses "baglæns". I første øjeblik virker det mærkeligt og forkert, men straks efter har man accepteret det, og så er det bare sådan.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 19234
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af GoogaMooga »

Mesterius skrev: 11. maj 2021, 22:08
GoogaMooga skrev: 11. maj 2021, 19:20 Det har alle dage været kutyme blandt comic book tekstere i USA kun at bruge lille i, på nær hvis det er begynder-bogstavet. Men de har så også "I", for "jeg", og jeg mener, at de holder sig konsekvent til stort "I" dér. Seriffer er et no-no i tegneserieteksning, hvorfor fonten "comic sans" også er en katastrofe, man bør undlade at tage i brug.
Virkelig?? :O Jeg har lest massevis av amerikanske comic books på originalspråket, og jeg kan huske svært få tilfeller hvor liten i brukes i tekstingen. Har du noen eksempler?
Du har ret, det var en svipser fra min side. :oops: Det forholder sig ganske rigtigt lige omvendt, det lille "i" ville ikke have været tydeligt nok i newsprint trykket dengang. Men under alle omstændigheder, så er seriffer en dårlig idé.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8583
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Berti Stravonsky »

Carsten Søndergaard skrev: 11. maj 2021, 22:17
Berti Stravonsky skrev: 11. maj 2021, 19:30 Jeg udtaler mig blot som læser, og jeg bryder mig ikke om små i'er. I want them big.
Du bør udtale dig som tegneserielæser, Berti. Ikke blot som læser. Tekstningen indgår i det samlede visuelle udtryk. Og du har da vist aldrig bemærket de små i'er før nu, hvor en anden har gjort dig opmærksom på dem, har du? :wink:

Selv har jeg det vist lidt ligesom med mangaer, der læses "baglæns". I første øjeblik virker det mærkeligt og forkert, men straks efter har man accepteret det, og så er det bare sådan.
Faktisk ikke i Wanted, nej. Men tidligere, et par gange, tror jeg. Men uanset, så kan jeg ikke lide dem, de små...
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5338
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev: 11. maj 2021, 22:54under alle omstændigheder, så er seriffer en dårlig idé.
Generelt ja, men det er dog helt almindeligt i amerikansk tegneserietekstning, at I for "jeg" har seriffer, selv om ingen andre bogstaver (eller "lille" I) har. Men amerikanske tegneserietekstningsskrifter er generelt også meget federe end europæiske. Og desto federe typer, desto mindre generer det visuelt.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5338
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 11. maj 2021, 23:10Faktisk ikke i Wanted, nej. Men tidligere, et par gange, tror jeg. Men uanset, så kan jeg ikke lide dem, de små...
Du kan lære det, Berti. Du kan godt :P

Personligt finder jeg lydskrift, som i mange år uvist af hvilken årsag var blevet udbredt i danske tegneserietekster, langt mere generende. Jeg har ikke tal på, hvor mange osse, ka', ku', sku', ta', ha' osv. jeg har luget ud, når jeg har vasket og friseret gamle oversættelser til brug for Cobolts genudgivelser. Tusindvis 8)
Mesterius
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 544
Tilmeldt: 19. maj 2018, 01:13

Re: Wanted Lucky Luke

Indlæg af Mesterius »

Carsten Søndergaard skrev: 11. maj 2021, 23:54
Berti Stravonsky skrev: 11. maj 2021, 23:10Faktisk ikke i Wanted, nej. Men tidligere, et par gange, tror jeg. Men uanset, så kan jeg ikke lide dem, de små...
Du kan lære det, Berti. Du kan godt :P

Personligt finder jeg lydskrift, som i mange år uvist af hvilken årsag var blevet udbredt i danske tegneserietekster, langt mere generende. Jeg har ikke tal på, hvor mange osse, ka', ku', sku', ta', ha' osv. jeg har luget ud, når jeg har vasket og friseret gamle oversættelser til brug for Cobolts genudgivelser. Tusindvis 8)
Er slike lydord så ille, da? Det utrykker vel først og fremst muntlige talemåter i replikkene? Jeg ser for meg at det kan passe i en del tilfeller.
Besvar